1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Fortalt hemmelighed videre - hjælp

Fortalt hemmelighed videre - hjælp

vaniljestang

vaniljestang

354 indlæg
  • Skrevet
Hej. Jeg er lidt i et dilemma. Jeg har en kollega som jeg holder utrolig meget af - vi er her på det sidste blevet gode venner og har fortalt hinanden lidt private ting. Han fortæller mig så en hemmelighed omkring en lille flirt mellem en fælleskollega og ham. Jeg LOVEDE ham at jeg ikke ville sige det videre. Jeg har så en kollega/veninde som jeg er utrolig tæt med, som også arbejder sammen med både ham og den anden kollega hemmeligheden drejede sig om - og jeg kom simpelthen til at fortælle hende noget af hemmeligheden. Hende og jeg snakker sammen dagligt og fortæller også "sladder" til hinanden, som jeg dog aldrig har fortalt videre til andre - altså de ting hun har fortalt mig. Men lige den hemmelighed min mandelige kollega fortalte mig, var simpelthen så vild at jeg ikke kunne holde helt tæt med det. Min veninde/kollega som jeg fortalte det, lovede at hun ikke ville sige det til nogen. Jeg fortrød ret hurtigt, og sagde at jeg ville sige til ham jeg havde kommet til at sige noget. Hun sagde at det skulle jeg ikke gøre, for så ville han nok aldrig fortælle mig noget mere og jeg fremstår utroværdig - mit problem er bare at JA jeg har været utroværdig og JEG ved det. Måske ved han det ikke og kommer ikke til at vide det, men JEG ved det og jeg har det så forfærdelig dårligt over det. Skal jeg lade det fare eller skal jeg sige det til ham at jeg har dummet mig? Han er en meget privat person, og fortæller ikke meget om sig selv. Jeg er utrolig beæret over han har åbnet sig overfor mig, og betror sig til mig, så jeg er virkelig bange for han ikke stoler på mig længere hvis jeg siger det - samtidig har jeg det utroligt dårligt med at jeg har gjort det og har lyst at fortælle ham det. :-( Hjælp!
1987-male

1987-male

2464 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Lad den fare. Den er nok 90% for at han ikke hører det, og kun 10% for at han hører at du har "sladret". Lad være med at tage sorgerne på forskud, ved at tænke, hvad han vil sige til dig, hvis han finder ud af det. Bare flyt fokus totalt fra din problemstilling. Der kommer masser af situationer i livet fremover, hvor man kommer til at gamble med meget større ting end det her, selvom man ved, at man slet ikke skulle have stået der i første omgang. En dag der sagde vores underviser på uni "i dag der har jeg en opgavebesvarelse med som i kan se til den eksamen i kommer op i. Jeg må ikke vise jer den, men jeg vil gerne have at i består, så kig, men husk, at i har ikke kigget." Hvad gør jeg så, mens han er på toilettet i pausen, tager jeg opgaven, går hen til den nærmeste kopimaskine og laver en kopi af alle 60 sider på 9.5 min. Ved 9.9 min ligger den på hans bord igen og han tager den, dog med let undren hvorfor den er så markant bøjet nu. Vi var 60 på holdet. Hvis bare een, havde sladret, så var jeg blevet knaldet for eksamenssnyd på stedet. I stedet fik jeg en super karakter, fordi jeg virkelig var helt nede der, og havde brug for at snyde en enkelt gang for at samle energi til næste semester. Det er ikke ok, og det er heller ikke ok, at gamble så hårdt i livet, hvor chancen for at tabe er så stor. Alligevel føler jeg, at jeg var nødt til det der. Det samme med dig, nogle gange er vi nødt til at gamble hårdt med livet som indsats, men når det er overstået, naturligvis stille sig selv spørgsmålet - er det virkelig sådan jeg ønsker at mit liv skal være i fremtidige lign situationer, for en dag, så ved alle og enhver at det går galt.
culpa

culpa

561 indlæg
  • Skrevet
@1987-Male; nej, det er ikke det samme med hende, selvom man kan argumentere fore, at både din og hendes måde at disponere på i den pågældende diskussion er yderst umoden. Du gamblede fordi du gerne ville have en højere karakter, hun gjorde det fordi hun ikke kunne holde på en hemmelighed, og dermed misbrugte en anden persons tillid. Man kan ligeledes ikke sige at der kun skulle være 10% chance for at hun blev taget, ligesom man ikke kunne sige at der var 8,3% chance for at du ville blive taget i eksamenssnyd. I dit tilfælde ville chancen for at nogen sladrede jo være højere hvis majoriteten af holdet ikke kunne lide dig, og tilsvarende være lavere hvis folk selv bare gerne ville snyde. Vi ved ikke om hendes veninde fortæller det videre, det kan jo være at denne veninde er ligeså dårlig til at holde på hemmeligheder som TS er det. Selvfølgelig skal man ikke fortælle noget fortroligt videre, og finder det lidt sjovt at du skriver at du er beæret over at en så privat person deler hemmeligheder med dig, hvorefter du så går direkte ud og deler det med folk. Jeg tror at de fleste ville se dig som ekstremt utroværdig og umoden, såfremt de fandt ud af det. Hvilket selvfølgelig også er grunden til at du ikke skal fortælle ham det. Det lader mest til at du har lyst til at fortælle ham det for din egen skyld, og ikke for hans, for at lette din egen skyldfølelse. Så ville du jo i princippet have været en dårlig ven ad to omgange; først ved ikke at kunne holde på hans hemmeligheder, velvidende at han er meget privat, og derefter ved at vise ham at han ikke kan stole på sin ven, uden at han får noget ud af dette, for at lette din egen samvittighed.
Bamsefar

Bamsefar

212 indlæg
  • Skrevet
Hvis du er så dårlig til det der med hemmeligheder, så ville jeg nok overveje at fortælle det til folk, altså at du ER dårlig til at holde på hemmeligheder.... Så holder folk på et tidspunkt op med at betro sig til dig, og dit umiddelbare problem er løst.

Er det så løst på betryggende vis, kan du spørge dig selv ? Nej, naturligvis ikke. For du har måske behov for den intimitet det giver at kunne dele noget med andre. Så jeg tænker det du skal gøre fremadrettet er at spørge dig selv om HVORFOR du følte du skulle fortælle det videre ? Hvem fik gavn og glæde af det ? For det var ikke ham, og det var sikkert heller ikke din veninde. Tværtimod har du nu stillet hende ringere ved at bede HENDE om at dække for dig, hvor du har forrådt mandens tillid.
For hvad ? Muligvis bare for at hævde dig selv lidt ? Det er som Culpa siger, enormt umodent.

For at drage en parallel til et normalt forekommende spørgsmål herinde, så har du reelt set været ham utro, utroskab er når man går over sin partners grænser, og det har du gjort her. Dit spørgsmål er derfor lige så klassisk: Skal jeg sige det til ham, eller lade være ? Hvad nu hvis han selv finder ud af det, og er det for hans eller min skyld jeg skal sige/undlade at sige det.... Problemstillingen er præcis den samme. Nu sætter du bare hans arbejdsliv i fare, istedet for hans forhold (eller begge, hvis han har en kæreste, og kollegaer var en udenomsting).

Den eneste der kan gøre op med hvad du skal gøre i situationen er dig. Men lad da være med at sætte dig i den situation i fremtiden. Det er ret nemt, bare lad være med at sladre om andre.

Seneste tråde