1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Dilemma med at hjælpe kæreste

Dilemma med at hjælpe kæreste

jggjvjb

jggjvjb

2 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hej. Jeg bor sammen med mine kæreste, vi bor sammen og har det generelt rigtig godt sammen. Vi læser begge to - jeg en professionsbachelor, som jeg er færdig med om 1,5 år. Og min kæreste på uni og han er færdig om 4 år. Min kæreste har et rigtig godt hoved og elsker at udforske og løse gåder, hvorfor han er helt grebet af sit fag på uni. Dog skal han også knokle en hel del for det, så han gør stort set ikke andet end at læse. Det sociale kommer ikke så nemt til ham - og slet ikke når han skal bruge så meget tid på at følge med og læse til studiet. Derudover giver det ham heller ikke tid til at få et arbejde, så han kan tjene lidt ved siden af SU'en. Jeg selv trives godt og har det godt socialt på mit studie. Jeg kan se, hvor grebet han er af sit fag og hvor meget han brænder for det. Dog kan jeg også høre på ham, at det går ham lidt på, at det sociale ikke går så godt - især ikke når der er så meget selvstudie. Jeg har ofte tænkt, om han ikke kunne vælge en anden uddannelse, hvor undervisningsformen foregik mere i klasser, så han automatisk var mere sammen med sin klasse og på den måde, kom mere ind i det sociale. En uddannelse som måske ikke var som krævende som uni, hvor han ville have et mere fagligt overskud til at gøre det, som livet også indeholder udover at læse! Jeg tænker bare tit på, at det kan blive 4 lange år, hvis han ikke giver sig selv lov til at være lidt ung :-) Men som han selv siger, er det det her studie han gerne vil bruge sin fremtid på. Og det kan jeg også godt forstå - jeg synes bare det er hårdt at se på en kæreste som knokler og ikke har det super godt og som ikke rigtig har etableret en omgangskreds i den nye by, vi har boet i i 2 år. Hvad mener i?
culpa

culpa

262 indlæg
  • Skrevet
Du hjælper ikke din kæreste ved at anbefale at han skifter uddannelse, specielt når det er noget han elsker så meget, bare for at få nogle flere venner. Det er sådan en prioritering man laver i gymnasiet, som man ikke kan tillade sig på universitetet. Han har taget en voksen og moden beslutning om at starte på en uddannelse, og dette skal han stå ved, hvis det er det han ønsker. På universitetet får man lov til at gå i dybden med noget, som man virkelig brænder for, og det tager en del tid. Dog kan han muligvis revidere sin studieteknik. Nu er han jo ikke særlig langt i studiet, og en del af studieteknikken kommer med erfaring, men han burde kunne klare studiet på 35-45 timer alt efter hvor meget han går op i det. Personligt har jeg ofte en arbejdsuge på 55-60 på jurastudiet inklusiv arbejde, så det kan sagtens lade sig gøre. Hvad læser han?