1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Hjælp, problemer med roomie

Hjælp, problemer med roomie

  • Skrevet
Hej. For 2 måneder siden flyttede jeg ind i en lejlighed hos en pige som søgte en roomie. Vi har det godt sammen, men er nok en smule forskellige. Jeg er lidt denne her aktive pige, hvorimod hun nyder at ligge på sofaen efter en lang dag på universitet. Det blev hurtigt en 'tradition' at vi hver dag skulle lave aftensmad sammen, og at vi hver aften skulle se film og serier i fjernsynet. Jeg er startet i et fitness center nu, og jeg har også mit studie jeg skal læse til. Derudover er jeg tilflytter til en helt ny by, hvor jeg ikke kendte nogle i forvejen. Derfor kan jeg også rigtig godt lide, at bruge tid på at opbygge et fællesskab med mine studiekammerater, og være sammen med dem i min fritid. Min roomie derimod startede på studiet et halvt år før mig, og hun har aldrig sammen med sine studiekammerater, men er bare ALTID hjemme. Mit dilemma er, at jeg her på det sidste er begyndt at føle, at min roomie gerne vil lave alt med mig, og at vi skal være super tætte veninder. - og hver gang jeg tager i fitness så kommer hun bare med en vildt negativ kommentar som ''åh, jeg fatter ikke at du gider det'' eller ''du er jo sindssyg''. Jeg føler hun kommer med de kommentarer, når det ikke lige passer hende, at jeg tager et andet sted hen. Derudover har hun om en uge inviteret mig hjem til hendes forældre og grille, hvilket jo egentlig er mega lækkert. Men jeg har bare ikke lyst. Jeg vil meget hellere blive hjemme og eventuelt være sammen med mine studiekammareter. Altså det skal lige siges, at det ikke er fordi jeg ikke kan lide min roomie. Jeg er bare ikke den fase, hvis man kan sige det, hvor jeg bare rigtig gerne vil være ''bedste veninder'' med hende. Jeg vil bare gerne leve mit eget liv, og ikke som sådan være en så stor del af hendes. Nogen der ved hvad jeg kan gøre for at få bedre tanker? For det påvirker mig rigtig meget, at jeg skal tænke så meget over det.. Jeg vil jo heller ikke skuffe hende. Mvh. Den forvirret roomie