1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Gravid og med angstlidelse

Gravid og med angstlidelse

singlepåny

singlepåny

16 indlæg
  • Skrevet
Jeg har virkelig brug for nogle råd vedr den lidt kaotiske situation jeg selv synes jeg står i. Som overskriften fortæller så er jeg blevet gravid. Jeg skulle skifte p pille mærke, og i den tid hvor jeg stoppede til jeg ville starte nyt mærke, er jeg jo så blevet gravid (på trods af kondom som sprang) virkelig uheldigt, og lyder næsten for utroligt, men den er sq god nok. Jeg havde egentlig droppet kontakten til den kommende far, da han viste sig at have nogle uheldige sider, da han er meget uansvarlig og lever et helt andet liv end mig. Jeg håber virkelig ikke at i dømmer mig alt for hårdt på det her, for det gør jeg selv rigeligt i forvejen. En anden ting er at jeg lider af angst og er i behandling, men jeg er heldigvis nået rigtig langt med hjælp fra en dygtig psykolog. Jeg har heller intet job, men er jobsøgende, men synes virkelig jeg har problemer med at finde et job. På grund af at mit liv er så ustabilt, så ved jeg ikke hvor ansvarligt det er at få et barn. Det er angst provokerende at tænke på at få et barn nu hvor jeg intet job har og lider af angst.. Men på den anden side kunne jeg også godt tænke mig at beholde det lille liv jeg har inde i min mave.. Så jeg er virkelig totalt splittet.. Jeg ved til gengæld at "faren", ville blive overlykkelig hvis han fik at vide at jeg er gravid og ville beholde det, da det er hans største ønske at blive far og på trods af hans livsstil så ved jeg at han ville blive en god far. Men er det nok? Er det mon forsvarligt at sætte et barn til verden når ens liv ikke er mere stabilt? Ej hvor er jeg i vildrede.. Håber nogle vil byde ind, om som sagt ikke dømme mig på det her <3
Hello-Mr.

Hello-Mr.

92 indlæg
  • Skrevet
Ved ikke lige hvad du tænker i forhold til fremtiden.... Du skriver faderen vil blive en god fader, og han gerne vil have et barn, men hvad med dig selv? Umiddelbart lyder det ikke til du slev mener du kan overskue det... Og det er jo et stort ansvar. Men nu er de rjo ingen naturlov der siger at moderen skal have barnet boende, det kan faderen jo mindst lige så godt... Ved godt der er en graviditets periode, men efter dette kan faderen faktisk tage 100% over i forhold til barnet og du kan så få alm samkvem med barnet. Fuldstændig som en mand kan hvor forældrene ikke bor sammen og det er hende barnet bor hos.
FruSPedersen

FruSPedersen

680 indlæg
  • Skrevet
Jeg tror virkelig, at alle nok er lidt angst når de skal være forældre for første gang. Men det er jo inviduelt, hvor meget man føler at man selv kan være med til. Jeg har stået lidt i samme situation, som dig. Dog har jeg autisme (Aspergers) måtte dog få en abort, som jeg senere fik af vide, at jeg ikke behøvede. Længere historie. Men mig og min mand, havde faktisk talt om at pga mit manglende overskud, ville han gå ind og tage sindsygt meget over og gik vi fra hinanden, fik barnet bopæl ved ham. Den beslutning har jeg det sindsygt godt med, for ligesom med din eks. Så ved jeg, at han vil blive en god far og jeg ved, at han aldrig vil forhindre mig i at se barnet. :) Hvis din eks er ligesådan og du virkelig ønsker barnet. Så sæt jer ned og snak om det. Evt få advokat til at tjekke jeres aftale igennem (så ingen kan snyde den anden senere) held og lykke. :)
  • Skrevet

Hej ven.
Det lyder som om at du stadig har en del at tænke på at forbindelse med din nuværende situation og Jeg kan godt forstå, at du føler dig i vildrede. Det er hårdt at skulle bryde en relation, og perioden efter er også svær. Jeg har selv for nylig slået op med min kæreste gennem 5 år, fordi jeg ikke længere følte, at jeg kunne være mig selv i forholdet.

For det første
Du skriver ikke så meget om hvorfor, du ikke ville være sammen med din kæreste længere? Hvad er hans livsstil og hvorfor er han uansvarlig? Er det noget der vil ændre sig, hvis I beholder barnet? Hvad er det der gør, at han vil blive en god far?

For det andet
Jeg kan forestille mig, at det må være rigtig svært at tage en beslutning, som kræver at du skal holde kontakten ved lige til din ekskæreste, særligt når i næsten lige har slået op. Derfor tror Jeg det er rigtig vigtigt, at du får snakket med familie eller venner om, hvorledes de vil kunne hjælpe dig, hvis du beslutter dig for at få barnet. Du bør også snakke med din ekskæreste om, hvordan i fordeler ansvaret i mellem jer, men du skal have dig selv med i beslutningen. Selvom du har angst betyder det ikke, at det skal forhindre dig i at få et barn, og det betyder heller ikke at du bør fralægge dig ansvaret for barnet, men Jeg tror det er vigtigt at du søger hjælp hos dem du føler dig tryg ved.
Hav en rigtig dejlig søndag!

MS1992

MS1992

1 indlæg
  • Skrevet
Det er det hårdeste, sværeste og mest udmattende nogensinde at få er barn. Jeg sidder selv som enlig mor til en baby på 3 måneder med en meget lille økonomi og et meget lille netværk og det er pisse hårdt. Jeg har selv haft en hård baggrund og har i perioder lidt af angst efter en voldtægt, og nu her efter at jeg er blevet mor er min angst faktisk på mange punkter blevet værre, da det at blive mor er så sindssygt hårdt, at det presser dig så enormt meget, at du virkelig bliver testet på godt og ondt. Grundet en længere sygemelding fra mit job og mit studie har jeg haft en meget dårlig økonomi, hvilket også har gjort det endnu hårdere at være mor. Der er enormt mange udgifter til en lille baby og så snart babyen kommer til verden vil der komme enormt mange uanede udgifter hele tiden, som kan sprænge dit budget og presse dig og din psyke yderligere. Jeg er en enormt stærk kvinde normalt, men det at blive forælder og det at blive mor er enormt hårdt for alle. Ingen ved hvor hårdt det er at blive forældre og hvor meget det kan presse en. Og især når du kan risikere at blive enlig mor, synes jeg virkelig at du skal tænke dig om. Unge kvinder som har lidt af angst har en endnu højere chance for at få en traumatisk fødselsoplevelse, samt for at få en fødselsdepression bagefter og intet af det er nemme ting at tackle, når du samtidig skal passe på et barn. Så snart man har en baby, har man aldrig tid til sig selv, sit sociale liv, sine interesser mm, fordi du som mor altid har noget du skal lave og altid har noget du skal nå. Du skal lige pludselig kun tænke på din baby og tilsidesætte alle dine egne behov til fordel for en baby. Du vil ikke længere have tid til bare lige at ses med dine venner, gå til træning eller gå til psykolog når du vil. Det er barske løjer at blive mor og man skal være stærk nok før man gør det. Det er min personlige erfaring. Og når du samtidig siger at faderen til barnet har nogle "uheldige" sider, så synes jeg du bør tænke dig meget godt om før du vælger at få barnet. Selvom du tror at du kender en dreng/mand, så kender du dem aldrig helt og du kan ikke vide med sikkerhed at han vil blive en god far, når han aldrig har været en far før. En ung mand vil også synes at det er benhårdt at blive far og se noget af det som en sur pligt. Babyer græder i timevis, ofte gider de slet ikke at sove og de kan ikke andet i starten end at blive holdt af mor og far i armene 24/7. Det er benhårdt arbejde og du skal ikke tage let på denne beslutning. Der er gode og lykkelige øjeblikke som mor ja, men resten er benhårdt arbejde, og det kræver meget overskud, meget energi og en god portion penge. At få et barn i dagens Danmark koster minimum 1 million kroner fra barnet er 0-18 år. At få en baby koster ihvertfald 40.000 de første par måneder, selv når du køber alting brugt og på udsalg. Oveni alle disse udfordringer vil du stortset ingen søvn få. Gennemsnittet for den søvnmængde en nybagt mor og far får de første par måneder er 2 timer om natten. Og hvis du er heldig kan du få lov til kun at blive vækket hver 2 og 3 time, når babyen skal have mad. Du kommer til at lide af søvnunderskud, du kommer til at blive udmattet, udkørt og kronisk træt, og alle kvinder tager forholdsvis meget på under en graviditet og i de første par uger efter fødslen. Din krop vil aldrig blive den samme som den har været, og strækmærker, appelsinhud og hængepatter grundet amning er nu en del af hverdagen. Du må virkelig overveje din beslutning før du vælger at få et barn.. Hvor sikker er du på at manden (din eks) vil være der for dig og barnet? Hvor mange timer vil han være der for dig? Hvor alvorlige er hans uheldige sider? Meget få mænd forandrer sig når de bliver fædre. Mange mænd synes tværtimod at det er enormt hårdt og opslidende at blive far og at konen/kæresten ikke er særlig attraktiv længere grundet de tidligere nævnte hængepatter, rande under øjnene og utallige kilo på sidebenene. At få et barn er den største og mest alvorlige livsforandring du kan få. Den kan være god ja, men det er benhårdt arbejde og man skal ikke tro at det just gør en lykkeligere at få et barn eller at det gør ens liv meget bedre. For tværtimod bliver livet meget hårdere. Har du tænkt over om dit netværk af familie og venner reelt kan hjælpe til? Alle nye forældre, især enlige mødre har brug for aflastning. Kan din mor og far hjælpe til med at passe din baby, gå ture med din baby eller på anden vis aflaste dig? Og kan dine venner dette? Er du sikker på at folk vil være villige til at hjælpe dig når du har behov for det? Mange unge mennesker er ikke gode til at hjælpe en nybagt mor, især ikke hvis de ikke selv har børn. Mine venner har ikke været interesserede i at hjælpe, da de har deres eget liv og egne interesser og sådan har mange unge mennesker det idag når det vedrører at hjælpe en ung mor med hendes baby. Vær sikker på at du har folk omkring dig som kan hjælpe med din baby hvis behovet er der.. For hvis du tror at kommunen kan hjælpe dig, så kan du godt tro om igen. De er så pressede lige pt grundet kotnanthjælpsloftet og alle de mennesker de skal hjælpe der, at de har meget svært ved at hjælpe andre lige pt. Og det er også noget du skal være opmærksom på. Kommunen holder ekstra øje med psykisk sårbare unge mødre via sundhedsvæsenets og hospitalsvæsenet, som du skal ind i som gravid ung kvinde. Er du parat til at de vil holde øje og involvere sig for at sikre at du bliver en god mor? Og er du parat til at tage konsekvenser hvis de føler at du ikke er en god mor? Der er mange ting du bør overveje som ung mor før du sætter et barn i verden. Du siger at du har lidt af angst tidligere, men at det bliver bedre. Er du parat til at din psyke vil blive presset til det alleryderste og at der er en stor risiko for at du kommer til at lide af angst igen efter fødslen, som mange andre kvinder med angst før dig har gjort? Selv helt sunde og raske kvinder får nogle gange angst og fødselsdepressioner efter en fødsel. Og er du klar over at din angst kan blive så slem, at du ikke længere kan varetage dit barn og at dit barn kan ende i familiepleje eller parallelanbringelse igennem kommunen? Dette er ikke for at dømme dig, jeg prøver bare at få dig til at være realistisk omkring din situaiton og dit meget seriøse valg vedrørende om du bør beholde dit barn eller ej. Jeg synes bare at du skal vide sandheden om hvordan det er at være mor. For enormt mange kvinder, ja næsten alle, får et chok, når de bliver mor for første gang over hvor hårdt og udmattende det egentligt er. Selv kvinder med et kæmpe netværk og 40.000 kr i løn samt en masse livserfaring bliver overraskede over hvor hårdt det er. Så mærk dig mine ord, tænk dig godt om før du vælger at få et barn, for det vil forandre dit liv og muligvis din psyke på godt og ondt. Jeg er selv en 24 år gammel ung mor, og jeg går endda på universitet samt har et godt og langt CV til at dække min position på arbejdsmarkedet. Men selv jeg synes at det er enormt hårdt og til tider undrer jeg mig kraftigt over om jeg traf det rette valg i at få min søn frem for at få en abort. Jeg elsker min søn Samuel meget højt, men selv jeg bliver i tvivl om jeg traf det rette valg, og det viser bare hvor hårdt det er at være mor. Du skal tænke over hvilket et liv det er du kan give din søn lige nu. Du siger at du intet job har. Så indtil videre er det et liv på kontanthjælp, hvor du skal spare på alting for at få det hele til at hænge sammen og det vil alligevel ende i minus. Og hvis du ikke kan amme eller ikke vil amme, skal du have mere end 1000-1500 kr til modermælkserstatning alene. Og hvad tror du ikke at bleer, sutteflasker, engangsvaskesklude, engangsservietter, babyshampoo og babymad vil koste? Der er udgifter for flere tusinde kroner hver måned, når man har en baby og udgifterne stiger kun jo ældre barnet/babyen bliver. Bare vent til at de skal i vuggestue. Og udover det er det enormt svært at få et job når man er gravid, da ingen chefer eller arbejdspladser vil hyre en, når man skal på barsel lige om lidt. Det er jo dårligt for virksomhedens økonomi. Bare lige så du ved det. Så du vil leve et liv hvor du er afhængig af staten og kommunen, hvor du kontant vil have økonomiske udfordringer, stress og hvor du måske vil forværre din angst-diagnose eller få tilbagefald af angst. Tro mig, det er ikke fedt at leve sådan et liv. Jeg har set min mor gøre det og lige pt lever jeg et lignende liv fordi jeg blev alvorligt syg under min graviditet med bækkenløsning og svangerskabsforgiftning og mistede min bolig samtidig. Det er pisse hårdt at være en ung mor og især hvis du står uden job. Tænk dig nu om. Man kan faktisk ødelægge sit eget liv og sine egne muligheder ved at blive mor for tidligt, før man er nogenlunde parat til det og man kan også give et barn et alt for hårdt liv, hvis man ikke har tænkt sig godt nok om før man traf beslutningen om hvorvidt at man skulle have barnet eller ej. Tænk over om du selv er stærk nok til at leve et liv med så mange udfordringer som du uden tvivl vil få som mor, og om dit kommende barn fortjener et liv med så mange udfordringer og en mor som er i risiko for at udvikle angst igen. Og kontakt Mødrehjælpen vedrørende deres abortrådgivning. De har en god rådgivning til unge kvinder som er i tvivl om hvorvidt de bør beholde barnet eller ej. Dette er ikke for at dømme dig overhovedet, jeg prøver bare at fortælle dig sandheden om hvor hårdt rigtig mange mødre og fædre har det og om hvor mange der egentlig ønsker at de havde ventet et par år. Tro mig, jeg gør kun dette for at hjælpe.
donstrup

donstrup

1 indlæg
  • Skrevet
Hej.
puha sikke en svær situation du er kommet i.
personligt synes jeg, at man skal lade egoet træde i baggrunden og fornuften træde frem og spørge sig selv "Hvad kan jeg tilbyde dette barn?". tanken om at give et barn kærlighed og se det vokse op er en fantastisk tanke, men svær er realisere, hvis man er for optaget af alle mulige andre ting, f.eks. økonomi, boligforhold, manglende sociale forhold, psykiske problemer, mv. Det mener jeg ikke er retfærdigt at byde et barn fra starten af, når man ved at det bliver svært.
Problemet kan lidt sammenlignes med alle de u-lande hvor man får masser af børn, men ikke har ressourcer til at de kan få mad eller tøj på kroppen, og så er andre mennesker nødt til at hjælpe med det. Og det er ikke meningen med at reproducere sig selv. Den må man selv klare, og kan man ikke det, så er det ikke noget værdigt liv.
Ved godt at det er koldt og kynisk at udtale sig på den måde, men det er ikke kun fryd og gammen at være mor.. Så at få et barn i din situation, ville være en meget stor chance at tage.