1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Den perfekte kæreste - og alligevel ikke?

Den perfekte kæreste - og alligevel ikke?

xmy

xmy

3 indlæg
  • Skrevet
Kort sagt, min kæreste igennem 4 år er dejlig og jeg elsker ham utrolig højt. MEN! Jeg ved bare ikke om det er nok! Lidt om ham, han har en meget stor og tung bagage som aldrig har været et problem for mig, han har ADHD, angst, PTSD og en voldsom jalousi! Han er... var xmisbruger, og havde været clean et godt stykke tid da jeg fandt sammen med ham. Men så småt som tiden gik, så begyndte han at ryge hash igen, og så naiv som jeg var, så tænkte jeg, jaja pyt, det er bare engang imellem - og det var det! han røg 2-3 dage om måneden. Men så fik han kontakt til en af sine gamle venner, og pludselig blev det til 2-3 gange om ugen, og når jeg kommenterede det fik jeg bare smidt i hovedet at det var ingenting i forhold til hvad han røg i gamle dage og jeg skulle ikke blande mig, og han kunne sagtens styre det. Idag, der ryger han hver eneste dag. det var en kamp at få ham til at indse han havde et problem, men han har indset det, og vi startede til samtaler på et misbrugsenter, men det er lidt stoppet nu, uden nogen bedring fordi han er begyndt at arbejde hver eneste dag og den dag han har en tid med centeret passer ikke ind i vagtplanen, var ikke meget for at han begyndte at lave det han laver, men sagde okay men at han skulle love at passe sine samtaler og det kun skulle være til og med sommeren. Han har selvfølgelig ikke overholdt samtalerne og dermed sit løfte til mig. Vi ser hinanden en time om dagen hvis vi er heldige, men ikke engang her kan vi være gode venner, der er altid et eller andet. Enten flipper han ud fordi jeg har glemt at købe sprit, fordi jeg ikke har luftet hans pude(han sveder meget så den bliver driv våd). For noget tid siden havde han en fridag og vi tog ud og spise og skulle have været i biffen efter, men han flippede fuldstændig fordi jeg ikke gik med ham ud for at ryge før eller efter maden, så vi kørte bare hjem igen.... Ikke nok med det, så gider han dårligt nok se min familie mere fordi min far var en klovn for et halvt år siden, hver gang han tager med hjem til mine forældre, eller andre steder hvor min far er, så bliver jeg råbt og skreget af på hele turen hjem fordi jeg jo bare kan droppe ham og sige til min mor at hvis hun vil se mig så må hun smide min far ud.... Han er super dejlig og en perfekt kæreste - når man har den gode side af ham, men det er så sjældent man ser den, og jeg ved snart ikke længere hvad jeg skal gøre! Jeg elsker ham jo, men føler bare ikke han respektere mig og den anden dag, der sagde han selv at han jo ødelægger mig, han synes ikke jeg er glad og grinende på samme måde som før i tiden.. og det er jo rigtigt.. Ja, jeg ved ikke engang hvad jeg forventer af det her. tror bare jeg har brug for at få luftet ud!
Awomansheart

Awomansheart

1 indlæg
  • Skrevet
Du skriver han er dejlig...hvad er det dejlige ved ham? Og hvordan kan det være du finder dig i den behandling.....en kvinde der ikke ejer din værdi er sikker på, at manden heller ikke vil se hende som værdifuld....knus til dig
banditqueen

banditqueen

89 indlæg
  • Skrevet
Det lyder som han selv har lidt under misbrug som barn? Jeg har de samme diagnoser sammen plus list andet godt, og ja... hvis hashmisbrug er en del af dagligdagen, så ville jeg passe på mig selv og komme videre. Jeg er kommet ud af det efter 15 år med det og alkohol. Hvis han  ikke selv ønsker behandling så kan du dybest set kun se til det der sker. Så jeg ville komme væk :) Tænk når i får børn og han konstant er sur osv. Han vil jo give den samme utryghed og mistillid videre til dine børn.
nilsson

nilsson

4 indlæg
  • Skrevet
Pyha, umiddelbart lyder han som en ret krævende fyr? Han er en voksen mand, og skal altså selv kunne gå ud og ryge eller lufte sin pude.. Hvis du var min veninde eller søster, og fortalte mig om den tvivl, ville jeg helt sikkert sige til dig: hvis du er i tvivl, er du ikke i tvivl... Så tidligt i parforholdet og i livet, skal det ikke allerede være svært og du skal ikke allerede føle tvivl.. Kun hvis der var børn indblandet, ville jeg kæmpe mere for det. Ellers ville jeg ikke bruge min tid på det.. Tvivlen siger det hele. Men det er så meget lettere sagt end gjort, det ved jeg.