1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Et godt venskab

Et godt venskab

8210

8210

11 indlæg
  • Skrevet
Hej alle! Jeg kan mærke at jeg er begyndt at få stærke følelser for min bedste veninde og jeg kan mærke at jeg bliver nødt til at fortælle hende om hvordan jeg har det, selvom det bliver ekstremt grænseoverskridende og at jeg nok også ved at det ikke er helt gengældt. Mit spørgsmål lyder: Er der nogle der har prøvet det samme ? Dels hvor følelserne var gengældte men i lige så høj grad også hvor de ikke var, og hvordan venskabet/forholdet blev efterfølgende ?
existencia

existencia

453 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Jeg har prøvet flere gange, at en ven var vild med mig, og jeg ikke gengældte følelserne. Jeg har ingen kontakt med nogle af personerne mere, da det skaber en ubalance i relationen. Plus jeg har været optaget hver gang, så jeg har også fundet det dybt respektløst over for mig, mit forhold og min kæreste, at personer har ytret deres følelser.
Bamsefar

Bamsefar

212 indlæg
  • Skrevet
Den har jeg også prøvet. Flere gange endda. Det er mega svært. For mig var det svært fordi jeg normalt er meget i kontakt med mine følelser og udtrykker dem. Og jeg har en del veninder, da det falder mere naturligt at være sammen med dem, når der skal tales eller udtrykkes følelser, end det er at være sammen med vennerne. Og når man er vant til at udtrykke sine følelser, også de kærlige, omsorgsfulde og meget nærværende følelser, så kan det være voldsomt svært at se hvornår den kærlighed man føler, svinger fra at være "nær/tæt", til at være "romantisk". Jeg tror fordi forskellen ikke er så stor. Samtidigt er det dog en enorm glæde at forelske sig i en person man kender godt. For så ved man hvad man går ind til. Der skal ikke files nær så mange kanter af. Man klikker jo allerede fra starten af. Hvis forholdet/kærligheden er stærk, så kan den også bære at man afprøver et forhold, men det skal selvfølgelig gøres med respekt for netop venskabet. Jeg har prøvet en gang, hvor vi talte om det, og blev enige om ikke at prøve noget af, og fortsatte med at være venner. Men vi aftalte så også at holde en lille pause fra hinanden, så de følelser der var (primært fra min side) fik en chance for at dø hen, og ikke udvikle sig til forelskelse. Pausen var svær. Men den gav os en mulighed for at sætte mere pris på hinanden når vi ikke holder "pause", så vi holder stadig regelmæssigt pauser fra hinanden. Lidt spøjst, men det virker godt for os. Anden gang, der var det min nok ældste veninde, helt tilbage fra folkeskolen. 20 år havde vi nok kendt hinanden dengang. Vi var begge single, og pludselig en dag vi gik tur, så holdt vi hånd, og så måtte vi prøve at finde ud af noget. Det virkede ikke for os at være i et forhold, så det stoppede vi efter kort tid. Min erfaring fra dette var igen at tale meget om det, og afslutte det på en pæn måde, med respekt for venskabet. Vi behøvede knapt nok en pause før vi igen bare var venner, og holder stadig fast i det. Men af respekt for vores kærester, så ses vi kun når vi begge er singler. Vores respektive kærester skal ikke have nogen grund til at tvivle på os. Så selvom vi er gode venner, så har det kostet venskabet på nogle områder. En anden gang var det hende der pludselig udviklede nogle følelser for mig. På et tidspunkt hvor jeg synes det var helt forkert af hende at lægge an på mig, især på den meget frembrusende måde hun gjorde det. Det havde jeg det stramt med, og selvom der er gået nogle år siden, så har vi stort set ikke talt sammen siden da. Jeg kan godt tilgive hende, men derfra og så til at fortsætte venskabet, der er stadig et stykke vej. Men måske en dag.... Og trods alle de dårlige erfaringer, så prøver jeg også stadigvæk.... Man kan åbenbart ikke begå en fejl ofte nok... eller noget. Jeg tror det vigtigste du kan gøre, er at være ærlig og respektfuld omkring det. Ellers mister du venskabet, som også existencia skriver. Og hvis ikke forholdet kører, så kan et fortsat venskab bagefter, skabe problemer for fremtidige forhold. Der er så mange farer, at de fleste hellere vil lade være. Men hvo intet vover, intet vinder.
8210

8210

11 indlæg
Det var en lang og fyldestgørende besked Bamsefar. Men ja, vi er begge singler og jeg har selv prøvet at undertrykke mine følelser omkring det. Nogle gange når vi har været fulde sammen, kan jeg også mærke at hun let afviser mine tilnærmelser, selvom vi ellers er utroligt tætte og laver pretty much alt sammen. Spiser på restaurant, træner, ser film, går på museum, går i byen, læser sågår nogle gange lektier sammen. Men de har svage fysiske afslag er også det der gør at jeg ikke tror hendes følelser er gengældte for mig. Men kan mærke af respekt for os begge to at jeg bliver nødt til at forklare hende hvordan jeg har det, netop af respekt for venskabet, og ja så være ærlig omkring det. Det værste ville være hvis vi blev nødt til at afbryde venskabet fuldstændig, men ja, hvo intet vover, intet vinder!

Mest populære tråde