1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Skræmt over at gå i fitness center!

Skræmt over at gå i fitness center!

Anine96

Anine96

27 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hej! Jeg vil gerne begynde at gå i fitness center og har villet det rigtig længe, men det skræmmer mig. Jeg tror aldrig jeg har været inde i et fitness center før og jeg har det ikke så godt med at træne foran andre mennesker.... Når jeg træner, gør jeg det herhjemme på mit gulv, men jeg får bare ikke så meget ud af det, som jeg ville hvis jeg gik i træningscenter. Jeg kender mig selv nok til at vide at jeg ville presse mig selv til det yderste i et træningscenter eller på et hold end jeg gør herhjemme, hvor der bare er meget nemmere at "give op" og blive distraheret af alt muligt andet. I det fitness center jeg vil melde mig ind i har de en masse super fede hold jeg rigtig godt kunne tænke mig at melde mig til også, men som sagt skræmmer det mig lidt. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal melde mig ind, hvad jeg skal gøre dernede, hvor og hvordan osv. Jeg har ikke nogen jeg kender jeg kan spørge om de vil med, da de alle er flyttet væk for at studere. Jeg skal til Mellemamerika i slut december og rejse rundt i 3 måneder samt frivilligt arbejde og jeg vil rigtig gerne tabe mig ret meget.... jeg har tabt ca 5 kg, så nu "mangler" jeg "bare" ca. 20 kg før jeg når min målvægt. Jeg er startet til akupunktur, og det virker super godt med at rense min krop og hjælpe med kost delen af mit vægttab, men jeg bliver nødt til at gøre noget ved træningsdelen. Er der nogen der har nogle vise ord der kan hjælpe til at overkomme min frygt for fitness centeret? Jeg vil bare gerne i gang...
Nicklas1996

Nicklas1996

5 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hej. Jeg har selv haft en del nervøsitet inden, at jeg startede i mit nuværende fitness center. Jeg tror at det er helt normalt at føle sig nervøs i hvert fald den første gang man tager derind, hvis ikke de første par gange, hvis man er helt ny. Fitness er for det meste en meget individuel sport, hvor alle typer kommer og går. Folk fokuserer mest på sig selv, så din selvbevidsthed er helt uden grund. Når du melder dig ind vil du højest sandsynligt få en rundvisning af personalet og der kan du jo forberede nogle spørgsmål på forhånd, hvis du har nogle. Det jeg personligt gjorde den første gang var at planlægge min træning på forhånd. Det kan virke meget overvældende lige når man går derind (der er jo noget nyt) og med alle de redskaber og mennesker, så planlæg at i dag vil du måske gerne træne dine ben og måske har du en ide inde i dit hoved, hvilke redskaber du skal bruge til at træne ben og derefter kun gå efter de ting. Hvis du ingen ide har, så hold fokus på ben maskinerne. Det er en god måde at deale med den overvældende følelse, måske sørg for ikke at være der i for lang tid den første gang. Det vil gradvist blive nemmere og nemmere jo flere gange du kommer der og så kan du også nemmere få kikket lidt rundt hen ad vejen (hov, derovre var pull up maskinen, eller derovre er skuldermaskinerne. Personalet er også ofte utroligt behjælpelige, hvis du har nogle spørgsmål og det er de andre der træner generelt også, ikke være bange for at spørge løs! Tankerne du har nu er helt sikkert den sværeste proces, så kast dig ud i det. Held og lykke og håber det bliver starten til at nå dit vægttab