1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Til jer der ikke ville have børn - men fik det ...

Til jer der ikke ville have børn - men fik det alligevel...

Belle1990

Belle1990

1006 indlæg
  • Skrevet
Hey folkens... Det her er et spørgsmål til alle dem, der ikke ville have børn, men som har fået det alligevel (og for den sags skyld til alle dem, der ikke vil have og ikke har fået børn): Hvad fik jer til at skifte mening? Hvad fik jer overtalt til "Okay, måske skulle vi få et barn"? Og hvordan har i det med valget i dag? Jeg spøger, fordi at jeg ikke selv vil have børn, men det vil min kæreste gerne på sigt. Jeg har siden jeg var 20 sagt, at børn ikke var noget for mig, da jeg tror at det vil være en katastrofe at gør mig til mor. Min kæreste er jeg overbevist om, at han vil blive en fantastisk far, og jeg vil ikke kunne finde nogen bedre far til mine børn. Han sagde til mig, at hvis jeg ikke snart begynder at ændre holdning, så smutter han, da han gerne vil ud og finde en kvinde der gerne vil have børn (jeg kan godt forstå ham!) Mit dilemma går mest på, at jeg om nogle år fortryder, at jeg ikke fik børn, men at min kæreste er smuttet i mellemtiden, for at finde en han kan få børn med. Ville det være forkert af mig, at sige at jeg gerne vil have børn, bare for at beholde min kæreste? Jeg elsker ham over alt på jorden, og jeg kunne sagtens se os to blive gamle sammen, men det kommer ikke til at ske, hvis jeg ikke ændrer holdning... Mange tak for hjælpen :)
gitte345

gitte345

283 indlæg
  • Skrevet
Jeg har også altid tænkt, at jeg ikke ville have børn, indtil for 5 år siden cirka. Jeg synes ikke, det er et brændende ønske for mig, men alligevel er det noget, jeg gerne vil. Dog er jeg ved at blive for gammel og har ingen kæreste lige nu. Med min sidste eks ville jeg gerne have haft et barn, men det gik ikke. Jeg tror, du får lyst senere, så hvis du er sikker på, at det er ham, du vil have børn med, så overvej det. Et liv alene kan blive ret ensomt og ensporet. Jeg indså det efter at have rejst meget alene. Det virker meningsløst at være alene i livet. Når det så er sagt, så fik jeg først lysten rigtigt, da jeg forelskede mig i min eks. Så mit ønske om børn har kun været knyttet til 1 mand og ikke de andre mænd. Måske er du ikke sammen med den rigtige mand og får først lysten, når du møder den store forelskelse.
babycrew

babycrew

94 indlæg
  • Skrevet
Nej du kan IKKE være bekendt at sige du vil have børn bare for at beholde ham! Jeg står selv i dilemmaet at jeg vil ha børn og kæresten ikke er klar.. Jeg ville blive rasende og aldrig nogensinde tilgive ham hvis han siger han vil have børn, kun for at beholde mig og det så aldrig sker.. Jeg ville holde ham ansvarlig resten af mit liv for jeg ikke får mit kæmpe ønske opfyldt! Så vil du ikke have børn, så giv slip på manden.. Det er direkte ondt at holde på ham for din egen egoistiske skyld.. Beklager.. Han er bedre tjent med at få muligheden for at få hans drøm om børn opfyldt et andet sted så..
culpa

culpa

262 indlæg
  • Skrevet
Lad ham gå, og find en som vil det samme i livet. Du skal ikke føle dig presset til noget, som du ikke vil, og eventuelt kommer til at fortryde. Det er en MEGET forfejlet men dog almindelig tanke, at alle kvinder da gerne vil have børn og nok skal ændre mening. Nogle vil bare ikke have dem og skifter aldrig mening. Dog er der mange, som tror at de vil have børn og så fortryder.
Belle1990

Belle1990

1006 indlæg
Jeg frygter ikke, at jeg vil blive alene - bare fordi at man har børn, er det nemlig ikke en selvfølge, at de kommer og besøger en, hvis man nu aldrig har haft et godt forhold... Jeg havde dog aldrig overvejet den vinkel, at lysten til børn kunne være knyttet til en bestemt person, og ikke det at få børn generelt, så tak for den vinkel :)
Belle1990

Belle1990

1006 indlæg
Kan godt se, at jeg ikke har skrevet det tydeligt nok, for jeg kunne aldrig finde på at sige til ham, at jeg vil have børn, for at beholde ham, og så ikke gøre noget ved det :) Hvis jeg sagde det, ville jeg også gå ind i projektet, smide p-pillerne og give ham et barn - det som du beskriver, vil jeg slet ikke have samvittighed og hjerte til at kunne gøre :( For jeg er helt enig, han er bedre tjent med en der vil det samme som ham i fremtiden :) Mit indlæg skulle forståes som, om hvis jeg sagde at jeg gerne ville have børn, om jeg så gjorde det af de rigtige årsager :) Men tak for svar, havde slet ikke overvejet at mit indlæg kunne tolkes på den måde
Belle1990

Belle1990

1006 indlæg
Der er rigtigt mange, der fortryder at de har fået børn - de kan bare ikke sige det højt. For noget tid siden var der en artikel på Facebook, skrevet af Berlingske (tror jeg), hvor en engelsk kvinde var stået frem i England og havde fortalt, at hun havde fortrudt at hun havde fået barn - dog fortalte datteren også, at hun altid havde følt sig elsket og værdsat af sin mor, og at hun aldrig nogensinde havde manglet noget fra moderen, hverken fysisk, psykisk eller materielt... Jeg er bare så bange for at skulle ende i den samme gruppe som den kvinde, for du har jo ret - man skal ikke føle sig presset til at få børn, selvom jeg nu har en alder, hvor jeg synes at det er svært IKKE at føle sig presset...
culpa

culpa

262 indlæg
Jeg synes virkelig at i skal snakke om det. Jeg har også datet mænd som brændende ville have børn, men måtte sande, at jeg aldrig skal have børn, og derfor vil ingen af os trives i et forhold. Så mødte jeg min nuværende kæreste, og han vil heller ikke have børn, og det er utrolig befriende at have samme syn på det og vide, at det aldrig bliver et problem. Hvis du får børn og fortryder vil det følge dig hele dit liv. Jeg synes, at du skal holde fast i, at du ikke vil have børn. Du skal ikke give dig for nogen, for det er dig der skal leve med det. Desuden viser statistik er det netop er det at få børn, som får folk til at gå fra hinanden, og har tilmed læst, at op mod 70% fortryder på et tidspunkt.
manilla

manilla

1 indlæg
  • Skrevet
Oprettede en bruger for at svare på din besked, håber mine tanker og erfaringer er brugbare eller kan få dig til at komme i klarhed med de tanker du går med. Jeg er en af dem som ikke ønsker børn i tilværelsen. Jeg synes ikke det ville være en god ide at få børn, sammen med din kæreste med mindre du ønsker dette eller får lysten til dette, fordi du vil have en familie, barn og have rollen som mor. Og i sagens kerne så skal det jo siges, at selv om man får børn er det jo ikke ensbetydende med at man bliver sammen eller (!) for den sags skyld får det til at fungere. Du skal have plan B indeni, men alene-mor-rollen. For den kan jo blive til virkelighed, ville du så gerne? Jeg fornemmer igennem det du skrevet at svaret ville være nej. måske fordi du ikke er klar lige nu, fordi du ikke har lysten/får lysten til at få børn eller at du "bare" får det pga at hans værdier/drømme måske bliver mere værd, Fordi du elsker ham. (og det er ikke en god nok grund til at skabe et liv, tænker jeg) Jeg fornemmer at det ved du udenmærket godt. Nu er det bare alle mine tanker og bøjninger der kommer frem her sort på hvidt. Måske noget du kan bruge eller ikke. Jeg har i hvert fald kommet med mit indput... Jeg snakkede engang emnet tykt med en ældre ven jeg har, det at ikke få børn, i et samfund hvor "alle" nærmest har skrigende æggestokke og man føler sig alene i det faktum at man hverken har skrigende æggestokke eller har lysten til at få børn. Jeg ved bare efter utallige snakke med min ven, at når livet er her, så handler det om DIG, DINE VALG, DIN LYKKE. = SKABE DET LIV SOM GIVER DIG MENING. Børn er et valg, og hvis man er i tvivl eller bare ikke har lysten, skal man ALDRIG gøre det. Det kommer der intet godt ud af. Jeg er afklaret med at børn ikke er eller bliver en del af min fremtid. Jeg (vælger) at vælge, de ting som giver mig ro, lykke, optimisme, frihed og tryghed. De ting jeg finder er vigtige for at mit liv giver mening. (om det så ikke gør det for andre, er jeg fuldstændig ligeglade med!) for i sidste ende så er det mig, som står op til MIT liv og de valg jeg har taget. Så er jeg da ligeglad om naboen synes jeg burde få 2,7 børn, fordi "alle" andre gør det. Jeg kan godt se fra dine briller at det er svært, du har kærligheden, som du skal fravælge, hvis du skal lytte til dine drømme og mål pinde for livet. Men hvad ville dit liv ikke blive til, hvis du skulle leve på andres drømme? Du ville vågne op til et liv som "ikke var dit" og du ville helt sikkert fortryde. Der er en mening med alt, vores opture og vores nedture. Hvem siger ikke at du finder en sød mand en dag, som ikke vil have børn og som forstår dit ønske og dine værdier, bedre end den du har nu. Verden er fuld af fisk i havet, nogle gange skal man vente længe med sin fiskestang. (være tålmodig) og der vil dukke en guld fisk op af vandet(!) HUSK: Ingen kærlighed, menneske eller penge i denne verden. er mere værd end vores mål, værdier og drømme. For i sidste ende skal du huske du har dig selv, det er vigtigt du er tro imod DIG, at du elsker dig selv og altid (lytter) til hvad dit hjerte siger dig.
Beautylove

Beautylove

98 indlæg
  • Skrevet
Jeg er godt nok ung og derfor ikke den med mest erfaring og visdom. Men jeg ved at jeg altid har sagt at jeg ikke ville have børn, men nu længere jeg er sammen med min kæreste (igennem 3½ år nu) desto mere varmer je op til det. Han ville også være en fantastisk far, og med hans tålmodighed og milde natur føler jeg at jeg ville kunne være en god mor, med hans støtte. Jeg er ikke 100 % overbevist endnu - dog mest pga. frygten for en fødsel- men jeg vil sige at man godt kan ændre mening. Du bør dog self. være 100% ærlig overfor ham om det og mærke godt efter med dig selv om hvad du vil. Prøv evt. at forestille dig selv som gravid eller med et barn, de tanker er begyndt at poppe ind i mit hoved af og til og det vækker et modergen jeg slet ikke vidste at jeg havde.