1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Klam og upassende kørelærer - hjælp søges

Klam og upassende kørelærer - hjælp søges

laurachristensen

laurachristensen

1 indlæg
  • Skrevet
Hej alle Jeg har valgt at stoppe med at tage kørekort, da min kørelærer ikke lige var min kop te, men jeg var dog hans kan man vist godt sige. Han er en voksen mand med kone og flere børn, og i starten tænkte jeg at han var cool nok og rigtig sød. Men så fortalte han mig en "sjov" historie om, at han var ude at køre med en af de andre elever, og så havde han set en pige stå på banegården og havde derefter sagt til eleven: "Hun er da meget lækker hende der", hvorefter han finder ud af det er mig. I starten var jeg ret ligeglad, og tænkte ikke videre over det. Men da han så fortæller det til hele mit teorihold, til vores førstehjælper og så til et andet teorihold, synes jeg ikke længere det er sjovt. Han kom hele tiden med upassende jokes og kommentarer som overskred alle grænser, og som en kørelærer slet ikke burde sige. Til sidst valgte jeg, at jeg ikke havde lyst til at gå der længere, og skriver derfor en besked til ham, hvor jeg håber på at få de resterende penge retur. Han svarer mig koldt, at jeg skal af med yderligere penge. Jeg har så også lige fundet ud af, at han har fortalt hele teoriholdet at jeg er stoppet, og hvorfor jeg er stoppet og om der er andre der er enige med mig. Han har sågar fortalt at jeg har fået en regning, for at skræmme de andre. Han har brudt sin tavshedspligt, og dermed brudt reglerne. Jeg ønsker ikke at betale regningen, da jeg ikke synes han har fortjent det. Han har krænket og chikaneret mig og overtrådt utrolig mange af grænserne som kørelærer. Derfor vil jeg rigtig gerne have mine penge tilbage, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Det skal siges at jeg kun er 17 år, og derfor en mindreårig. Håber i har nogle gode råd til hvad jeg kan gøre. På forhånd tak!
Misskalla

Misskalla

18 indlæg
  • Skrevet
Lyder da slet ikke som en særlig rar situation, har du talt med dine forældre om det? Jeg kan godt forstå at du ikke har lyst til at gå hos ham længere. Det lyder vanvittigt at han fortæller de andre at du har fået en regning for at skræmme de andre. Det eneste jeg tænker er om dine forældre kan kontakte ham eller en anden voksen? eller om du skal benytte dig af gratis avokathjælp hvis han slet ikke er fair? Hvor meget mangler du tilbage af kørekortet?
laurachristensen

laurachristensen

1 indlæg
Ja, jeg har fortalt mine forælde det hele og de er også rimelig sure. Jeg tror mine forældre vil kontakte ham i dag, og fortælle ham at det ikke er i orden. Jeg mangler stadig en hel del af mig kørekort - jeg har kun haft to køretimer á 2x45 min.
vaniljestang

vaniljestang

170 indlæg
  • Skrevet
Hmm.. Jeg ved ikke hvordan man får bugt med sådan en situation :( Jeg TROR ikke at man kan gøre så meget faktisk. Du har betalt en sum penge for at gå hos ham, og tit så er det bindende. Altså at du ikke kan få dem tilbage hvis du selv vælger at stoppe. Jeg forstår dig udemærket godt din grund til at stoppe, men jeg tror ikke der er meget at gøre i forhold til de tabte penge du allerede har betalt. Men regningen du har fået for at "skræmme" de andre, synes jeg lyder uholdbar. Den kan du måske komme udenom med hjælp fra advokater. Jeg synes uanset hvad at du og dine forældre skal gå til de der gratis advokat hjælp man kan gå til og høre dem til råds.
Emma Butterfly

Emma Butterfly

21 indlæg
  • Skrevet
Hej Laura. Jeg har selv oplevet lignende, jeg mener mine forældre tog sig af det og skrev et anbefalet brev, det var efter jeg fandt ud af at han havde generet en anden fra min klasses søster men før han fik chancen med mig. Først synes jeg ikke du skal betale nogen som helst regning før du har rådført dig med en advokat (især fordi han selv var den der delte historien om dig med de andre til gene for dig). Dernæst har du prøvet at kontakte dansk kørelære union måske har han generet flere elever før dig og er blevet smidt ud derfra - det var ham jeg havde med at gøre ihvertfald - og måske du kan få a vide hvad de andre har gjort i forhold til at få penge tilbage fra lige ham ? Har du snakket med forbrugerrådet om reglerne på det område ? Hvad står der i den kontrakt du har modtaget fra ham om aftalen mellem jer ? Jeg håber du kan bruge mine svar til at søge videre hjælp. Bedste ønsker for dig Emma.