1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Til jer med bil?

Til jer med bil?

ILoveMySelf

ILoveMySelf

272 indlæg
  • Skrevet
Hej piger, Jeg er nysgerrig! Så derfor spørger jeg jer til råds om jeg er gal på den. Min veninde har bil som hun købte da hun fik nyt arbejde sidste år. Jeg har så vidt jeg ved aldrig spurgt hende om hun vil køre eller hente mig. Har spurgt om vi skal tage ud og shoppe sammen eller på jobmesse osv. Og dertil kan vi enten tage bus eller hun kan køre. I min optik synes jeg det er naturligt at spørge/sige som bilejer at man da tager sin veninde med hvis man skal samme sted hen, medmindre det er en kæmpe omvej! Vi bor blot ti min cykeltur fra hinanden. (Ville jeg bestemt selv gøre hvis jeg havde bil!) men hun tilbyder det aldrig, og spørger jeg om vi skal mødes derude, siger hun at det kan vi godt. Hun vil tage bilen derud og hvis jeg vil med kan jeg komme ned til hende. Er det så besværligt at hente mig ? Jeg synes mange gange det lyder som om hun synes det er så træls, at skulle tage mig med eller andre med, og at hun ikke gider. Hvilket ikke giver mig specielt meget lyst til at tage med hende i bil, men har ikke lige råd til bus. Mit sprøgsmål er så bare om det er helt normalt at man bare ikke gider tage andre med som bilejer eller ? Jeg selv ville ikke have noget problem med om jeg så skulle hente dem i den anden ende af byen. Jeg har oplevet det samme med en anden veninde også. Det er ikke for at virke ja, ved ikke hvad jeg skal kalde det. Jeg undrer mig sådan set bare. Jeg har intet problem med at tage bus, såfremt jeg har råd til det :)
gitte345

gitte345

179 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hvis man bor i en større by, kan det være et mareridt at køre rundt i indre by, og hvad der tager 10 minutter på cykel, det kan så tage 20 minutter i bil. Folk der har bil (jeg har ikke) er trætte af at skulle hente og bringe folk konstant, fordi det er besværligt og koster penge, så jeg forstår hende egentlig godt. Tænk på at hun måske har 4 andre veninder plus familie, der har samme drømme om at blive hentet:).
ILoveMySelf

ILoveMySelf

272 indlæg
Det er der selvfølgelig noget om! Jeg bor i Odense, og det er selvfølgelig ikke den bedste by at køre rundt i, i hvert fald ikke pt. Tak for dit input, det er da nok mere besværligt, men jeg tænker også ift hyggen i det at køre sammen osv. Men det er nok bare mig :)
gitte345

gitte345

179 indlæg
  • Skrevet
Og så er det god stil at tilbyde at betale kørepenge, hvis man kører lidt langt sammen, så hvis du ikke har gjort det, så kan hun måske være lidt sur over det:)
culpa

culpa

163 indlæg
  • Skrevet
Jeg kan ikke se hvorfor du med rette ville kunne forvente, at folk vil agere chauffør for dig, blot fordi de har bil. Udgangspunktet må da være, at hvis hun vil køre dig, så gør hun dig en tjeneste, og det er pænt af hende, men det er da på ingen måde noget man kan tillade sig at kræve. Hun har jo allerede betalt for en bil, det er da ikke rimeligt at man så også lige gratis, på bekostning af egen tid og penge, skal køre andre rundt. Det svarer lidt til at sige "Du har netflix og et stort TV, så jeg kræver at se TV hos dig hver dag, for du betaler jo alligevel for det". Hvis du insisterer på at blive kørt rundt, så må du jo selv købe en bil, ligesom alle andre.
Lemonade90

Lemonade90

13 indlæg
  • Skrevet
Ja, hvad de andre siger.. Nu snakker jeg som bilejer, jeg har haft siden jeg var 18 år. Det er pisse irriterende folk altid spørger/ forventer, at jeg hentede/ henter dem. Som om det er en selvfølge! Selvfølgelig vil jeg gerne hjælpe/ hente mine venner engang imellem, men når folk ligefrem forventer det og bliver sur hvis ikke, så gider jeg sku ikke. En ting er, at en bil har store omkostninger, men noget andet er, at Odense indre by er blevet en lorte by at køre i, sagt på en pæn måde :) Og ja, tilbyd kørselspenge en anden gang og ikke bare 5 kr.
vaniljestang

vaniljestang

170 indlæg
  • Skrevet
Jeg har haft egen bil i 4 år. I starten hentede jeg mine veninder alle mulige steder, kørte dem fra a til b osv. Mine veninder fra kbh ville heller ikke besøge mig længere, fordi de skulle med bus og tog. Så hvergang måtte jeg køre til dem + betale for p plads derinde. Det satte jeg hurtigt en stopper for. Nu henter jeg mine veninder hvis vi skal noget sammen hvor det er nemmest med bil, kan også godt finde på at køre en veninde hjem, som bor i en anden by end mig engang imellem. Men hvis det bliver for tit, hvor jeg ikke får noget igen og de tager det som en selvfølge, så gider jeg simpelthen ikke. Men de fleste af mine veninder har egen bil efterhånden, så hvis vi skal køre langt sammen osv. splitter vi benzinen. God stil er at gi lidt benzin penge, eller gi en kaffe et sted eller noget. Omkring din veninde hvor i bor 10 min. fra hinanden, har jeg samme mening som de andre i forummet. Det kan snildt tage 20 min. i bil alt efter trafikken, hvor det ligger osv. I de større byer, der er det bare nemmest at komme rundt med cykel. Så jeg synes det er helt fint, at hun siger du må komme til hende hvis du skal køre med. :) Mange uden bil tænker slet ikke over hvor dyrt det er og hvor besværligt det kan være at komme rundt i myldre trafikken osv. Da jeg gik på skole før jeg fik bil, boede min veninde med bil lige ved siden af mig. Jeg gik over til hende hver morgen også kørte vi sammen. I starten tænkte jeg det var underligt at hun ville have benzin penge, når vi skulle samme sted hen og hun ikke skulle bruge "ekstra" på at have mig med. Men efter jeg fik bil, kan jeg jo sagtens se hvorfor. Det er jo ikke fair at jeg skulle køre gratis med hver morgen og hun nærmest skulle betale min transport. Så vi splittede benzinen hver måned og på den måde sparede vi begge penge på at komme frem og tilbage :)