1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. HJÆLP! 95.000,- på 9 uger i Australien og New Z...

HJÆLP! 95.000,- på 9 uger i Australien og New Zealand?

Pigen123

Pigen123

3 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hej gutter og gutinder. Jeg er i gang med mit sabbatår og er ved at bestille en grupperejse med adventuredk til New Zealand i fire uger og derefter Australien i fem uger. Det er allerførste gang jeg skal ud og rejse på denne måde. Jeg er dog ved at gå meget i panik nu her, hvor jeg lige er begyndt at bestille det hele, for det virker pludselig vanvittigt, urimeligt dyrt, og jeg spekulerer i om det er pengene værd. Nogle steder har jeg læst at man kun skal regne med 15.000,- pr. måned i Australien?? Jeg ved godt, at grupperejser er en dyr løsning, men jeg kender ingen, som har lyst til at rejse derhen, hvor jeg vil, og jeg har ikke lyst til at rejse alene, da jeg synes trygheden ved grupperejser er rar + synes det kunne være spændende at rejse med mange nye mennesker. Desuden tror jeg man oplever vanvittigt meget på de to måneder ift. hvis man selv planlægger. Jeg har regnet mig frem til at jeg kommer af med omkring 95.000 for de 9 uger, men det er også inkl. ALT - lommepenge, mad, fly, overnatninger, aktiviteter, vaccinationer, forsikringer. Nedenfor ses oversigt over noget af det jeg skal betale. Adventuredk: 46.980,- (inkl. overnatninger, al transport, indenrigsflyvninger, delvis kost, nogle aktiviteter) Fly: 14.285,- (kunne finde for ca. 3000 billigere på momondo, men med disse billetter rejser jeg kortest mulig tid + rejser med gruppen under alle flyvninger) Forsikringer: 4.200,- Delvis kost, drikkevarer, lommepenge: 17000,- (anbefalet beløb af adventuredk) Aktiviteter: 12.000,- (hvis jeg tilvælger ALLE aktiviteter, der er mulighed for undervejs) Jeg tjener rimelig godt (ca. 20.000 pr. måned efter skat), så jeg har allerede nu råd, og jeg har endda 4 måneder til at spare op endnu, men som sagt er jeg i tvivl om det er så mange penge værd, så: - Hvad tænker i om beløbet? Er det helt vanvittigt? Tror i jeg kommer til at bruge mere end 17.000 på delvis kost, drikkevarer og lommepenge? Synes i det er så mange penge værd eller skal jeg bare droppe rejsen? Generelt vil jeg nok bare vide om i synes jeg skal gøre det eller om det er tåbeligt. Hilsen Maria
anothergirl

anothergirl

761 indlæg
  • Skrevet
Hej Maria :-) Jeg kan godt forstå at du er i tvivl, da det er rigtig mange penge at bruge på en rejse. Jeg har selv rejst rundt/boet i Australien i omkring 10 måneder, og det var virkelig fedt! Jeg er typen, der elsker at rejse alene, men jeg nyder også at rejse med venner. Personligt ville jeg derfor nok ikke tage på en grupperejse, men det lyder som det rigtige for dig, da du godt kan lide de lidt mere "trygge" rammer. Det er mange penge at bruge, ja, men jeg er sikker på, at du vil få en helt fantastisk oplevelse, der ikke kan gøres op i penge! Penge er "bare" penge, og du skal nok få sparet penge sammen igen - du lyder fornuftig! Så jeg vil sige: Gør det! Hilsen fra en pige på 22 år
contrast

contrast

1478 indlæg
  • Skrevet
Jeg synes det er for mange penge at bruge på en rejse. Kan du ikke rejse i mindre tid, og så være glad for det du kan få? Har du også nok penge til når du kommer hjem - for så skal du vel flytte og det går der også udgifter på, især hvis du bor hjemme og skal have nye møbler. Har du nok penge til de udgifter der følger med et nyt studie og flytning? Depositum, bøger, evt computer? Det ville være dumt at fyre hele opsparingen væk og så ikke have en krone når du vender tilbage. Og du kan heller ikke vide hvornår du lige finder et job når du kommer tilbage, medmindre du kan fortsætte det job du har nu? Hvilket jeg tvivler på.
Fearless

Fearless

200 indlæg
  • Skrevet

Jeg rejste selv med Adventuredk til Afrika i 8 uger. Jeg endte med at bruge 20.000 mere end jeg regnede med. Netop fordi der kommer mange uforudsete udgifter hen ad vejen. Og husk. Alle de priser for aktiviteter er kun vejledende. Jeg endte nogle gange med at give 1000kr mere for noget fordi priserne havde ændret sig, og jeg fx også gerne ville have en video og billeder med.

Men når det er sagt så kan sådan en rejse være helt fantastisk, og once in a lifetime. Hvis du ikke føler du kommer til at mangle de penge senere hen (fx til lejlighed/bil) så gør det. Du vil ikke fortryde rejsen.