1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. er det mig der er nedern?

er det mig der er nedern?

dude11

dude11

16 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
hej allesammen kort version: Jeg er begyndt at ses med en pige på mit studie, som jeg aflsutter det med fordi hun (i min verden) har været en smule for promiskuøs ift. til min ideelle partner. Efter det bliver jeg kaldt sexist og svinet til af hendes veninder burde jeg have handlet anderledes? lang version Jeg er en ung mand på 22 år som står i en situation hvor jeg er kommet i tvivl om jeg har handlet forkert.Sagen er den at jeg går på et studie som jeg er rigtigt glad for :) det skal måske nævnes at miljøet på dette studie er rimeligt venstreorienteret og feministagtigt. I forbindelse med en fredagsbar her for et par måneder siden kyssede jeg med en pige fra studiet, vi skrev lidt sammen de følgende dage, og så begyndte vi at ses sammen. Det blev vi ved med i et par uger. Jeg synes det var hyggeligt at være sammen, ikke fordi jeg blev forelsket eller noget, men det var god sex, vi snakkede godt osv. Jeg vidst dog godt fra starten af at den her pige har været lidt rundt omkring, kysset med et par stykker fra studiet og også været sammen med et par stykkerog generelt måske er lidt løs på tråden. Efter at mig og pigen har set hinanden en to måneders tid virker det som at hun gerne vil have at vi skal være mere kæresteagtige, og spørger mig om vi ikke skulle begynde at være "rigtige kærester". Jeg siger til hende at jeg lige skal tænke lidt over det før jeg beslutter noget. Da jeg nævner at hun gerne vil være kærester over for nogle andre kammerater fra studiet, er der en der fortæller mig at han kender 5 fyre fra studiet som har været sammen med hende. Det tænker jeg lidt over, og beslutter blandt andet på baggrund af det at jeg ikke vil være kærester med hende. Jeg mødes så med hende og forklarer hende (på en pæn og indpakket måde) at jeg ikke føler at den promiskuøse livstil er så kompatibel, med mine ønsker for en partner. Jeg ved godt at det måske kan være lidt ubehageligt at få at vide, så jeg pakker det rigtigt meget ind og lægger vægt på at jeg stadig synes hun er en fed person. Hun bliver lidt ked af det, men det er ikke så slemt som man kunne have frygtet. Jeg tænker ikke mere over det, men et par dage senere får jeg en meget vred facebook-besked fra en af hendes veninder som siger at jeg har slutshamet hende, og skriver nogle ikke så søde ting om mig.Den besked svarer jeg ikke på. En uge efter det er jeg nede og drikke en øl i vores fredagsbar igen, hvor tre af hendes veninder begynder at tale højt om hvor nedern typer som mig er fordi jeg angiveligt prøver at kontrollere kvinders seksualitet, og basically bare er en dum sexist. Nu er jeg så i tivl om jeg håndterede situationen dårligt, hvad synes i?
Smaek-kys

Smaek-kys

2089 indlæg
  • Skrevet
Ja du håndterede det rigtig dårligt. Ingen skal blande sig i hvor mange hun har gået rundt og hygget sig med. Mange mænd gør det samme konstant, og det er åbenbart meget mere acceptabelt.
Det er selvfølgelig helt okay at det ikke er det du ønsker hos en partner. Men så kunne du have nøjes med at sige at du ikke lige syntes gnisten var der og at du bare nød at se hinanden uden forpligtelser. Hvilket jeg også tænker er sandheden, da man ikke dropper en man er forelsket i, fordi hun har en fortid.
xxmahaloxx

xxmahaloxx

1032 indlæg
  • Skrevet
Du kunne faktisk ikke have håndteret situationen mere forkert. Det er tydeligt, at du efter de 2 mdr ikke havde følelser for hende, men i steder for simpelthen at tage ansvar og stå ved at “jeg føler ikke det jeg skal, for at indgå i et seriøst forhold med dig”, så giver du hende skylden. Du siger, at fordi hun har knaldet med lidt forskellige fyre gennem tiden, så er hun ikke attråværdig. Du siger, at hendes seksuelle fortid gør hende utiltrækkende som kæreste. Du lægger al skylden på hendes seksualitet. I steder for blot at tage ansvar for dine følelser og indrømme at det er dig der ikke har følelserne, så smider du det hele over på hende, og siger “hvis nu du ikke var sådan en rundetrunte, kunne jeg måske have forbarmet mig og været blevet kærester, men du har knaldet med flere end min fremtidige kæreste skal have gjort, så bye bye”. Du afviser hende på baggrund af hendes seksualitet - noget som er præcis det samme i mænd og kvinder, men som bliver opfattet vidt forskelligt i samfundet. Du kunne, som tidligere nævnt og som skrevet ovenfor, blot have taget ansvar. Men i stedet gav du hele skylden til hende - du siger det er hende der er noget galt med, når det jo i virkeligheden er dig selv, der ikke føler det du skal. Så ja, du håndterede situationen rigtigt dårligt.
dude11

dude11

16 indlæg
  • Skrevet
hmm..... okay, jeg kan måske godt forstå at jeg skulle have udeladt at nævne det overfor hende, for ikke at såre hende. Min tanke var blot at de var bedre ikke at lyve for hende, og at hun ville være gladere for et sandfærdigt svar. Det med at at jeg i virkeligheden bruger det som en undskyldning for at dække over mine følelser synes jeg dog er rimeligt langt ude antagelse. Det var en helt klar dealbreaker for mig og det synes jeg også jeg har ret til. Man skal da ikke tvinges til at have sex med nogen hvis man ikke har lyst???
1987-male

1987-male

2541 indlæg
  • Skrevet
Både og. Ja, det er ikke ok, at stemple jeres forhold som dødt blot fordi hun har været sammen med mange. Brug det til din egen fordel i stedet. Hun har erfaring. Erfaring med det modsatte køn, og erfaring i sengen. (Nu skriver jeg det meget hårdt og lige ud, men håber ikke jeg støder nogen - det er ikke hensigten) Det at hun har erfaring kan være guld værd hos en kvinde. Hun har lavet fejl i forhold/relationer før, og nu ved hun, hvad hun skal gøre og ikke skal gøre med dig. Det svarer lidt til, at når jeg har skrevet 2000 indlæg her, så ved jeg forhåbentlig til sidst, hvordan jeg skal kommunikere med kvinder, så alle parter får noget ud af diskussionen, SELVOM vi kan være uenige om A, B eller C. Det er DET, det handler om. Den erfaring har hun, og du skyller hende ud med badevandet :( Jeg kan fortælle dig, hvordan det ser ud i min verden, når jeg har været sammen med piger der har/ikke har erfaring. Dem der har erfaring ved hvor det gør ondt på en mand i forholdet, så hvis de kommer med feedback, ved de hvordan de skal formulere sig, fordi de har lavet fejlen før. Jeg tager feedback til mig, lærer af den og forholdet forsætter. Dem der ikke har nogen erfaring, wow, mine sår bløder på stedet og jeg har travlt med at komme væk - det gør for ondt. Det samme i sengen, dem med ingen erfaring, ok, du får sex, men det er som om, at det kun er dig i sengen, hun aner ikke at hun faktisk er en del af det. Det er så trist, fordi jeg vil så gerne have hende med i det vi gør. Den der har erfaring, for satan, man fatter, at man er to om det her ligesom man er omkring alt andet i forholdet. Det er så her jeg mener at du har trådt ved siden af med din stempling. Hun er ikke en værre person, fordi hun har været sammen med mange. Det er personligheden der tæller. Du aner ikke, hvad hun har fået ud af de forhold, at den anden fyr så har fortalt dig, at hun bare er "totalt luder" fordi hun har været sammen med en del - det er hans syn/version. Pas på, at du ikke køber den råt. Ok, så den anden side - der hvor jeg godt kan følge dig: du har været ærlig omkring det til hende, der må hun altså godt lige tage den lidt med ro og sige, fair nok, du har den holdning, det gør ondt på mig, men ok, at du har den holdning at jeg er en værre person, blot fordi at jeg har været sammen med en del. Hun burde havde lukket den der. Og veninderne - de skal slet ikke blande sig. Du har en holdning, at du ikke vil være sammen med en pige, der har været sammen med halvdelen af holdet. Det er din holdning. Punktum. Hvor er det lige, at det giver dem ret til at gå ind og blande sig, og fortælle dig, hvilke grunde der er ok at droppe en pige eller ikke. Hold da op. Sikke en overkontrollerende adfærd ala: https://www.youtube.com/watch?v=nUIIIYtyFpg Løb skrigende væk fra de piger og kom aldrig tilbage. Men gennemfør lige studiet først :) Så alt i alt - i er lige gode om det. Rigtig ærligt, at du dropper hende, uden at kende hende, men bare dropper hende fordi du kender en brøkdel af hende. Det svarer til, at blot fordi jeg skriver afeministiske sider i starten af mine bøger, så hader jeg kvinder: http://forum.woman.dk/debatten/dit-liv/byen-64582516-cef1-473c-84c4-68860894ee74 Ahh, rolig nu. Prøv lige at læse hele bogen først, inden i stempler den. Bogen kan handle om noget helt andet, ligesom hun kan være en helt anden. Og så den anden side - du har ret til at afslutte et forhold, når du vil, og af den grund du vil. Punktum :) Lad ikke andre mennesker ødelægge dig bagefter - det er dit liv for kort til :)
dude11

dude11

16 indlæg
  • Skrevet
1987-male: jeg synes du har nogle gode pointer ift. at det kan have sine fordele at indlede et forhold med en kvinde som er erfaren. Især hvis det har været i længere forhold tror jeg at dette har en tendens til at være rigtigt. Men jeg vil altså under alle omstændigheder forbeholde mig retten til selv at vælge hvem jeg har lyst til at være i forhold og have sex med. Og hvis jeg har erfaringer i mit liv som peger i retning af at seksuelt promiskuøse kvinder fungerer dårligere i forhold (med mig). Så vil jeg gerne have lov til at leve mit liv som jeg har lyst til. Så kan man selvfølgelig påstå at de valg jeg foretager mig indebærer en en mindre chance for at finde kærligheden, fordi man udelukker nogen, og det synes jeg godt man kan diskutere. Jeg vil altså også gerne understrege at jeg aldrig kunne finde på at tale grimt om en pige, eller kalde hende skælsord fordi hun har været for meget omkring, jeg har bare ikke lyst til at være i et forhold med hende, er det virkeligt så slemt?
dude11

dude11

16 indlæg
Smaek-kys: du har et eller andet sted nok ret i at jeg ikke skulle have sagt præcis hvofor jeg ikke havde lyst til at være sammen med hende, men måske fundet på en anden grund, som var til at blive mindre ked af. Men, jeg synes ikke det der du skriver om at jeg blander mig i hvem hun går og hygger sig med, giver mening. Hvis jeg gør noget så er det da at jeg blander mig udenom hvem hun går og hygger sig med, faktisk vil jeg helst ikke have noget at gøre med det. Synes du at jeg fortjener at blive talt grimt til på mit studie af den grund?
culpa

culpa

586 indlæg
  • Skrevet
Jeg ville personligt også have det svært med at have en partner, som havde været meget seksuelt aktiv, så jeg kan sagtens følge din tankegang. Det med at det er mere acceptabelt for mænd ved jeg nu ikke med. De færreste kvinder gider en såkaldt "fuck boy" da det netop står for en mand, som ofte var problemer med at knytte sig følelsesmæssigt, eller har et meget overfladisk forhold til sex. Du er jo i din fulde ret til selv at bestemme ud fra hvilke kriterier som du vælger partner efter. Du "blander" dig jo ikke i hvem hun har været sammen med, du siger blot at du ikke er interesseret fordi jeres syn på sex er divergerende, hvilket er fair. Det har ikke noget med "slut shaming" at gøre. Det kan være at du, som så mange andre, under sex ville have svært ved at abstrahere fra det faktum, at det intime øjeblik som man deler, har været delt med en del andre. Men min erfaring fra universitet er, at folk ikke rigtig er blevet mere modne efter gymnasiet, og folk sladrer. Så nej, selvom din ærlighed afstedkommer af god tro, var det i det konkrete tilfælde ikke den bedste ide, delvist fordi det nu har fået konsekvenser for dig selv, og delvist fordi det ikke var relevant for hende.
1987-male

1987-male

2541 indlæg
  • Skrevet
"er det virkeligt så slemt?" Nej, det er ikke meget slemt. Som jeg skriver, jeg synes, at i er lige gode om det.
Peanut1980

Peanut1980

10 indlæg
  • Skrevet
Tja, der er vel ingen som gider blive kaldt for rundetrunte uanset hvor pænt man pakker det ind. Desuden håber jeg, at de informationer du har modtaget om hende er sande og ikke er udtalelser af misundelse. Med andre ord, jeg håber, at din kilde er pålidelig, samt at vedkomnes kilde er pålidelig. Når jeg tænker på hvor mange jeg efterhånden har været i seng med i følge kilder, så føler jeg mig da lidt snydt ;-)

Sidst men ikke mindst så får du et skulderklap for din ærlighed herfra :-) Det kræver mod nu om dage at sige sin mening højt og uden indpakning. Folk søger ærlige venner, men vil alligevel have at man snakker dem efter munden ;-)

Mest populære tråde