1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Er jaloux på kærestens søster

Er jaloux på kærestens søster

Katze.

Katze.

339 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hej, det her er utrolig pinligt at indrømme. Min kæreste har en søster på 15, hun er gude smuk. Og hun bliver virkelig forkælet af sine forældre med mange rejser til udlandet. Dyrt smart tøj. Jeg ved godt det er plat, men jeg er 20 år gammel. Hun er lige startet til samme sport som min kæreste, og hun er blevet venner med hans veninder. Føler mig udenfor i det her?? Piger jeg aldrig har mødt. Fedt at man i forvejen ikke er med i kærestens venne gruppe, og så søsteren indtager gruppen. Her forleden mødte jeg min kæreste efter han var kommet hjem fra ferie. Vi var ude og spise, og så fortæller han om sin søsters dykkerferie, hvor hun har taget dykker certifikat. Det er vildt awesome! At dykke i den alder. Men et eller andet sted så blev jeg også lidt misundelig. Jeg ved det er en grim ting, men min familie har aldrig haft særlig mange penge. Og de muligheder fik jeg aldrig som 15 årig. Hun er talentfuld og har oplevet flere ting end jeg har i mit 20 årige liv. Nok med selvynken.. Hvordan kan jeg glemme den her jalousi, fordi i bund og grund er hun en rigtig sød og høflig pige. Jeg vil ikke lade det gå mig på, selvom det gør det en smule. Jeg vil jo ikke tænke alt muligt om hende, der er bare nogle der har flere muligheder end andre igennem forældrenes pengepung. Det er helt fair. Mine forældre gjorde det bedste de kunne for jeg og mine søskende. Min kæreste har købt en lejelighed i næstved, vi regner med at flytte til næste år. Men midt i alt det her, føler jeg pludselig en lyst til at være yngre igen,og nyde min tid fuldt ud..Uden at være forpligtet. Jeg er 20 og blev lige knap student i 2016. Min k er 23. At flytte i så ung en alder er jeg virkelig bange for at vil gøre mit liv kedeligt og uinterresant. At jeg vil blive for hurtig voksen, og aldrig får lov at nyde tiden igen. Jeg er meget moden af min alder, taget i betragtning af at jeg har oplevet en helvedes masse i mine teenageår. Ting som jeg aldrig ønsker andre skal igennem i en så ung alder. Jeg har haft tanker om at gøre en ende på mit liv, men har på de sidste 2 år fået livslysten igen. Den snakken han har om sin søster får mig lyst til at være ung og fri. Min kæreste har nogle stærke holdninger og er forudindtaget omkring hvordan jeg er som person. Og jeg frygter han ikke kan se mig som andet end fornuftig, selvstændig. Jeg er nemlig typen der normalt gør hvad jeg har lyst til indenfor rimelighedens grænse. Min tøjstil er ret særlig, og jeg er i det hele taget en pige der udadtil virker som selvsikker. Jeg er en nem kæreste at være sammen med, jeg forlanger kun at vi skal ses 2 timer om ugen. Jeg skændes aldrig med ham. MEN jeg har rigtig mange forskellige følelser inde i kroppen. Jeg har utrolig let ved at komme til orde på skrift! Men i virkeligheden har jeg svært ved at sætte ord på, hvad det er jeg føler. For 2 uger siden mistede jeg et kært familie medlem, og de 2 uger har været hårde med rigtig mange hygge stunder med hele min familie og muslimske ritualer i forbindelse med begravelsen. I de 2 uger har jeg ikke snakket så meget med min kæreste, men primært koncentreret mig om at være der for min familie. Min kæreste vil gerne besøge gravpladsen med mig, han tror at det vil betyde noget for mig. Men jeg har faktisk ikke lyst til at han skal være med, det er for personligt at dele mit familie medlems gravplads med ham. Føler ikke at han skal opleve det, da jeg stadig er ked af dødsfaldet. Selvom han havde været væk i en uge, så var jeg ikke særlig glad for at se ham. Jeg følte mig træt og forvirret. Jeg burde være gladere når han siger han har købt lejeligheden. Imens vi sidder og spiser den dag vi mødtes efter 2 uger, så kan jeg flere gange se at min kæreste overbeglor de kvindelige tjenere, og også nogle af de andre spisende gæster ved siden af os.. Ikke så fedt! Det nytter ikke at jeg også var rigtig smadret efter at arbejde 12 dage i streg henover efterårsferien på mit job. I stedet sidder jeg med en følelse af både afmagt og nysgerrighed. Hvad skal jeg gøre? Jeg holder af min kæreste, men på samme tid så afskyr jeg ham lidt. Jeg tror det har noget at gøre med at jeg savner mere opmærksomhed. et eller andet sted føler jeg, at jeg giver en del af mig selv til kæresten ved at flytte. Fordi at han altid vil have den samme opfattelse af mig. Han vil heller ikke engang mødes med min gode veninde gennem 7 år, jeg skulle næsten tvinge ham til at ville det. Er så fortvivlet ;( hvad kan jeg gøre i den her situation? Jeg vil jo gerne flytte, fordi jeg tænker at det kan være en god mulighed for at starte forfra. men samtidigt frygter jeg, at jeg mister mig selv i alt det her.. Miste mig selv til min kæreste fuldstændigt. Jeg er blevet jaloux på det sidste, og jeg ligger mærke til de nye veninder han
culpa

culpa

262 indlæg
  • Skrevet
Nu har du efterhånden lavet adskillige tråde omhandlende, at du var i tvivl om, om du skulle flytte. Hvis du er så i tvivl så lad dog være! Men du har vist misforstået noget om, hvordan det er at flytte hjemmefra; det ændrer intet andet end din adresse og hvem der ellers bor der. Man mister ikke alle sine interesser og begynder at tale med sine planter, eller kun at interessere sig for realkreditlån. Man er den fuldstændigt samme person, der kommer praktisk talt ingen ekstra forpligtelser med. Du skal betale dine regninger, det kan du få PBS til, og så skal du huske at handle og gøre rent, og det skal man kunne finde ud af. Og nej, du er ikke specielt ung til at flytte hjemmefra, du er fuldstændigt gennemsnitlig på det punkt. Og man bliver ikke mere voksen af af flytte, du er 20 år gammel, du er voksen, og det kommer du ikke udenom. Du er både jaloux på et barn og på tilfældige folk fordi din kæreste kigger på dem. Hvis du gerne vil tage et dykkerbevis som din kærestes søster, så gør det dog. Og det er kun 20 år, og siger selv at du er moden for din alder. I min erfaring har folk der er modne af deres alder aldrig nogensinde brug for at sige, at de er modne af deres alder. I min optik virker du ikke moden af din alder, når du er så usikker på alting, samt din generelle måde som du omtaler andre og dig selv på. Med modenhed kommer ofte en selvsikkerhed, og din mangel på selvtillid lader til at være det som er roden til dine problemer; du er usikker på dig selv, om du mister dig selv, om du bliver kedelig, om du kan håndtere at flytte, om du er for gammel til at tage dig sammen til ting, om hvad folk tænker om dig, du er usikker på din kæreste osv. Du lyder som en fuldstændig gennemsnitlig 18-21 årig kvinde. Og man er ikke en god eller nem kæreste fordi man ikke har et behov for at se hinanden, nærmest det modsatte. Så mit råd; tag dig sammen og tag en beslutning om hvad det er du vil, det er dét voksne gør. Lad være med at være jaloux på et barn, fordi hun gør ting, som du selv kan. Så tager man sig igen sammen og får det gjort, der er jo kun 5 år mellem jer. Og overvej om du overhovedet vil være sammen med din kæreste, for de er ret usundt at afskye sin partner, samt ikke at have et egentligt behov for at være sammen. Hvis du ikke engang har et behov for at se ham, hvorfor i al verden er du så sammen med ham.
Katze.

Katze.

339 indlæg
Han har købt den, jeg kan ikke springe fra midt i det hele. I så fald bliver det en vanskelig situation. Du har så meget ret, det er langt væk lejligheden ligger. Jeg holder af min kæreste, men jeg kan sagtens klare mig uden ham. jeg har altid haft meget få mennesker i min kreds, og selv ville håndtere min hverdag. Jeg er sammen med ham fordi jeg godt kan lide hans personlighed
Katze.

Katze.

339 indlæg
  • Skrevet
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre i den her situation??
culpa

culpa

262 indlæg
Med kæresten, lejligheden, søsteren eller jalousien?
Katze.

Katze.

339 indlæg
lejligheden og kæresten. tanken om min kæreste med en anden pige gør mig lidt trist, men samtidigt er der alarm klokker der ringer, når jeg føler så to vidt forskellige ting for ham
culpa

culpa

262 indlæg
Jeg ville råde dig til ikke at flytte. Det er noget man skal glæde sig til, det er ikke noget som skal gå en på. Og hvis du ikke virkelig elsker din kæreste, holder du ham lidt for nar ved ikke at sige det til ham. Så kan i jo finde ud af, om i skal være sammen, men det lader ikke umiddelbart til, at i begge trives fuldstændigt i det forhold, når i ikke har et behov for at se hinanden, så er man jo bare venner. Jeg har fx været sammen med den samme i 6 år, jeg tænker på ham hele dagen, og glæder mig hele dagen til at se ham når jeg kommer hjem. Jeg vil fortælle ham alt hvad jeg tænker og føler, og jeg synes at han er mindst ligeså fantastisk som da jeg var nyforelsket.
Katze.

Katze.

339 indlæg
6 år, det lyder dejligt. Ja, men problemet er at jeg ikke forstår hvordan jeg kan være så tvetydig. Jeg glæder mig til at se ham også, men vi er på 2 tidspunkter i vores liv, hvor vi begge to er under uddannelse. Og min kæreste har 2 hobbyer som han dyrker på høj plan. Vi skændes faktisk aldrig rigtig, men det er mig der på det sidste har fortalt ham om min tvivl om os to. Der har været et issue i starten af forholdet, hvor min kæreste havde nogle følelser for sin x kæreste, som han også var rigtig gode venner med. Min kæreste snakkede med hende, og sådan. Hun havde mange problemer til langt over hovedet på sig. Nu hvor han er på studie, er han faldet i snak med en pige som også har problemer. store problemer. og mine alarm klokker bilemde da jeg hørte at han snakkede med hende indimellem. Jeg er bange for at der vil ske noget lignende igen, hvor det udvikler sig til noget fræk chat. Så det er også derfor at jeg har det ambivalent, pga. den situation han havde med sin x, hvor hun delte billeder af sig selv. Åh, det blev et langt indlæg. Jeg tænker samtidig han skal have en chance, men det som gør ondt, er at min dejlige job ligger her i København.. Så at flytte gør mig så bange for om jeg finder noget andet, faktisk vil jeg helst fortsætte her i KBH på jobbet. Alene angsten om ikke at få job i den nye lille by er nok til at tænde mig af vedrørende flytningen. Jeg kan være rigtig egoistisk og tænke, at jeg heller vil blive her i KBH hvor jeg er sikret mig et job jeg holder af. Er en tryghedsnarkoman Hvis jeg siger jeg ikke vil flytte, er jeg bange for at min kæreste slutter forholdet.
bomboklaat

bomboklaat

1 indlæg
  • Skrevet
Du lyder ikke særlig selvsikker. Drop jalousien, lær at hvile i dig selv og gør, hvad DU har lyst til. Stop med at have ondt i røven over alt og alle, det kommer man ikke langt med. Hvis du ikke føler for at flytte, så lad være med at gøre det. Når du i forvejen er så usikker på dit forhold til din kæreste, vil det også være en rigtig dårlig idé at flytte sammen. Du skal ikke have det dårligt med at springe fra - det er hans valg at købe en lejlighed, og det kan du ikke stilles til ansvar for. For mig lyder det til, at du har brug for at være alene. Prøv at give slip på alting og se, hvor det fører dig hen. Prøv at udleve nogle af dine drømme, i stedet for at sidde og spekulere så meget, mens tiden og livet går.
Katze.

Katze.

339 indlæg
Ja, men problemet er at hans forældre allerede har planer om at renovere huset efter han er flyttet hjemmefra.OG de har købt adskillige ting og sager til vores lejelighed. Min kæreste får et kæmpe beløb til at flytte hjemmefra, jeg har bare 20 tusinde kroner stående på kontoen. Og jeg føler lidt at jeg spænder ben for mig selv ved at flytte med ham. Fordi jeg frygter at blive arbejdsløs i den lille by. Og ja, han behøver jo ikke tænke på penge, dem har han mange af. Synes det her er så svært..