1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Vold/psykisk vold??

Vold/psykisk vold??

N novia

N novia

6 indlæg
  • Skrevet
Hej. Jeg har en kæreste, som jeg har haft i snart 10 år nu. Han har ADHD, angst og depression og har ikke arbejdet de sidste 4 år. Vi har to børn og venter et mere. Men noget er bare fuldstændig galt og vi kan ikke nå til enighed. Han har slået op 20-30 gange gennem tiden og det er ret opslidende. Hver gang vi har et skænderi vælger han at slå op. Han har også været flyttet to gange. Men det værste er sådan set at han af og til bliver opfarende, truende og ja voldelig vil jeg kalde det. For nylig bad jeg ham om at flytte sig fra skrivebordet da jeg var ved at støvsuge. Han svarede meget provokerende at nej det ville han faktisk ikke. Så kørte jeg støvsugeren mod hans fødder, hvilket resulterede i at han farede op som en sindssyg og skubbede mig og ruskede mig i armen imens han hævede hånden over mit hoved. Som om han ville slå mig. Jeg blev rigtig bange. Det er ikke første gang han har gjort noget lignende. Problemet er så, at når jeg prøver på at snakke med ham om det og fortælle ham at det er et problem for mig, så begynder han at give mig skylden. Det er mig der er voldelig osv og “havde jeg nu ikke gjort som jeg gjorde, så havde han aldrig taget fat i mig”. Er det virkelig mig der er forkert på den her, når jeg siger det er vold?? Desuden kritiserer han mig også konstant mht børnene og min evne som mor. Jeg er så ked af det hele. 😥
Lius

Lius

69 indlæg
  • Skrevet
Gå fra ham, det vil være bedst for dig og især børnene.
N novia

N novia

6 indlæg
  • Skrevet
Jeg står bare med det evigt tilbagevendende problem. Jeg mister retten til at være bopælsforælder for vores børn, hvis jeg vælger at flytte fra vores fælles hjem. Og hver gang han vil slå op vil han ikke skride. Så han ved jo lige hvor han har mig..
Emma3683

Emma3683

43 indlæg
  • Skrevet
meld ham for vold og så får du ingen problemer med at få alt retten til de børn. Det er uretfærdigt overfor dem at du bliver sammen med ham. Hvis du ikke går fra ham for din egen skyld, så gør det for dine børn. Børn opfanger meget mere end du tror, og det kommer til at have mentale konsekvenser for dem i fremtiden, hvis din mand behandler dig sådan der. Også selvom de ikke ser det, så høre de det måske. Og de kan mærke i atmosfæren at noget ikke er rigtigt. Det er egoistisk at du bliver sammen med ham.
N novia

N novia

6 indlæg
  • Skrevet
Også selvom han vil bruge alt imod mig? Han får jo mig til at tro at jeg starter det hver gang.
Regga

Regga

10 indlæg
  • Skrevet
DU ER IKKE FORKERT PÅ DEN. Jeg synes du skal komme væk. Jeg har lige haft en episode, som er vand i forhold til det liv du har eftersom dit har været 10 år og der er børn involveret. Der er mange af den slags historier. Jeg har lige gennemlæst hele google for det emne. I sidste ende har det bragt mig tilbage til min egen barndom. Min mor har altid Voldelig både fysisk og psykisk, dramatisk - smadrede ofte genstande, syg i sindet for den ene yderlighed til den anden. Hun har haft et hårdt liv og er selv blevet udsat for vold af blandt andet min biologiske far, som hun boede med til jeg var 4. Jeg har altid været rædselsslagen for min mor efterfølgende.. Mine to halv søskende har bestemt også fået nogen ture. Især min bror, som har dårligt med selvværd og en dag fortalte han mig om at han gerne ville begå selvmord. Har selv haft de tanker.. Det knuste mit hjerte. Man vidste aldrig. Min far levede (egentlig stedfar) med hende i 15 år og jeg selv længere fordi jeg er hendes barn. Jeg rådede min far til at gå fra hende for to år siden. Jeg skulle nok hjælpe ham og jeg talte ikke kun som hans barn men også et menneske. Jeg havde ikke set ham i lang tid og så blev det meget meget tydeligt. Han var træt, udkørt (kunne ikke sove om natten længere) , lå meget på sofaen, gemte sig, indelukket, orkede ikke en samtale eller noget.. Alt er blevet bedre og min far har undskyldt at han lod det stå på. Der er så meget i den historie. Det jeg gerne vil sige er - forlad ham. Hvis det ikke er for dig selv, så dine børn. Jeg beder dig inderligt. Søg hjælp, snak med nogen om det .. Folk er meget åbne. Læg en slagplan. Slagplan er er kodeordet.
N novia

N novia

6 indlæg
  • Skrevet
Er i kontakt med en psykolog omkring det hele.
Regga

Regga

10 indlæg
  • Skrevet
Altså som i en kontakt der går langt tilbage eller er det en kontakt du har taget i dag?
N novia

N novia

6 indlæg
  • Skrevet
Har en tid om et par uger igen. Har ikke turde at åbne op omkring volden.
Bamsefar

Bamsefar

114 indlæg
  • Skrevet
Det er psykisk vold. Også hvis han ikke slår dig. det er nedslidende og nedværdigende at han konstant går og truer med (eller faktisk afslutter) forholdet. Nej, selvfølgelig skal du ikke rende rundt og provokere ham. Men spørg dig selv om en ting, hvis han bliver opfarende: "hvad var det lige jeg gjorde der ? Og ville jeg have reageret på samme måde, hvis han gjorde det samme mod mig ?" Hvis svaret er at du IKKE ville blive mega sur og beskylde ham for alt muligt, så er du IKKE gal på den, når du synes han gør noget forkert. Det lyder faktisk som om han ikke kan/vil tage ansvar for egne handlinger. Det lyder som om han mangler normal impulskontrol og evnen til at tænke før han handler. Du kan IKKE ændre på hvem han er, men du kan bede ham om at ændre på hvordan han GØR. Hvis du vil prøve at bevare relationen, så spørg ham, næste gang det virker naturligt, om ikke han kan prøve at sige "jeg skal lige bruge 5 minutter på at tænke inden jeg svarer", hvis han begynder at føle sig truet, opfarende, eller på anden vis kommer i sine følelsers vold. Du kan også prøve at aftale et "safe word" (ja det fungerer også i hverdagen, ikke kun når man har vild sex), hvor du får et ord du skal sige til ham (og naturligvis ikke misbruge), som han skal reagere på, ved at tage sig et øjeblik til at spørge sig selv om han tager hensyn til dig og dine behov lige nu, om det virkeligt er nødvendigt at reagere som han gør, lige nu. Til syvende og sidst, så kan det da godt være at tingene stadig ikke fungerer. Og at du bliver nødt til at gå fra ham. Det skal du under alle omstændigheder overveje, hvis han ikke kan/vil tage hensyn til dig og dine følelser. 10 år er længe at være sammen, så jeg tror på at du HAR kæmpet for sagen. Og det er det du kan tage med dig, at du ikke gav op før kampen var slut. Det er også noget at være stolt af, både at turde kæmpe for sit forhold. Det er der mange idag der ikke gider. Men det er også flot at indrømme når man ikke kan kæmpe mere.

Mest populære tråde