1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Forvirret i mit forhold - Kærestes døgnrytme er...

Forvirret i mit forhold - Kærestes døgnrytme er vendt på vrangen

Unknown_01

Unknown_01

1 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Jeg ved simpelthen ikke længere hvad jeg skal stille op, derfor skriver jeg her, i håb om at i kan hjælpe. Jeg har nu været sammen med min kæreste i ét år. Han er min første kæreste så jeg har intet at sammenligne med, derfor er jeg også meget i tvivl om hvorvidt det bare er mig der er forventer for meget. Vi mødtes på højskolen hvor vi havde utroligt mange op og nedture, over store og små ting. Som mennesker er vi vidt forskellige og er opvokset på to vidt forskellige måder. Jeg kommer fra Jylland og han fra Sjælland. Efter højskolen besluttede jeg mig for at flytte hen til ham og hans forældre, da jeg gerne ville have forholdet til at fungere. Jeg synes at jeg har opgivet utroligt meget for at være sammen med ham, bl.a. mine venner, veninder og familie som stadig er i Jylland. Jeg havde en drøm om, at vi sammen ville finde en lejlighed og et arbejde herhenne men fra hans side er der nærmest ikke blevet taget noget initiativ. Jeg boede ved ham og hans forældre i ét halvt år, hvor jeg til sidst endte med at finde min egen lejlighed, ville simpelthen ikke vente længere.. Efter et par måneder fandt jeg også et arbejde, men han har stadig ikke noget. Hans dage går med at spille computer og sove. Ofte er hans døgnrytme vendt fuldstændigt på vrangen, og det gør det svært at være sammen. Jeg gør mit bedste for at være en god kæreste, når han er ved mig gør jeg alt for at han skal føle sig hjemme, og når jeg er ved ham tager jeg mig stadig af ting som oprydning osv. Han plejer som regel at sove dagen lang og spille computer hele natten, sommetider når jeg er kommet hjem fra arbejde sent hen af eftermiddagen har han stadig ligget og sovet, eller ligget i sengen og set tv. De sidste par dage er han gået utroligt tidligt i seng. I går kl. 19:30 og i dag omkring kl. 17:30. Han siger han lige tager en lur, men ender med at sove til om morgenen hvor jeg alligevel står op. Jeg føler mig simpelthen så dum, når jeg tager hjem til ham for at være sammen med ham og han så ender med at ligge og sove. Eller hvis han er hjemme ved mig og jeg laver et lækkert måltid mad, som vi alligevel ikke ender med at spise sammen fordi han sover. Han fortæller mig dagligt hvor dejlig og smuk han synes jeg er. At jeg er det bedste han har og at han ikke vil undvære mig. Han gør da også sommetider noget for mig, som at tage med til lægen eller lave noget mad eller kakao hvis jeg er syg eller i weekenderne. Men føler mig bare slet ikke som første prioritet længere.. Jeg vil nødig være en needy kæreste, jeg beder ikke om at vi skal være sammen 24/7, men nogle gange ville det bare være rart med handling i stedet for tomme ord. Jeg har tendens til at gå længe og ophobe følelser, men når jeg har gået længe nok får jeg dem også sagt, selvom det er en grædesceance for mig og han er god til at lytte, sker der bare aldrig nogen ændring, det går i hvert fald i så langsomt et tempo at jeg ikke når at bemærke det.. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg elsker ham og vil gerne have det til at fungere, men føler jeg har gjort mit. Er der nogle derude der oplever/har oplevet det samme, eller som eventuelt bare har et godt råd til en meget forvirret ung kvinde, som er tæt på at knække sammen?..
Naika

Naika

423 indlæg
  • Skrevet
Hvorfor er han,så træt kunne der være tale om noget fysisk?
pinnemand

pinnemand

2 indlæg
  • Skrevet
Hej, Nu er jeg selv gamer, og at game kan nemt tage overhånd, hvilket ikke er retfærdigt overfor hverken ham selv eller dig. Jeg vil foreslå, at du laver en aftale med ham om, at han kun gamer hver anden dag, og i så har hver anden dag sammen, hvis du føler, at der er et forhold at "redde" Jeg undre mig dog over, hvornår i så laver ting sammen, hvis han sover hele tiden, når du er i nærheden? Jeg mener, det er jo ikke et forhold, hvis det eneste i laver sammen er, at du rydder op og laver mad, mens han gamer eller sover. Hvis ikke i har mange timer sammen før i gamer, og i dagene ind imellem eller i weekenden for den sags skyld, så virker det ikke til, at han gider andet end at game, og så må du give ham et ultimatum om, at hvis han faktisk vil dig/jer, så må han omprioritere. Sådan som jeg forstår, det er nu, så har han en kæreste, der rydder op, laver mad, har sex med, men som samtidig bare acceptere, at han intet skal give igen, og han kan gøre, som det passer ham, og det er ikke et sted, hvor du bliver lykkelig, samtidig med han ikke fremstår som en, der faktisk vil dig.
laurabs

laurabs

392 indlæg
  • Skrevet
Du forventer absolut ikke for meget! Din kæreste lyder meget som min ekskæreste. Det meste af hans tilværelse gik også med at bo hjemme hos sine forældre, game, sove og spise junk. Jeg ville gerne ud og lave noget sammen, når vi sås i weekenderne, men han havde slet ikke energi eller lyst til det. Jeg havde rigtig svært ved at leve med det og tiltrækningen til ham blev gradvist mindre og mindre. Arbejder han ikke? Læser han ikke noget? 1 år virker meget tidligt for ham at blive 'komfortabel' og vise sine laster så åbenlyst, men han virker lidt som den type fyr, der tager tingene for givet. Du siger også, at I mødte hinanden på højskolen. Jeg forestiller mig, at jeres tilværelse så helt anderledes ud på det tidspunkt og at der var en mere fastlagt hverdag med faste planer og ingen gaming. Det kan jo også betyde, at han ikke rigtig har vist dig denne dovne og lade side af sig selv på højskolen, men at du har måttet erfaren den senere. Han trænger til et ægte wake-up call! Jeg synes, at du skal fortælle ham præcis hvad du tænker. Fortæl ham hvad dine fremtidsplaner er, hvordan du forestiller dig, at jeres hverdag ser ud sammen, og sæt grænser for hans gaming. Men prøv at lade være med at græde (ved godt, at det er svært), og tag i stedet en rigtig voksensnak. Hvis han føler, at jeres forhold er på spil, vil han måske ændre på tingene.