1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Min kæreste gider ingenting.

Min kæreste gider ingenting.

AmandaL

AmandaL

1 indlæg
  • Skrevet
Hej, jeg håber at kunne få nogle råd med på vejen. Jeg har været sammen med min kæreste i 7 år. De sidste to år har han gået arbejdsløs, og får dagpenge, eller støtte fra kommunen. Så er der mig, som har været studerende de sidste 4 år. I Den to årige periode, har in kæreste haft små vikariater, hvilket er godt. I de sidste 10 måneder har han slet ingen indtægt fået. Det betyder at den eneste indtægt vi har haft er min du på knap 6000 kr og intet andet. Vi bor i lejlighed. Det virker ikke som om han gider have et arbejde. Min far, hans far og jeg har ledt efter jobs som han kan søge. Han siger han søger dem, men underligt nok er det at de andre kontakter ham. Vi taler eksempelvis job hvor de har søgt 10 medarbejdere. Han spiller computer dagen lang, og ser det ofte som en pine at skulle sætte tid af til at se en film med mig eller besøge vores familier. Han ser ingen venner, og bruger kun tid på st snakke med sine såkaldte venner gennem computer spillet. Han bliver irriteret og lukker af, hvis jeg forsøger på at snakke job, penge og uddannelse. Han siger at jeg skal blande mig udenom. Det værste er faktisk hvis jeg er ked af det - han trøster mig 1-2 min også orker han ikke mere. Han har ikke meget empati, og sådsn har det ikke altid været. For en måneds tid siden tog jeg kontakt til hans forældre, men det flød lidt i sandet efter et par dage, og jeg tror ikke de kan se alvoren i det. Jeg er i vildrede. Jeg ønsker ikke st slutte vores forhold, men jeg er heller ikke lykkelig længere. Hverdag er den samme. Han spiller computer dagen lang. Står op hen over eftermiddagen. Jeg kommer hjem. Vi taler hurtigt og hun spiller videre. Jeg laver lektier og ser tv. Vi skiftes til at lave mad. Går hvert til sit. Jeg går i seng og han kommer ind i sengen 5 timer senere... Er der nogen som har været ude For det her?
Whineit

Whineit

1498 indlæg
  • Skrevet
Hvor gamle er i om jeg må spørge? jeg synes at du skal tage en seriøst snak med ham, og sige at det simpelthen ikke går hvis han ikke snart tager sig sammen. Jeg går ud fra af, at lever af dig når han ikke er får sociale ydelser. Du bliver nød til at banke hårdt i bordet og sige at det går, og han skal tænke på jeres fremtid og at det ikke kan fortsætte sådan. Hvad med når i skal have børn? Han skal altså til at vokse op og tag noget ansvar.
AmandaL

AmandaL

1 indlæg
  • Skrevet
Hej Whineit. Tak for din respons. Jeg er 28 og han er 27 år. Som sagt får jeg kun su, hvilket gør det svært mig for at forsørge han - gudskelov for det! Hver gang jeg nævner at han skal tage sig sammen og få et arbejde, bliver han irriteret og beder mig om at blande mig udenom. Så sent om igår sagde han noget ala at han ikke har lyst lige nu... Det ikke fordi jeg er bange for ham, men jeg er bange for at han bliver så gal at han går sin vej. Og du har ret - jeg kan ikke se mig selv med børn sammen med ham lige nu. Det hele er bare vendt på tallerken de sidste 2 år.
AmandaL

AmandaL

1 indlæg
Jeg har svaret nedenunder tråden. Er helt ny i dette forum. 😊
AmandaL

AmandaL

1 indlæg
Jeg har svaret nedenunder tråden. Er helt ny i dette forum. 😊
Whineit

Whineit

1498 indlæg
  • Skrevet
For det første kan han ikke sige, at du skal blande dig udenom. I er et par, og derfor kan man ikke bare gøre som man vil, men tage hensyn til hinanden. Tænker han ikke på fremtiden? Han er en voksen mand og dermed har han også et ansvar, og han skal da også vise at han vil det forhold med Dig og bidrage økonomisk i fællesskabet. For det andet, lyder han barnlig, fordi han ikke vil snakke om det. For det tredje, ved du hvorfor det er vendt så meget ned de sidste to år? Er der sket noget i hans liv som har gjort at han ikke har overskud til arbejde? Jeg synes du skal, uden at sige til ham at du gerne vil snakke om det, men nævne de ting du føler omkring det og måske give ham et ultimatum. Hvis han ikke tager sig sammen går du fra ham. Det er ikke holdbart og det vil blive ved med at påvirke dig,
Beautylove

Beautylove

79 indlæg
  • Skrevet
Lyder meget som den situation jeg har haft/stadig lidt har med min kæreste. Det har dog kun varet i ca. et halvt år hvor han nermest kun spillede playstation - han har dog stadig været med til familiebesøg for det meste og har set venner nu og da. Men han ville heller ikke rigtig snakke om det og blev irriteret hver gang jeg kom ind på det med job og penge. for lidt over en måned siden tog jeg så en alvorlig snak med ham om det og gav en dato hvor vi er nødt til at opsige lejligheden hvis han ikk for et job og at jeg ikke vidste hvor vi ville stå hvis det nåede der til. Det fik ham til at åbne op om hvad der har naget ham og at han måske havde en depression. Nu er han dog i gang med jobsøgning og har taget sig samme. Så, det kan måske være noget psykisk han tumler med, forklar ham at du gerne vil hjælpe, men at du ikke kan hvis han ikke åbner op for dig. Ellers må du give ham et ultimatum, for du kan ikke blive ved at leve med det der, det overrasker mig virkelig at du har kunnet det i al denne tid, især når du selv kun har en SU
furacão

furacão

3311 indlæg
  • Skrevet
Jeg synes det kunne lyde meget som om han har det svært med nogle ting og brugter computeren som middel til dette. Tror det er meget almindeligt at gemme sig væk og bruge mange timer på computeren, fordi det er en let måde at holde tingene på afstand. Jeg tænker at det bedste du kan gøre er at snakke med ham om hans følelser og også fortælle om dine egne og så presse på. Han har brug for at der er nogle der forventer noget af ham, og at vide at det han gør har betydning for dig. Jeg synes i skal sætte jer ned og snakke om hvordan han har det, hvad han selv tænker der skal ske og hvordan du kan hjælpe ham bedst. For mig at se låser han sig lidt fast og har nok brug for andre til at komme ud af den trælse cirkel. Og så tænker jeg at du skal tage fat i hans forældre endnu engang, alternativt hans venner, hvis han har nogle som han stadig har kontakt med. Og så vigtigst af alt gør det klart for ham at du vil hjælpe ham, fordi du elsker ham og har lyst til at bruge tid med ham, ikke fordi du vil bestemme over hans liv :)
AmandaL

AmandaL

1 indlæg
Hej. Tusinde tak for din respons. Jeg har ikke kunnet logge ind de sidste par uger, Og er nu endelig kommer ind. Du har helt ret. Han gemmer sig væk. Jeg har de sidste 14 dage haft det rigtig svært, fordi jeg har prøvet at komme i dialog med ham. Han er blevet sur, og sagt at jeg ødelægger hans humør hele tiden ved at spørge ind til arbejde og hans følelser. Det ender næsten hver gang med at han beder mig skride. Han ingen venner længere. Kun de venner som han spiller med online. Han har ikke set sine rigtige venner i snart et år.. Jeg har ingen taget fat i hans forældre. De ved ikke hvad de skal stille op. De forstår det ikke, da de begge har en lang videregående uddannelse og styr på tingene. Så sent som igår skrev jeg til hans bror, som vil prøve at snakke med ham når han vender hjem fra ferie. Jeg føler mig rigtig meget alene og har svært ved at snakke med folk om det. De venner jeg har vil hundrede procent fortælle at jeg skal forlade ham. Jeg ved ikke længere hvad jeg ønsker, for ved han elsker mig. I dag har han sagt at han ikke forstår hvorfor jeg spørger om han vil se en film. Vi har jo brugt tid sammen, siger han. Han sad i sofaen med mig 5 min da jeg kom hjem fra arbejde....
AmandaL

AmandaL

1 indlæg
Tak for din respons. Hvor er det rart at høre en som har gennemgået noget ala det jeg gennemgår nu. Må jeg spørge- hvad sagde han til det ultimatum du stillede ham for en måned siden? Det overrasker også mig, at jeg kunnet holde det ud i alt den tid. Jeg kan ikke forklare dig hvorfor udover at jeg er glad for ham. Han er dog med til familie arrangementer- fordi jeg siger at han skal! Når hab endelig er med, er han meget velopdragen. Hjælper ned oprydning, servering og er glad. Når vi kommer hjem lukker han af. De sidste par uger har jeg haft det rigtig svært, fordi han bliver sur over det mindste. Hvis jeg nævner penge, job, at vores katte skal til dyrlæge. Alt ødelægger den gode stemning og vi snakker næsten ikke samme længere. Dog siger han ofte at han elsker mig. Men hvad hjælper det? Jeg er ulykkelig. Jeg har skrevet til hans søster at jeg snart ikke kan mere. Og hans bror har lovet at hjælpe når han kommer hjem fra ferie. Vi bor sammen, ligesom room mates...