1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Uoverenstemmelser i det familiære - hjælp

Uoverenstemmelser i det familiære - hjælp

Leasofie

Leasofie

1 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Er der mon nogen der kan hjælpe mig på vej, til at tage den “rigtige” beslutning? Jeg er klar over at kun jeg har det rigtige svar, og kan træffe den mest rigtige beslutning. Men jeg har sådan brug for en andens mening. Det bliver lidt langt, but hold on - på forhånd tak. Min morfar døde Tirsdag i sidste uge. En mand som jeg de sidste mange år, SLET ikke har haft kontakt til. Dette er blandt andet på baggrund af familiære uoverenstemmelser. Min mor, og min moster kan på ingen måde sammen. Min storesøster kan ikke med min mor, derfor har der ingen kontakt været i ca 5-8 år. Min storebror og min storesøster er uvenner, og snakker ikke sammen. Min moster og min storesøster kan GODT sammen. Og jeg.. ja, jeg er den yngste i flokken. Jeg kan med alle sammen. Nogle taler jeg mere med end andre, men hovedsagen er at jeg er blevet mellemmanden, nok fordi det er det nemmeste for alle andre, end mig. Jeg har været god til at sige fra, siden min mormors død i 2011. Der hvor det hele gik itu. Jeg har ikke ville være en del af det, har lukket af når det var muligt. Men nu står jeg midt i det hele. Jeg er blevet mere voksen, har en holdning/mening om de ting der sker - og det som bliver sagt. Og naturligvis et væld af følelser jeg ikke kan styre. Jeg er samtidig gravid, og meget hormonel. Min morfars begravelse finder sted på fredag, og jeg har IKKE lyst til at deltage. Jeg er bange for at stå ansigt til ansigt med alle problemerne. Der har i forvejen været et hav af problemer og drama over den begravelse mellem de 3 kvinder som ikke kan sammen - og jeg har et ben i hver lejr.. Kan jeg tillade mig ikke at deltage? Det er trods alt min morfar. Jeg har besøgt ham 1 gang på plejehjemmet siden 2012 ca. Jeg har haft dårlig samvittighed med det, men jeg har aldrig været vild-med-morfar-agtig. Og grundet hele situationen, vidste jeg at jeg hver gang skulle stå til regnskab for det når jeg kom hjem. Min mormor betød derimod alt for mig. Hun valgte ham som mand, af en grund. Er det respektløst ikke at tage til en begravelse på grund af det familiære? Jeg besøgte ham onsdag på retsmedicinsk institut. Ikke af lyst, men fordi min storebror mente at jeg ville fortryde hvis ikke jeg kom. Det var mit farvel. Mon min mor bliver skuffet? Eller min søster? Kan jeg tillade mig det? Jeg er græde færdig. Fuldstændig ødelagt over at skulle være i det selskab.
Mulle

Mulle

31 indlæg
  • Skrevet
Hej søde du! Jeg synes bestemt ikke du skal tage afsted, hvis du ikke har lyst! Og der er bestemt ikke nogen af dine andre familiemedlemmer, der skal bestemme om du skal.. Hvis du ikke føler dig tæt på din morfar og du ikke har haft kontakt til ham i lang tid, blandet med familieproblemer så synes jeg sagtens du kan blive hjemme.. Jeg har selv en masse familiedrama med folk, der ikke taler eller som fravælger hinanden og jeg ved allerede, at jeg kommer ikke til komme til alle bedsteforældres begravelser pga. forskellige ting.. Og det er okay, at være voksen og tage den beslutning.. Og hvis du på et senere tidspunkt føler du mangler noget ift. din morfar, så får han vel et gravsted du kan besøge i din egen tid og uden alt det drama omkring dig.. Jeg synes du skal gøre op med dig selv, hvad den bedste beslutning er for dig og for babyen og så gøre som det føles bedst, uanset hvad de andre siger! Og hvis de bliver sure/skuffede whatever, de må de om og så må du finde modet til at sige til dem, at det er svært for dig, når de alle sammen er på tværs af hinanden og du skal føle dig som en mægler i nogen grad situationer, hvor du måske havde behov for ikke at være en del af det eller være den der fik noget hjælp..
Aisa

Aisa

64 indlæg
  • Skrevet
Helt enig. Tror det bedste for dig vil være at trække stikket og holde dig væk. Du kan altid se til din morfars grav på et andet tidspunkt - i ro og mag. Du skal vælge det, du mener, der er bedst for dig. Blæs på de andres mening. De mener alligevel, hvaf de vil, uanset hvad du gør/siger, og hvis du hele tiden gør, hvad du kan for at gøre andre glade, så ender du selv med at blive utilfreds i den anden ende. Det er ikke det værd. Tænk på dig selv. Du er nærmest til det. Held og lykke.

Mest populære tråde