1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Vold/psykisk vold??

Vold/psykisk vold??

N novia

N novia

8 indlæg
  • Skrevet
Jeg vil bare så gerne have ham til at indse at han har et problem. Han er selv vokset op i et hjem hvor faderen drak og var voldelig over for moderen indtil de gik fra hinanden. Jeg tror på han har taget mange ting med sig fra sin barndom. Det er ikke mig der har lagt alt det her for dagen. Jeg kommer fra et trygt, kærligt hjem og mine forældre er stadig sammen. Hvordan får jeg ham overbevist om at han har brug for hjælp?? 😔
Bamsefar

Bamsefar

187 indlæg
Det gør du kun ved at tale med ham om det. Men du bliver nødt til at holde bolden på DIN bane. Fortælle ham hvad det gør ved DIG når han bliver opfarende. Ikke komme med beskyldninger eller angreb. Bare bede ham om at forholde sig til hvordan det påvirker DIG når han bliver opfarende. Hvis han virkeligt vil dig, og jeres forhold, så kan det tænkes at han er villig til at arbejde for sagen.
Noora123

Noora123

43 indlæg
  • Skrevet
Hej N novia. Er ked af at læse alt det din kæreste/mand udsætter sig for :( min far var nøjagtig på samme måde over for min mor.... Han gjorde alting galt, kunne ikke finde ud af noget osv ifølge ham.... Det eneste jeg kan sige er at du skal melde ham eller gå fra ham eller få ham i behandling for ellers kommer han aldrig til at ændre sig og måske bliver det bare værre :( ingen fortjener sådan en behandling han giver dig! Han skal stoppes og vide at man ALDRIG behandler folk man elsker på den måde!
N novia

N novia

8 indlæg
  • Skrevet
Nu er vores tredie barn blevet født og tingene er bestemt ikke blevet bedre. Min kæreste går dagligt og fortæller mig hvor dårligt et menneske jeg er, at jeg kun er negativ og at det er min egen skyld at han ikke gider mig. Jeg er (ifølge ham) også skyld i at han har det skidt psykisk. Jeg kan snart ikke klare mere.. 😓
Havkatten

Havkatten

2 indlæg
  • Skrevet
I sidste ende er det ret enkelt. Enten så vil Du leve i sådan et forhold (sammen med helt små børn, hvis sjæle smadres af det NU) - eller også så vil Du ikke.

Hvis Du ikke vil, kan det skyldes at der er mange rigtig hårde kampe Du skal tage for at komme ud af det, som Du er bange for og som Du ikke tror Du kan klare. Men Du kommer ikke uden om det. Ligesom folk i luksusfælden - de skal afdrage i de der X antal år for at lægge deres dårlige beslutninger bag sig. Du har også truffet et MEGET dårlig beslutning angående valg af partner og far til Dine børn, det skal desværre siges så hårdt. Og det kræver arbejde at komme ud af.

Blandt andet får Du nok meget brug for et bagland som kan bakke Dig 200% op. Inklusiv konfrontation med ham/beskyttelse imod ham. Er det noget Du har adgang til gennem venner/familie? Mennesker som ham forstår som regel ikke en besked, da de betragter det som ligegyldigt. De er villige til at overskride de grænser andre har igen og igen og igen, og de er så udholdende med det at de tit "vinder", fordi den anden ikke magter smerten gang på gang på gang og til sidst giver op og accepterer det der sker. Han skal sådan set møde full force modstand og forsvar af grænser HVER gang, alle de (bogstaveligt) titusind gange som han gider at angribe. Det er der næsten ingen som klarer alene, beskeden skal simpelthen så massivt ind på lystavlen så mange gange at det kræver et team.

Desværre er mange piger af Din slags ;) tilbøjelige til hellere at acceptere lorteopførsel, og til at tage ham tilbage selvom man egentlig var kommet væk og var kommet langt - fordi han har ændret sig, fordi han lover en hel masse, fordi det er synd for ham, fordi børnene skal have en far...blabla. Hvis Du vidste hvor mange der er af den slags.

Det her stopper når Du finder Dig et bagland og aktiverer det, om det er myndigheder eller familie eller et hold russere som smadrer ham mod betaling. Det stopper når Du er villig til at rette op på fejlen og er klar til at drage i krig mod ham, i mange måneder eller år - og vil vinde den. Sålænge der bare er noget som helst der er "synd for ham", sålænge Du er "dum nok" til at diskutere med ham, så bliver det ved.

Jeg ønsker Dig god vind og at Du kommer videre til et bedre liv. Det kan sagtens lade sig gøre, men det kræver noget.
N novia

N novia

8 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Nu er beslutningen taget om at komme væk herfra. Jeg har min mor og min søster, som børnene og jeg kan bo hos indimellem. For han er jo også på tværs over at skulle flytte ud af vores hus for en periode for børnenes skyld. Det kan han ikke tilsidesætte egne behov nok til. Jeg har bare rigtig mange bekymringer om hvordan jeg skal klare det hele. Jeg ved at jeg skal, men hvordan ved jeg ikke endnu. Jeg er syg af sclerose, det har jeg været i 11 år og døjer meget med træthed. Men at give en psykisk syg mand, som ikke tager ansvar, som ikke vågner når vores baby græder osv, samvær med børnene, det tør jeg simpelthen ikke.😪 det bliver en lang kamp det her, for han tror han er helt normal og at det er mig der ikke kan tage vare på børnene. 😣
Bamsefar

Bamsefar

187 indlæg
Først og fremmest, tillykke.
Det er vigtigt at du har taget beslutningen. Det er vigtigt at du husker på hvorfor du tog den, og det er vigtigt at du holder fast i den.
Det næste skridt bliver at komme videre i dit liv, uden ham. Det tager også tid. Du må tage en kamp ad gangen, og finde nogen i din omgangskreds der kan støtte dig psykisk i den tid der kommer. For der vil være en del ting du skal igennem. Muligvis noget flytning, muligvis noget skænderi omkring forældremyndighed, omkring samkvem, omkring børnepenge, og afhængig af hvilken type sclerose du har, så risikerer du måske også at stå i en ubehagelig arbejdssituation, hvis du skal bruge ekstra kræfter derhjemme. Og oveni det kommer der så alle børnenes usikkerheder, og følge-issues...
Du må forsøge at holde fokus på en ting ad gangen, og acceptere at alt ikke kan nåes på en dag. Husk at bede din omgangskreds om hjælp. Der er ingen skam i at være svag. Min eks-kæreste måtte også igennem psykisk sygdom, usikre børn, osv osv. Så jeg husker de mange besøg i statsforvaltningen, uendeligt lange breve og svar. Det er ikke sjovt, men det ER nødvendigt...

Worst case, så er der sikkert også andre herinde der har noget erfaring du kan lytte til. Jeg ved at jeg gerne hjælper hvis det bliver nødvendigt, og det er der helt sikkert også andre der gerne gør

Mest populære tråde