1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Åh nej kærestesoger stopper aldrig!

Åh nej kærestesoger stopper aldrig!

  • Skrevet
Min ekskæreste og jeg gik fra hinanden for fem uger siden efter at have været sammen i fire år. Det havde gået dårligt i lang lang tid og da jeg finder ud af at han har flirtet med sin chef (over messenger) i næsten et år, så stoppede vi forholdet. Vi har en hund sammen som er delehund, og det fungere egentlig ok. I dag kom han for at hente de sidste ting i lejligheden, og vi tog ud for at drikke en kop kaffe for at snakke tingene igennem og aftale helt klart i forhold til hunden, da vi ikke rigtigt har talt sammen. Jeg spørger så ind til hende chefen her, som han jo hele tiden har benægtet at have haft noget med eller i det hele taget været tiltrukket af, at de har været ude at spise, og at han faktisk måske en gang i fremtiden godt kunne se sig sammen med hende. Der fik jeg det fysisk dårligt og kunne ikke være mig i selv. Hun er 20 år ældre end ham, er gift og har børn. Hun skal så skilles nu, åbenbart. Hvorfor går det mig så meget på? Jeg har selv været på nogle ubetydelige tinder dates for at tænke på noget andet (der har ikke været noget i det, for jeg er mentalt slet ikke der), og det har jeg syntes var ok, men fordi at han går ud med sin chef så bryder jeg sammen? Der er måske et lille del af mig der stadig synes at vi skal være sammen, (selvom der jo var en grund til at vi gik fra hinanden), men han er bare helt afklaret med at jeg er ude af hans liv og han kunne aldrig se sig selv sammen med mig igen. Det gør da ondt at få at vide? Jeg ved ikke hvor jeg vil hen med det her opslag, men jeg har nok brug for at nogen siger at det er ok og det bliver bedre. For jeg har det ikke ret godt nu. :-(
xxmahaloxx

xxmahaloxx

1005 indlæg
  • Skrevet
Det bliver bedre. Men det tager tid.. Og fem uger er ikke længe når I var sammen i 4 år. Uanset hvordan eller hvorfor jeres forhold sluttede så tager det bare tid. Og det er klart at det gør ondt når han allerede virker videre.. Det får det til at virke som om at alt det i havde sammen, som uden tvivl har haft sine gode stunder, er ubetydeligt. Men et break-up er en battle hvor begge parter prøver at vinde, virke mest ovenpå, mest ligeglad. Men sådan er det ikke nødvendigvis i virkeligheden. Ift hunden synes jeg at det er en hammerdårlig idé at I deler den. Jeg har fuld forståelse for at I begge holder af den, men den er nu engang blot et dyr og den binder jer unødigt sammen hvilket blot vil bidrage til at gøre det endnu sværere at komme videre. Min kæreste gennem snart 5 år og jeg har også hund sammen og har indtil videre aftalt at hun følger med ham. Det er bedst for hende og så må jeg gøre det, fordi jeg elsker hende. Hun skal ikke lide under mine beslutninger.
123anonym123

123anonym123

35 indlæg
  • Skrevet
Det virker måske ubeskriveligt hårdt og som om man aldrig kommer videre, men det gør man. Efter så mange år, har man mange ting til fælles og mange minder sammen. Sidste år gik min dengang kæreste og jeg også fra hinanden efter 6 år, fordi han havde fundet en anden, som han også et halvt år forinden havde benægtet alt til. Det tog mig 3-4mdr. med ubetydelig sex og masser af pleje for mig selv før jeg kunne kalde mig nogenlunde videre. Det var ubeskriveligt hårdt og jeg troede aldrig det vil blive bedre. Tilbring tid med mennesker du holder af og pas på dig selv. Start med at lave noget der er godt for dig selv og som du kan få din tid til at gå med - jeg selv druknede mig i arbejde, der gav mig penge som kunne købe mig til midlertidige goder, som hjalp mig til at komme ovenpå (nogen vil måske mene det er dumt, men det hjalp for mig :-)). Find det der hjælper på dig og så skal du ellers bare give det tid. Jeg lover dig, at det bliver bedre med tiden. Mange knus herfra!
emma7546

emma7546

27 indlæg
  • Skrevet
Hej søde dig Jeg kan genkende flere af de ting du nævner, da jeg for ca. en måned siden blev droppet. Det gjorde ondt, og det gør det stadig. Jeg troede aldrig der ville gå én dag hvor jeg havde det godt og ikke tænkte så meget på ham, men allerede efter 4 uger har jeg det nogenlunde. Det varierer fra person til person hvordan man håndterer det og den slags, men jeg ved at man på et tidspunkt kommer videre. Jeg har eksaminer i øjeblikket og det stresser en hel del, men det har også gjort at jeg har tænkt på så meget andet end ham. Jeg ser gyserfilm og serier der handler om mennesker der har det ekstremt dårligt for at sammenligne deres liv med mit eget, og indse, at jeg egentlig har det godt. Det er hvad der har virket for mig indtil videre, og som en af de andre skriver, så er det forskelligt hvad der virker for en. Du må bare prøve en hel masse metoder indtil du finder svaret. Nogen gange kan man komme til at tænke på det at komme videre, så meget, at man rent faktisk kommer videre uden at tænke over det. Giv dig selv tid til at græde ud, hvis det er det du føler du har brug for. på et eller andet tidspunkt når du til et stadie, hvor du ikke kan græde ligeså meget længere - og det er dér du ved, at du har det bedre. Fokuser på dig selv, din fremtid. Læg planer. Gør ting som vil øge dit selvværd, husk på hvem du er og tænk, at det er ham der går glip af noget. Jeg håber det bedste for dig, og at du kommer videre snarest muligt. <3

Mest populære tråde