1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Deprimeret kæreste

Deprimeret kæreste

auch02

auch02

48 indlæg
  • Skrevet
Kære piger, Jeg håber i kan hjælpe mig med dette problem - min kæreste er hele tiden i dårligt humør. Han er virkelig ulykkelig over sine arbejdssituation, og brokker sig hele tiden over den. Han er begyndt at komme hjem vildt tidligt, og nogle dage tager han slet ikke på arbejde. Han har mistet motivationen. Før i tiden trænede han også meget - det er han også stoppet med. Jeg forstår godt han er frustreret over situationen, men han er VIRKELIG en dygtig mand og jeg synes det er så ærgerligt han ikke gør noget ved det... Jeg blev forelsket i ham fordi han var intelligent og ambitiøs. Nu ligger han bare inde på sofaen og har ondt af sig selv. Hvad skal jeg gøre? Jeg vil så utrolig gerne have han skal være glad, og jeg bliver ved med at komme med løsningsmuligheder. Men han forsøger ikke engang at lytte. Han nosser sig ikke sammen til at ændre sin situation, men bliver bare mere og mere deprimeret. Jeg kan ærligtalt ikke holde det ud. Jeg føler snart det er min skyld, at han har det så dårligt. Har i nogle gode råd til hvordan vi skal komme videre? Jeg føler vi er gået i tomgang.
Vejletøsen

Vejletøsen

50 indlæg
  • Skrevet
Har selv haft en kæreste, der var (og er stadig) MEGET deprimeret. I starten var han også altid meget glad, trænede meget osv... Derfor blev jeg forelsket i ham. Og jeg har altid været en positiv og glad person. 1-2 år senere begyndte han at have det dårligt, og jeg prøvede selvfølgelig hele tiden at få ham til at være i bedre humør og lade ham være hvis han ville. Men det blev kun værre og værre, og jeg brugte til sidst SÅ meget tid på at hjælpe ham, trøste ham, komme med løsningsmuligheder til ham og alt det der, men han fik ikk det bedre, og så begyndte han at true med selvmord hele tiden osv, det blev ret slemt (han har dog aldrig gjort mig noget) og til sidst blev jeg selv deprimeret... Så ja, du skal passe på, hvis du vil blive sammen med din deprimerende kæreste i længere tid endnu, men jeg håber selvfølgelig han får det bedre. Jeg valgte så at gå fra ham, og det var selvfølgelig endnu mere hårdere for ham, men jeg var nødt til at tænke på mig selv også efter at jeg har kæmpet 2-3 år med ham + jeg var nødt til at gennemføre min uddannelse. Idag har han stadig det dårligt, men vi snakker fint sammen, men ikk samme måde som før. Håber du kan bruge min erfaring til noget.. Kram.