1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Er han eller er han ikke?

Er han eller er han ikke?

Supergirl92

Supergirl92

1 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hej piger, hjælp! Jeg går på højskole og typisk falder jeg for den samme slags fyr, som aldrig er interesseret i mig (desværre) Nu har jeg måske set lyset og er blevet interesseret (meget) i en fyr, som ifølge nogen af mine veninder på højskolen, der kender ham rigtig rigtig godt - er en rigtig reel og oprigtig fyr. Han er ung (en del yngre end mig, desværre - men det kan man jo ikke selv vælge) Jeg er 28 og han bliver 21 om et par uger. Mine veninder har fortalt, at han i fortrolig snak med dem har sagt, at han aldrig har haft en kæreste eller været i seng med nogen og at han faktisk bare leder efter en sød og dejlig pige - han er ikke til at samle piger op til en fest eller lignende. Han var desuden lidt frustreret over ikke at have haft en kæreste/sex. Han er en skøn fyr og ekstremt populær - men ser måske i manges øjne ikke specielt godt ud eller er hvad man vil forbinde med lækker, men han har alligevel noget X-factor, især fordi han er virkelig sjov og gerne vil være social med rigtig mange. Vi er lige kommet tilbage fra 2-3 ugers sommerferie og han og jeg skal gå på højskolen frem til jul. Til afslutningsfesten inden sommerferie, bliver jeg desværre lidt mere fuld en planlagt (mine venner køber drinks til mig, da jeg har fødselsdag og det kammer over - hvilket jeg virkelig fortryder) I ugen op til har jeg forsøgt at hænge ud med ham og vi har snakket lidt/kort sammen. Til festen snakker jeg med ham igen og fortæller ham på et tidspunkt, at jeg faktisk synes han er ret sød. Det smiler han umiddelbart af og ser glad ud, men måske også lidt panisk (sådan ser han generelt tit ud hehe, han er ret akavet generelt nemlig). Jeg hører ikke rigtig hans svar eller respons, da jeg selv er meget genert og ligesom bare for sagt noget i dur af "Nå men så ved du det i hvert fald" og så smutter jeg. Bliver rigtig fuld i løbet af aften, men mener ikke selv jeg har været nedern eller utiltalende over for ham - kan desværre ikke være 100 % :( !!! Hvilket er et problem uden tvivl. Når det så er sagt, så er ALLE bankelamme til den fest der og han er kendt for at drikke igennem, så han kan næppe huske hele aften selv - men jeg ved, at han kan huske at jeg sagde det til ham. Han har en ven på besøg fra en musiklinjen, som Markus stadig går på - men vennen stoppede inden sommerferien. De to hænger sammen som ærtehalm og jeg tænker straks da jeg ser vennen, at han kan blive et problem. Har hørt fra andre at vennen IKKE kan lide mig, hvorfor ved jeg ikke - mener ikke selv at jeg har gjort ham noget, men han skulle som minimum synes at jeg er mærkelig/underlig... Sent på natten ca. kl 5, kommer hans ven ud - da jeg er ved at gå hjem til mit værelse og siger så til mig "Du skal lige høre her, dig og Markus bliver aldrig til noget okay? Han er en ung fyr, meget ung fyr og du er ...dig -(han kalder mig ikke direkte gammel, men det var sådan jeg opfattede det) Der komme ikke til at ske eller være noget, fremover - overhovedet, er du med?" Jeg følte det var ret hårdt sagt og sagde ikke så meget andet end "okay..." og gik så hjem i seng. Følte næsten helt jeg havde gjort noget forkert....Siden har jeg ikke rigtig turde tale direkte med Markus, selvom vi er startet igen efter sommerferien og nu har været her i en lille uges tid. Jeg er næsten blevet bange for at opsøge ham eller hans selskan. Jeg ville nok gerne selv have ventet med at sige til ham, at jeg godt kunne lide ham - gerne ædru, men er desværre vildt genert generelt og min store fejl generelt er at jeg aldrig får sagt til fyrerne, at jeg kan lide dem. I stedet lider jeg som regel i stilhed og håber at de "opdager" mig. - Så nu tænkte jeg, at jeg ville tage mig sammen for første gang nogen sinde og fik det så også gjort. Spørgsmål: Tror I at vennen kun har sagt sin egen mening - måske fordi han ikke kan lide mig? Tror I at Markus har fået vennen til at afvise mig, fordi det er nemmere? Ville i stadig give det et forsøg og så ignorere vennens ord? Ved jo reelt set ikke om det er Markus holdning Skæbnen vil så, at Markus og jeg nu har fået værelser på sammen gang, kun 2 værelser fra hinanden. Vi har desværre bare ikke rigtig snakket sammen, jeg tør ikke rigtig fordi jeg stadig har de sviende ord fra vennens sidende i baghovedet hele tiden... og jeg tror ikke Markus ved, hvad han skal gøre med det jeg sagde.... Han er generelt meget akavet med damer og har kun haft dårlige oplevelser med piger, der ikke kunne lide ham - derfor jeg netop fortalte ham, at jeg faktisk kan lide ham. Jeg har ca. 5 måneder til at hænge ud med ham i - vil rigtig gerne lære ham mere at kende og håber at vi måske kunne blive kærester. Alle jeg har snakket med det om det, som også kender ham, siger at vi ville blive et virkelig godt par eller match, grundet humor m.m. Så jeg er virkelig frustreret, fordi jeg kan se potentialet - samtidig tør jeg ikke gøre så meget mere ved det.... Ville I spørge ham om han har lyst til at lave noget sammen??? Vil i måske vente på en naturlig samtale, vi bor jo dør om dør næsten og så tage den derfra. Jeg synes ikke jeg kan mærke dårlige vibes fra ham. Kan mærke at han kigger på mig nogle gange - for at se hvad jeg laver og hvem jeg taler med osv. Men er det bare en klassisk "he is just not that into you?" Jeg vil et eller andet sted gerne vise/bevise, at jeg er mere end bare min alder... og at det ikke er en hindring, hvis det var problemet? Han går som sagt på musiklinjen og jeg er blevet venner med en del af de nye musikere, så vi har lidt større chance for at hænge ude sammen. Men ja.... what to do, eller don't to anything at all? Føler bare virkelig, at hvis han lærer mig mere at kende - så vil han godt kunne lide mig
mand86

mand86

1 indlæg
  • Skrevet
Kan du ikke bruge et par minutter på at skrive bare lidt kontekst? Det er ret trættende med alle de trådstartere, der kommer med et brøkdel af information og forventer at andre kan komme med et fyldestgørende svar ud fra så lidt.
Supergirl92

Supergirl92

1 indlæg
Undskyld, fik ikke trykket på den rigtige knap - nu skulle der gerne være masser af kontekst :)
gitte345

gitte345

179 indlæg
  • Skrevet
Nu har du sagt til ham, at du er interesseret. Det er nok. Uanset hvor genert han er, så skal han nok komme til dig, hvis han også er interesseret i dig. Du lyder som en jæger, der vil skyde en hjort for enhver pris, og dermed kommer du også til at virke meget moden i forhold til ham, det 21 årige bytte. Lad ham være og flirt med andre, spred din interesse. Glem ham indtil videre og lad evt. ham komme til dig.
FruSPedersen

FruSPedersen

688 indlæg
  • Skrevet
Er enig med Gitte.