1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Er det en dødstrussel?

Er det en dødstrussel?

Noora123

Noora123

26 indlæg
  • Skrevet
Hej. Jeg vil lige forklare situationen så den ikke er så forvirrende. Jeg har ikke set min far siden 2015, det har mine mindre søskende heller ikke. Vi har valgt det pga han ikke gider os(vi er 17, 13 og 11 år). Han spørger aldrig om skole, venner og når vi var ved ham så vi bare tv hele weekenden. Han har det også med at køre os ud til en af hans mange kærester (uden at vi ved det før vi er der)... Han vil kun være en far når andre ser på. Han har bildt hele hans side af familien ind at det hele er min mors skyld, hvilket det ikke er. De tror self på ham og ikke os selvom vi har forklaret dem det. Min mor støtter os pga hun ikke vil se os ulykkelige. Som sagt sidste gang vi så ham var i 2015... Han har flere gange "grædt" over at han ikke måtte se os for vores mor (hvilket er løgn) og truet med statsamtet, også foran os. Efter noget snak med vores mor i august 2016 besluttede vi os at kontakte ham, uden held. Han har ikke svaret mig siden jeg skrev til ham sidste år... Nu kommer "dødstruslen". Han har på sin Facebook skrevet at min mor har "kidnappet" os. 1. Vi bor stadig i samme by, vi er kun flyttet tættere på skolerne. 2. Vi så ikke nogen grund til at kontakte ham og fortælle det da han jo ikke vil se os... Til sidst i beskeden skriver han "min eks har kun en fejl, at hun stadig trækker vejret". Skal mam tage det som en dødstrussel? Han har tidligere overfaldet min mor (dog før vi blev født) og han har været rigtig led mod andre kærester... Hvad er jeres mening? Er det en trussel som vi skal tage seriøst? Folk i kommentaren skriver ting som "det træls" og "det kidnapning". Folk holder med ham. Vi har valgt ikke at kommentere opslaget. Men i slutningen skriver han at nu har han fundet os. Det mærkelige er at vi ikke har fortalt nogen han kender at/hvor vi er flyttet hen... Hvad er jeres mening? Hilsen noora123
1987-male

1987-male

2279 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
"min eks har kun en fejl, at hun stadig trækker vejret" Nej, det er ikke en dødstrussel. Det er blot en konstatering af at han hader hende som pesten fordi hun har den personlighed hun har. Det der med at han har fundet jer, kan bare være at hænge eksen ud, hvor dum hun er, at hun tror at hun kan fjerne børnene og så er han så dum at han ikke ved hvordan han kan kontakte jer igen hvis han får lyst. Så det er igen blot en konstatering af, at hun ikke kun har en træls personlighed men også er totalt uintellegent. Så jeg ser ikke noget i det. Facebook er Facebook. Det er derfor man ikke skal bruge for langt tid derinde, så jeg ville tage den lidt med ro og leve dit liv som du plejer og ikke tænke "hvad hvis" tanker, det kan man blive lidt tung i hovedet af :-) Prøv at gå ind på en tilfældig fodboldbane i det danske land hvor drenge træner op til en fodboldkamp. Det er helt naturligt for drenge & mænd at råbe "jeg slår dig kraftedme ijel mand hvis du ikke afleverer denne her næste gang". En time efter sidder de og drikker øl sammen og siger på samme måde "hun skal bare myrdes hende der fordi hun var sammen med thomas". Dagen efter sidder han både med "hende der" og "thomas" og planlægger at tage ud og feste sammen. Det er bare vores måde at udtrykke os på, ligesom når i råber og skriger af os i parforhold fordi vi ikke lytter til jer, og det næste vi gør, er at vi forlader jer dagen efter, fordi vi tolker det bogstaveligt, når i siger, "vi skal aldrig snakke sammen mere". Fint, så snakker vi ikke sammen mere, og så afslutter vi forholdet. I virkeligheden var det blot en invitation fra jeres side om for første gang at tale om tingene i forholdet i stedet for at pakke det ind under gulvtæppet. Så meget for misforståelser, så pas på med at konkludere alt for meget ud fra hans gøren og laden på Facebook :-) Og det med hans gamle forhold, han kan sagtens havde været agressiv over for hende både fysk og verbalt, men jeg nægter at tro på at han har slået nogen ihjel eller været tæt på det. Det er bare ikke særlig sansynligt i mine øjne, men jeg udelukker naturligvis ikke noget men tager bare alting med et gran salt :)
mailly92

mailly92

157 indlæg
  • Skrevet
Ja, jeg ville sgu have skrevet på opslaget, at han er en dårlig far, slæber jer hen til den ene af hans booty calls efter det andet, ikke tager del i jeres liv, ikke gider bruge tid sammen med jer. At hvis han virkelig vil bruge tid på jer, så ved han jo hvor I bor, så må han mande sig op og besøge jer. Jeres far lyder til at være psykisk syg og bebrejde alle andre hans problemer.
Supernova1

Supernova1

193 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Jeg er enig med Male. For mig lyder det som om han bare vil have opmærksomhed med det der fb opslag
Shabbyy

Shabbyy

27 indlæg
  • Skrevet
Så male... du er rigtig kommet i gang igen hva :/ Til Noora: jeg synes du skal tage et screenprint af det han har skrevet på fb. Bare godt at have liggende til hvis han fx tager den til statsamtet. Jeg ser det da som en trussel mod din mor. Det er virkelig ubehagelig og væmmeligt at han skriver sådan. Han lyder dybt usympatisk din far. Han vil jer jo ikke. I kunne da godt skrive at I ikke er interesserede i at jeres far skriver sådan om jeres mor på fb, og at han alligevel ikke gider sine børn, så hvad er formålet. Jeg tror I skal passe på den mand, han lyder som en person med psykopatiske træk.
Shabbyy

Shabbyy

27 indlæg
  • Skrevet
1987 male - du generaliserer, og kommer med mærkelige associationer. Du udtaler dig ikke på vegne af hele klodens mænd. Kan du ikke stoppe med alle de eksempler. Det er så langt ude. Du må kunne forholde dig konkret til hvad der spørges om, uden at komme med dine mærkelige forestillinger om hvordan verden hænger sammen. Du forsimpler og kører ud af en tangent. Stop. Bare stop.
contrast

contrast

1478 indlæg
  • Skrevet
1987-male: Så det er også helt normalt at mænd hænger deres ekskone ud ved at sige, at de kidnapper deres børn? Er det også sådan "hun har sgu kidnappet mine børn mand jeg slår hende kraftedme ihjel mand" sagt med et glimt i øjet? "haha det var sgu da bare for sjov mand." Sygeligt, much? Det er en meget alvorlig situation, TS og familien befinder sig i, og du skal ikke have lov til at bagatellisere den med din indebrændthed mod kvinder. Det er tydeligt, at hendes far ikke har nogen sympati over for sine børn og har udsat dem for omsorgssvigt. Han har OVERFALDET sin ekskone, stillet hende i et dårligt lys over for deres omgangskreds. Hvorfor fokuserer du ikke på alle de røde flag, der er i det opslag? Det er da ret blæst, at du faktisk prøver at bagatellisere hans helt tydelige, helt igennem usympatiske adfærd. For at være ærlig, så er jeg ærgerlig over, at folk som står i en så skrøbelig situation som TS, har opsøgt sådan et useriøst forum som det her. Så jeg vil bare sige til dig TS, at jeg håber at du kan skille skidt fra kanel, for din situation skal bestemt ikke bagatelliseres. Det kan enhver rimelig normaltænkende person se. Jeg synes du skal prøve at kontakte et sted som Børnetelefonen - du er 17, så den gælder også for dig. De kan rådgive dig professionelt, og de kan også bare lytte til dig. https://bornsvilkar.dk/radgivning/bornetelefonen/bornetelefonen Det kræver selvfølgelig noget mod at snakke med en fremmed om det her. Men de har haft super meget træning i at snakke med folk og hjælpe dem, som står i en lignende situation som dig. Omsorgssvigt og en manipulerende far. Så kan de også give deres besyv hvad angår situationen med Facebook.
1987-male

1987-male

2279 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hvor skriver jeg at det er "normalt/passende" det han gør? Jeg skriver, at det er HANS måde at komme ud med hans følelser på. Det er et provokationsopslag, han får noget opmærksomhed på det og så kan han holde sig selv ud lidt endnu. Helt ærligt, hvorfor skal vi give den slags så meget opmærksomhed? Lad manden nu boble for sig selv, i stedet for at vi skal reagere på alt hvad der sker på Facebook og overanalysere om der er reelle hensigter bag det. Det er en spamfabrik, det skal ind igennem et filter og ud igen. Og JA, jeg mener mit eksemel ER relevant med upassende/unormale andre mænd der i andre situationer i livet bruger alt for grove ord til hinanden, men dagen efter er de videre. Jeg kan ikke se hvorfor nogle af jer ønsker at puste en myg op til en elefant blot fordi der er en kommentar på Facebook fra en mand der hader hele verden, og så skal vi straks gå ud og handle på det ved at ringe 114, 112 og jeg ved ikke hvad. Og ja, jeg kan sagtens forstå at det FØLES upassende for personen der læser teksten, men så er det følelserne der skal arbejdes med og ikke den konkrete sag. Vi kan ikke redde hele verden, eller oplære alle til at være "normale" - men vi kan vælge hvordan vi reagerer på vores egne følelser :-)
Shabbyy

Shabbyy

27 indlæg
  • Skrevet
Male. Hvorfor bliver du ved med at være herinde. Troede du havde lagt din pen i december. Du skal ikke komme og negligere sådan en tråd som den her. Han lyder skide farlig den mand. Utilregnelig. Forstår du det. Det er vigtigt at trådstarter forstår alvoren i det. Jeg synes det er et rigtig foreslag som Contrast kommer med at hun skal ringe til BørneTelefonen. Den her situation som TS befinder sig i kan potentielt være farlig, og det skal du ikke negligere. Det er vigtigt hun forstår, at det er hun ude for ikke er normalt og hun ikke skal acceptere det. I kraft af din alder burde du være vide bedre.
Shabbyy

Shabbyy

27 indlæg
  • Skrevet
Og male 1987 vil du ikke holde op med at udtale dig på vegne af alle mænd? Tak.

Seneste tråde