1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Abort og kæreste - hjælp

Abort og kæreste - hjælp

Milly0711

Milly0711

6 indlæg
  • Skrevet
Hej piger og drenge! Jeg er en pige på 20 år med en kæreste på 30 år, og jeg ville gerne have jeres ærlige mening på dette her, som jeg går igennem lige nu.. Mig og min kæreste fik en abort for 5 måneder siden. Det var første gang jeg nogensinde havde været gravid, så aborten gjorde rigtig, rigtig ondt. Jeg har den her ubehagelige følelse i min krop og i mit sind, som om begge dele bare flyder i tristhed, fortvivlelse og sorg, derfor har dette været en tid, hvor jeg har grædt rigtig meget og hvor jeg har haft stort behov for at snakke om mine følelser til min kæreste. Det har vi også gjort, rigtig mange gange, og det hjælper også hver gang for en stund.. Min kæreste er rigtig god til at sætte sig i mit sted og samtidigt utroligt god at snakke med! Men her de sidste par måneder, har min kæreste været så træt af at snakke med mig om mine følelser og hvorfor jeg er ked af det, og som han selv er begyndt at sige til mig: "Du gentager jo bare dig selv igen og igen, og jeg ved bare ikke hvad jeg mere skal sige til dig.". Jeg forstår ham godt, problemet ligger bare i, at selvom jeg da både har forældre og veninder der hellere end gerne vil lytte og komme med gode råd til mig, så er det bare kun min kæreste som jeg har lyst til at snakke om det hele med - for det var jo os, som var det igennem. Nu prøver jeg at lade være med at snakke om det, når jeg kan mærke tristheden og tankerne melder sig, men det er godt nok hårdt, og han kan tit høre det på mig alligevel. Min kæreste er der altid hvis jeg har brug for at snakke, problemet er bare, at det ødelægger mere end det gavner for mig, at snakke med ham nu hvor han nærmest virker irriteret og sur over, at jeg ikke bare kan være glad. Jeg prøver at gøre alt for, at være den samme glade pige som før aborten, og det er jeg også tit, men nogle gange er jeg altså bare ked af det, har en øv-dag, og har brug for en at græde ud ved. Jeg ved ikke hvad jeg mere kan gøre, jeg ved ikke om det er mig der virkelig bare skal forsøge at snakke med en anden (skal lige nævnes at jeg går til psykolog). Er der nogen som har været igennem det samme, eller som har nogle råd til hvad jeg kan gøre?
gitte345

gitte345

473 indlæg
  • Skrevet
5 mdr er også lang tid for en kæreste at høre om abort, men det tager jo den tid, det tager. Du må tillade dig selv at være ked af det og så synes jeg det vigtigste er, at du sørger for ikke at blive gravid igen, hvis du ikke er klar til at få et barn. Nogle kvinder kan ikke rigtig tåle at få abort rent psykisk, så du vil altså blive ødelagt, hvis det skal ske igen.
Bamsefar

Bamsefar

75 indlæg
  • Skrevet
Jeg har en veninde der har været igennem det samme. Hun har også haft problemet med at kæresten ikke længere vil lytte (foruden nogle andre issues som at han ikke ville støtte hende igennem processen, eller være glad for at hun overhovedet blev gravid), så jeg har også skullet agere den skulder der skulle grædes ved. Det er ret svært at være i som mand. Jeg tror det er rigtigt godt at du går til psykolog. Det kan du helt sikkert få meget godt ud af i forhold til at få talt om tingene på en konstruktiv måde. Du skal dog lække mærke til at din kæreste er altså en MAND, og vi mænd taler ikke om de samme ting igen og igen. Det virker for os som omsonst. Kvinder derimod har ofte brug for at sige de samme ting igen og igen, fordi de er i følelsen lige på det tidspunkt. Kvinder har i den situation ofte bare behov for at gennemleve følelsen, hvor en mand har behov for at lægge den bag sig og komme videre (løsningsorienteret kalder mange det). Så hvis du for alvor gerne vil have at det er HAM der skal støtte dig igennem processen, at det er HAM du skal tale med om tingene, så prøv evt. at aftale at du ikke taler MED ham, men bare TIL ham om det. At i sidder i sofaen hvor han bare lægger armene omkring dig og lytter. At han bare holder dig tæt og siger "mmhhmmm" en gang imellem. Så han bare er tilstede. Det virker altså nogle gange, og hvis han VED at han ikke skal komme med en løsning, men bare lytte og anerkende dig og dine følelser, så kan han helt sikkert også det, og det er meget nemmere som mand at være i noget, hvor man VED hvad der forventes af en. At målet er klart, nemlig bare at give dig plads til at sørge.

Mest populære tråde