1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Hvordan kommer jeg hjemvé til livs?

Hvordan kommer jeg hjemvé til livs?

Vera

Vera

2 indlæg
  • Skrevet
Jeg er flyttet til England for at gå på universitetet og jeg er blevet ramt af den hjemvé alle forsøgte at advare mig mod inden jeg flyttede. Da den ikke meldte sig efter de spåede 2 måneder tænkte jeg at alt var fint, men jeg sidder nu her, 6 måneder inde i et 4 årigt forløb og føler mig en lille smule fortabt. Job, studie, kæreste og de få venner jeg har fået mig her forstår ikke hvorfor det er et kulturchok. Og til en hvis grad har de jo ret, jeg kommer fra et vestligt land, jeg er hvid, jeg er kvinde, jeg kan identificere mig med alle de problemstillinger der også opstår her. Men jeg føler mig alligevel lidt som en outsider, jeg snakker ganske godt engelsk og er god til at afkode dialekter, men jeg føler mig stadig som en fisk ude af vandet. Åh jeg ved det ikke, jeg aner ikke hvorfor jeg ikke bare kan nyde det nu jeg er her, men jeg savner bare hjem og min familie og at kunne gå et sted hen og købe alle de ting man kan købe i et dansk supermarked. At jeg kan sige 'tak, hav en dejlig dag' til folk og jeg savner at kunne kommunikere og gøre alle mine pointer forståelige uden at jeg hver anden time er nødt til at slå et indviklet ord op. Jeg har planer om at blive og udføre mit Englands-projekt, men hvis nogen sidder inde med et godt råd imod hjemve så hit me up please. Jeg kunne godt bruge et lille boost. xxx
Mulle

Mulle

21 indlæg
  • Skrevet
Jeg tror du ville fortryde det hvis du tog hjem, så sejt du har bestemt dig for at fuldføre! Tror du skal tænke at det er en fed muligt, der åbner nye veje i fremtiden! Plus det er jo ikke for evigt. Jeg stod engang med muligheden for at flytte til den anden ende af landet (ved godt det ikke er helt det samme) og jeg endte med at lade være fordi jeg frygtede at få hjemve.. Jeg fortryder rigtig meget nu! Hold ud, det skal nok føles bedre snart!
Vera

Vera

2 indlæg
Åh tusind tak, jeg er nu også kommet mig over den værste bølge af hjemve. Jeg fortryder slet ikke mit valg, jeg elsker at være her! Hvis man kunne få rugbrød og en daglig dosis af en at snakke dansk med, ville jeg såmænd sige at jeg havde fundet det perfekte sted. 
Hvis du får muligheden igen så gør det! Hjemveen er ikke så slem så alle de gode ting ikke vejer op for det. Heldigvis er det jo nemt at komme hjem igen, og England er ikke dyr at finde billetter til og fra. Tusind tak for dit svar. xxx