1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. At blive voksen og stå på HELT egne ben

At blive voksen og stå på HELT egne ben

Frøkenkrøltop

Frøkenkrøltop

187 indlæg
  • Skrevet
Er en pige/kvinde på 28 år. Jeg vil jo som alle andre voksne gerne kunne klare og passe mig helt selv hvilket jeg også generelt gør. Men i det at jeg bor alene og virkelig ikke er klog på ting som forsikringer, skat osv. føler jeg mig bare virkelig ikke særlig voksen eller selvstændig. Når vi skal til familiefester kører jeg altid med mine forældre og de tager sig ofte af mig. Jeg vil jo gerne hjælpes med nogle ting, men jeg er også ked af at det giver mig følelsen af at jeg kun er en lille pige på 5 år der skal have mors og fars hjælp. De har især hjulpet mig med min hund som der har været nogle problemer med. Hvordan bliver man 100 % voksen og selvstændig? Det var jeg faktisk med min ekskæreste fordi han tit havde styr på nogle ting jeg ikke selv havde.
Jjmd

Jjmd

22 indlæg
  • Skrevet
Jeg kan virkelig godt forstå dig, jeg er "kun" 23, men har lidt det samme problem som jeg dog er ved at komme ud af. Jeg er også mere eller mindre "afhængig" af mine forældre ift hjælp til forsikringer og skat da jeg ellers ikke har haft en ide om hvordan jeg skulle gribe det hele an. Det jeg så gjorde for et halvt år siden, har virkelig hjulpet mig meget; jeg satte mig ned med et stykke papir og skrev alle mine udgifter på. Så skrev jeg ved siden af, de ting jeg rigtig gerne ville have styr på og hængte sedlen op på køleskabet. SKAT: jeg satte mig ned med min chef og fik hende til at forklare mig hvordan man læser en lønseddel og samtidig spurgte jeg indtil hvordan hun regulerede skat osv. Det kan også sagtens være en kollega eller sågar hvis du ringer til fagforeningen kan du få fat i en der ved det. Så når du har styr på det med skat så kan du krydse af på din seddel. Forsikringer: jeg anede ikke hvad jeg manglede og hvad jeg skulle bruge, så jeg ringede ind til Alka og bad dem om at give mig en forklaring på forsikringerne (de er virkelig søde) Ellers findes der utallige hjemmesider med "hvilke forsikringer skal du bruge og hvorfor" som jeg har brugt en del gange = endnu et kryds på køleskabet :-) Det blev lidt langt, men min pointe er, at alle de ting der er lidt svære at sætte sig ind i, har et kæmpe netværk af fagfolk bag sig som du aaaltid kan ringe til. Dermed bliver du mere uafhængig af dine forældre og der følelsen af en voksen-voksen fremfor barn-voksen relation dukker pludselig op og det er virkelig rart. Håber du kan bruge mit svar :-) held og lykke med det
Hello-Mr.

Hello-Mr.

104 indlæg
  • Skrevet
Som nævnt, del opgaven op i dele og tag dem en efter en... pludselig har du enorm viden :-) Fagforeninger kørerindimellem også økonomikurser.. eller måske aftenskoler..
TN

TN

3201 indlæg
  • Skrevet
Mht til din økonomi. Så hav en konto hvor kun dine regninger bliver trukket af, og lad dem alle køre over PBS så det bare kører automatisk - lav en fast overførsel fra din NemKonto til din konto hvor regningerne bliver trukket af. Først lav et budget over dine udgifter for hver måned og lav derfor en overførsel så der altid så står nok penge på :-) det er så meget nemmere når det hele kører automatisk! Ellers kan du eventuelt gå ind i din bank og få din bankrådgiver til at hjælpe dig med det. Ellers kan jeg varmt anbefale ALKA som forsikring, det er fair priser og de er altid søde og hjælpsomme! Hvad angår dine forældre, så synes jeg ikke at du skal tage det så tungt. Jeg har selv lige måtte flytte hjem i 4 måneder pga alt muligt mellem min ekskæreste og jeg, nu er jeg dog ved at have styr på tingene igen! Men det er aldrig "forkert" at bede sine forældre om hjælp hvis man har behov for det, det er da kun dejligt at have sine forældre til at hjælpe en.