1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Ensomhed midt i 20'erne

Ensomhed midt i 20'erne

linski

linski

10 indlæg
  • Skrevet
Er der andre end mig der kender til følelsen af ensomhed? Jeg er midt i tyverne. Har altid været lidt enspænder og stort behov for alenetid. Har aldrig haft et stort netværk, men haft få gode veninder. Men de er så småt ved at falde fra. De 3 gode veninderjeg har, har alle kærester. Den ene er gravid og den anden prøver på det med sin kæreste. De bor også alle med deres kærester. Det er ved at være tiden hvor de alle stifter familie, og man glider langsomt fra hinanden. De gider ikke byen mere, og snakker mest om deres fremtidsdrømme med hus og børn. Det næste er så at de to af veninderne (den ene der er gravid og den anden der prøver) er blevet perlevenner, nok fordi de har kæreste og kommende børn tilfælles. Men det gør lidt ondt at være den eneste "udstødte" fordi man ikke selv har fundet kærligheden endnu. Jeg har været single i 5 år. Jeg føler mig oftere og oftere ensom. Der går længere og længere tid mellem jeg høre fra dem, og det er sjælendt jeg ser dem efterhånden. Er der andre end mig der føler det samme? Det er en mærkelig følelse når man er midt i 20'erne og føler sig ensom.. Jeg tror måske også de sociale medier som Instagram er med til at forstærke følelsen. Jeg ved godt at man ikke skal ligge så meget i det, men jeg tror man gør det automatisk alligevel. Folk ligger billeder ud af alle de sjove ting de laver med vennerne osv. Nogle råd til hvad man kan gørevedden negative følelse det skaber? Andre der kender til det?
MsNe

MsNe

1 indlæg
  • Skrevet
Linski først og fremmest vil jeg bare sige til dig at du selvfølgelig ikke skal føle dig som udstødt og er ked af den ensomhed du beskriver. På sin vis kan jeg sagtens forstå dig. Det er lidt svært når de vante rutiner bliver brudt og selvom du er glad for den relation du har til dine venner, så kan jeg sagtens forstå det med at der nu er nogle andre præmisser. Det er måske bare det at evt tale med dine veninder om dette? Ved godt det er sikkert meget lettere sagt end gjort, men så er der i mindste ord på det og du har i sidste ende gjort hvad du kunne. I forhold til sociale medier står jeg helt af, jeg er af den lille grupper som bare aldrig bruger det. Men kan da godt se det kan være svært ikke at kunne forholde sig til sine veninder på samme måde længere. Jeg håber inderligt der kommer en god afslutning på dette i forhold til dem. Der er da ingen der skal føle det sådan og det tror jeg næsten også dine veninde ville sige
FMN88

FMN88

2 indlæg
  • Skrevet
Kender udmærket følelsen. Det der virkede for mig var at konfrontere min trang til at være alene. Den store pageturner var jeg begyndte, at arbejde i bar med mange mennesker hvor nerverne hang helt uden på tøjet til at starte med og jeg var meget bange. Det vendte faktisk forbløffende hurtigt og jeg blev mere opsøgende overfor kunderne. Nu til dags lever jeg bare mit liv som jeg har lyst til det. Hvis jeg vil ud og opleve noget eller jeg vil sted hen, så gør jeg det. Jeg har flere gange været ude at rejse alene og mødte nogle fantastiske menneske når jeg har været afsted. For mig er det en kæmpe bonus at ikke behøver at gøre noget som helst når jeg afsted hvis jeg ikke føler for det. F.eks. så var jeg madrid for ikke så lang tid siden på en hygge tur og på trods af det var en kort tur så brugte jeg den ene dag på hotellet med chips og som jeg lige så godt kunne have gjort hjemme. Men det var det jeg følte for jeg så gjorde jeg det.
matilde888

matilde888

5 indlæg
  • Skrevet
Hej linski, Jeg kan godt forstå du føler dig ensom og udstødt. Dine veninder er et andet sted i livet end du er, det kan også godt ligge et pres eller en følelse af at være udenfor eller forkert. Men vi er jo alle unikke og vi har hver vores vej i livet. Det kan være godt at spørge sig selv; hvad har jeg behov for? hvilke sociale begivenheder får jeg energi af? hvilke slags venner føler jeg spejler mig som jeg er? og lignende. Det er vigtigt at komme væk fra omverdenens forventninger og krav og spørge sig selv; hvordan ser mit optimale liv ud? hvad mangler der, for at jeg føler mig tilfreds i mit liv? Jeg kender det selv, det med at være ensom. Jeg har også været nødt til at sige farvel til nogle venner, fordi de faktisk gjorde at jeg følte mig endnu mere ensomme, bare ved at være sammen med dem - fordi jeg ikke følte vi forstod hinanden, der var ikke det møde som jeg havde behov for, hvor man virkelig ser hinanden og virkelig kan være helt sig selv. Du kan også tænke over, om der er nogle bestemte ting som interesserer dig - måske kan du undersøge om der er nogle fællesskaber i dit nærområde - afhængig af dine interesser. Hvis du ikke har nogle interesser kan du måske spørge dig selv, hvad du godt gad lære, og så måske begynde at lave det. Man skal heller ikke undervurdere selv at tage ud og opleve noget på egen hånd. Det behøver ikke være noget stort - gå en tur igennem byen, tag på en café og køb en kop kaffe (at tage med evt), smil til dem, du møder på din vej, hver åben og nysgerrig overfor andre mennesker - selv fremmede. Jeg taler med hvem jeg kan komme til at tale med, selvom jeg faktisk er ret genert af natur - men det hjælper at fokusere på den, man taler med - vis interesse for de mennesker du møder. Det kan også være du kan mødes med noget familie - fx kusiner/fætre og lignende, jeg har fået en rigtig god ven i min granfætter - intet er for småt. Det kan være ret dejligt at være venner med noget familie, fordi man kommer fra de samme mennesker :) Held og lykke til dig Kh Sidra