1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Er hun for opmærksomhedskrævende?

Er hun for opmærksomhedskrævende?

smilector

smilector

1 indlæg
  • Skrevet
Hej! Jeg har været sammen med min forlovede i snart 4 og et halvt år. I starten af vores forhold gav vi hinanden en del opmærksomhed, som man nu gør når man lige er kommet sammen. Jeg advarede hende dog om hvordan jeg led/lider af humørsvingninger og at jeg hurtigt bliver træt af at socialisere. Nu, efter alle disse år, føler jeg at hun er blevet for opmærksomhedskrævende og det trækker langsomt livet ud af mig. Hun er hele tiden syg, eller det siger hun. Det går fra at det mindste slag til hovedet, hvis hun nu slår hovedet op i et bord, men ikke voldsomt, kan give hende migræne også selv om lægen har fortalt hende at hun ikke lider af migræne. Hun har ondt et eller andet sted på eller i kroppen hver dag, og hvis det ikke er kroppen, så er hun deprimeret, men glemmer det så snart hun finder noget interessant at lave. Hun vil konstant holde fast i min hånd eller arm. Når vi sidder i bussen på vej til vores uddannelse, sidder jeg tit på mobilen for ellers gør jeg det rigtigt aldrig på eller after skole, men dér vil hun have opmærksomhed, (med mindre hun selv sidder med noget interessant på skærmen). Hun har styret mit liv og mine valg i to år ind til jeg for nyligt sagde at det skulle stoppe nu. Ellers er der andre ting også: Hun bliver sur når jeg ikke vil have sex, jeg er a-seksuel aka ikke seksuelt aktiv. Det gør jeg faktisk ret dårlig. Hun godtager ikke et nej, hun bliver faktisk sur hvis jeg siger nej. Hun vil ingen steder uden mig, hun plager og hun går når hun ikke får sin vilje. Ikke bare går en tur, men dissideret går og venter et eller andet sted til jeg går ud og leder efter hende, og ja, jeg har forsøgt at blive hjemme i en time efter hun er gået, det hjælper ikke, hun bliver bare væk. Jeg er ved at blive sindssyg af at skulle rette fokus på hende hele tiden. Altså, jeg kan ikke engang besøge mine forældre ÉN dag i et par timer uden hun vil vide hvornår jeg kommer hjem, eller skriver til mig om jeg ikke godt kan komme hjem for nu er hun dårlig igen. Vi bor sammen og ser jo hinanden hele tiden! Jeg forstår ikke hvorfor det er så pokkers vigtigt at jeg sidder og glor på hende 24 timer i døgnet. Det går ud over min skolegang, min nattesøvn (hun holder mig nogle gange oppe om natten for at sidde og tude uden nogen grund), hun lader mig ikke nyde mine besøg hos mine forældre og ja, alt ovenstående. Hvad pokker gør jeg? Skal lige siges at jeg er 22 år og hun 20. Hun er en pige og jeg er født biologisk pige, men tripper lidt rundt med noget identitetskrise (ikke noget alvorligt). Vi går begge på HF, hun på normal linje og mig på Arts. Hendes mor mener at hun er hypokonder, da hun altid påtager sig alle andres mentale sygdomme, som da jeg fortalte hende første gang at jeg havde angst, så havde hun det pludseligt også. Jeg forfalskede et angstanfald og nogle uger senere 'fik' hun et angstanfald, der komplet spejlede mit falske. Hun mener at hun har depression, men tre forskellige læger nægter at diagnoser hende fordi de ikke tror hende. Fire andre psykologer har også sagt at det ikke er depression. Nu vælger hun helt at lade være med at ville have en psykolog eller nogen form for hjælp. Hun tror at jeg kan være hendes støtteblok, men det har jeg forklaret at jeg ikke kan. Kan en eller anden ikke komme med bare et eller andet til hvad jeg kan gøre?
Naika

Naika

432 indlæg
  • Skrevet
Lader ikke til du har de kærlige følelser for hende et forhold kræver.....
existencia

existencia

453 indlæg
  • Skrevet
Forståeligt nok, at TS mistet følelserne, når kæresten fuldstændig kvæler forholdet. I er jo nødt til at snakke om jeres forhold, hvis I vil redde det.
Aisa

Aisa

64 indlæg
  • Skrevet
Man skal være meget påpasselig med at kalde nogle hypokonder eller opmærksomhedskrævende. Her taler jeg selv af meget bitter erfaring. Jeg gjorde det overfor min egen far, fordi han oprørte sig på samme måde, og jeg havde følelsen af, at det var bevidst for at styre omverdenen/mig. Desværre viste det sig, at han var meget alvorlig hjertesyg og havde været det i mange år. Det var der bare ikke nogle læger, der havde opdaget. Nu er han død, og jeg sidder tilbage med en dårlig samvittighed over, at jeg ikke troede på ham.
gitte345

gitte345

557 indlæg
  • Skrevet
Det lyder som et virkelig underligt forhold, men du lyder altså til at være lidt speciel og dermed se det hele fra en lidt skævvredet vinkel. Det er lidt svært at forstå hvorfor du er sammen med et menneske, du virker til ikke at kunne fordrage. Gå fra hende og find ud af dig selv.
contrast

contrast

1688 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Det lyder til at der ikke rigtigt er nogen af jer, der vil eller kan gøre noget ved problemet. Du er aseksuel, så I kan ikke være intime, du har humørsvingninger, så hun kan ikke regne med noget stabilitet, og hun vil ikke gå til psykolog vedrørende hendes depression, og hun kan ikke acceptere at du ikke vil være social hele tiden.
Beautylove

Beautylove

188 indlæg
  • Skrevet
Hvordan er i nået til at være forlovede når i ikke kan snakke om tingene? Hvis hun fra starten vidste at du var aseksuel kan hun jo ikke rigtig regne med intimitet, hvis det er noget der først er kommet op senere kan jeg dog godt forstå at hun har problemer med det, især hvis du heller ikke viser kærlighed på andre måder f.eks. kysse, kramme, nusse. Det er ikke seksuelt, bare at man holder af hinanden, hvis du slet ikke har lyst til at være bare lidt tæt med hende virker det ikke som om der er meget kærlighed. Hun skal dog samtidig også huske at give dig plads til at være din egen person, selvom man er tætte behøver man ikke være linket sammen 24/7

Mest populære tråde