1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Er det muligt efter så lang tid, at komme over ...

Er det muligt efter så lang tid, at komme over sin eks kæreste?

thatGirl

thatGirl

1 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hej piger, jeg har brug for nogle nye friske øjne på denne her lorte situtation. Jeg vil allerede nu, gerne undskylde for mit sprog. Denne tråd bliver nok enormt lang, men det er svært at beskrive 4 år, med kun få linjer. Så jeg håber at i hænger ved, da det ville betyde meget for mig! For 4 år siden - snart 5, mødte jeg ham som jeg den dag i dag, kalder for min eks kæreste. Jeg var 18 år, og smask forelsket. Vi gik i klasse sammen, og han fejede totalt benene væk under mig på 0,5. Han var også så heldig at tage min mødom, da han var min første "rigtige" kæreste. Vi var sammen i en lille måned, indtil han slog op med mig første gang (over sms). Som sagt tidligere gik vi i samme klasse, og kunne ikke undgå at glo på hinanden hverdag. Jeg fik desværre en mindre depression, og endte med at tabe 25 kg. Dog var jeg lettere overvægtig, så jeg kunne tåle det 😉 Han gik så tilbage til hans forrige eks kæreste hende før mig, og i mellem tiden tog han så hjem hos mig om natten, og der havde vi hed sex. Det forløb et halvt år - i al hemmelighed. Da året 2014 var gået, og vi ikke længere gik på samme skole, tænkte jeg at jeg skulle starte på en frisk. For at være "bolle venner", med en som man faktisk er rent ud sagt, pisse forelsket i, det fungere slet ikke, og ødelægger én psykisk.. Hvilket siger sig selv. Så jeg fik nye venner, blev glad igen, og det hele kørte forrygende. SÅ kontaktede drengen mig desværre igen. Vi endte på samme måde i en lille måned, til at han rent faktisk spurgte om vi skulle være "rigtige" kærester, og jeg havde desværre ikke mistet mine følelser for ham, så jeg sagde JA! Vi var kærester i lidt over et år, og vi havde det FANTASTISK! Vi SERIØST elskede hinanden, og det var en ren kærlighedfilm. En dag blev vi så uvenner, og det endte med at han pakkede sine ting foran mig, og skred. Der gik kun 1-2 uger før vi havde kontakt igen, vi fik snakket om det og fandt så sammen - ligeså lykkelige som før. Endnu et år gik, og han skred en gang til! Mens jeg var i skole, pakkede han alt sit lort og var væk da jeg kom hjem, i alt uvished fra min side af. Drengen mente at mit angst fyldte for meget - hvilket jeg desværre lider af. MEN igen går der 1-2 uger og vi er i kontakt igen! Vi får snakket om tingende, og jeg er der selvfølgelig på 0,5. Vi var så sammen igen igen. Denne gang holder vi næsten et år mere, men det holdte så kun til september her i år 2017 - på den værst tænklige måde. Vi havde "kæreste-hygge-dag" og var en tur i Fields. Men det ender med lille ubetydelig diskussion, hvor han så vælger at skride fra centeret med bil og hele lortet, tog hjem og pakkede ALLE sine ting. Mens jeg sidder stor tudende på en parkeringsplads, og intet kan gøre. Og selvfølgelig da jeg endelig kommer hjem, er han væk og jeg er efterladt IGEN! Der gik kun lidt over en uge og ja, I kan jo næsten gætte det, vi havde kontakt igen. Men på en anden måde end de andre gange. Vi sås i en måned, og var sammen næsten hverdag (resten af september og starten af oktober), vi gjorde det dog i al hemmelighed. Jeg gik egenlig bare og ventede på, at han måske ville spørgere om vi skulle "prøve" et forhold igen. Det kom aldrig, istedet fik jeg en sms på vej hjem fra arbejde- "Jeg kan ikke mere." Uden forklaring eller noget. Og siden der har vi ikke set hinanden. Han havde så ekstra nøglen herhjem til, og den spurgte jeg efter i fredags, da han nemlig havde lovet at ligge den i postkassen - men ikke havde gjort. Igen overraskede han mig, han havde smidt den i havet på en tur hjem fra Jylland. Grunden til det valg, forstår jeg virkelig ikke. Jeg har aldrig gjort ham noget ondt. Ja, jeg har været pisse hamrende irriterende og stædig i vores forhold (jeg er jo en kvinde), men ALDRIG såret ham. Og så vidt jeg ved, var det også ham som gjorde det forbi til sidst. Så hans reaktion forstår jeg virkelig ikke! Vi har ikke set hinanden i snart 2 måneder, hvilket er rekord. Men det bekymre mig også, må jeg indrømme. Det skal siges at jeg imellem tiden har mødt denne her fyr, som jeg synes rigtig godt om, og han er ALT hvad min eks ikke var - på den gode måde. Vi har været i seng sammen, vi kysser og putter med en masse film. MEN jeg er bare ikke forelsket? Jeg går stadig med min eks i tankerne hver evig eneste dag, og jeg savner ham som en sindsyg... SELVOM jeg godt ved han slet ikke er det værd at bruge så mange kræfter på. Men jeg må indrømme at jeg desværre går og venter på at han vil kontakte mig igen, også selvom jeg IKKE vil være i et forhold med ham en gang til. Jeg ville jo slet ikke vide hvor jeg har ham længere! Mine spørgsmål er så, tror I at han måske kontakter mig igen? Hvordan kan jeg komme videre i min hverdag uden ham i tankerne? Og hvorfor kan jeg ikke blive forelsket? Jeg er rent udsagt ødelagt! Jeg har brugt rigtig meget tid på at stor tude, og snakke om vores forhold med andre. Men jeg føler simpelthen at jeg belaster mine kære efterhånden, med alt mit hjertesorger crap! Jeg prøver endda at holde mig slev igang, ved både at passe mit job og mine venner, dog kan jeg stadig ikke få ham ud af mit hoved! Jeg går selv til psykolog, og har prøvet hypnose. Men sidst på dagen, kan stadig græde mig selv i søvn. Jeg er ved at give op, og har snart ikke flere kræfter tilbage at gøre godt med 😞 Jeg håber I ligger ude med nogle gode råd, eller bare kan løfte mit humør en smule. Og tak, hvis du er nået helt her ned til, og læst færdig. Mange tak!
culpa

culpa

262 indlæg
  • Skrevet
Ja, han kommer nok til at kontakte dig igen, for de sidste 5 år har han jo kørt rundt med dig, så hvorfor stoppe denne gang? I kan tydeligvis ikke finde ud af at være sammen, og der kommer aldrig et sundt eller velfungerende forhold ud af det dér. Du får ham ud af hovedet med tiden, så lad være med at vente på ham. Du har jo tydeligvis ikke givet slip på ham, og det bliver du nødt til hvis du nogensinde skal komme videre.
vaniljestang

vaniljestang

246 indlæg
  • Skrevet
Jeg tror heller ikke I noglesinde får et velfungerende forhold på benene. I har prøvet så mange gange, men det går galt hver gang. Det bliver ikke bedre af at blive ved med at prøve. Det må du snart kunne indse. Jeg synes han lyder som en der har det lidt for godt i det forhold, hvor han bare skrider når der er noget der ikke liiige passer ham. Han ved at du tilgiver gang på gang, så derfor bliver han nok ved. Så kan han køle af et par måneder, flirte lidt rundt også komme tilbage igen. Han har simpelthen mistet respekten for dig, fordi du har stået på pinde for ham hvergang. Lad være at finde dig i det, jeg tror ikke på det nogensinde bliver bedre mellem jer. Jeg synes klart du skal sætte en stopper én gang for alle. Alle kan komme videre med tiden uanset hvor forelsket man har været. Men det tager tid, og det kræver man giver slip. Det synes jeg du virkelig skal gøre!