1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Frustreret og ked af det...

Frustreret og ked af det...

Catwoman86

Catwoman86

32 indlæg
  • Skrevet
Jeg har set en fyr i ca 9 måneder, vi lærte hinanden at kende igennem en dating app. I starten synes jeg vores samtaler omhandlede ret almindelige emner, hvor jeg gjorde det tydeligt, at jeg søgte et seriøst forhold. Vi besluttede om, at møde hinanden ca en måneds tid senere, og efter vores første date, udviklede det sig langsomt anderledes i forhold til hans søge kriterier. Han var nu blevet mere sexfikseret, og skrev om frække ting og spurgte ind til om jeg ikke vil sende lidt frækt til ham. Jeg afviste det i starten, men efterhånden da vi mødtes oftere, begyndte jeg at blive vild med ham og derfor opfyldte hans forventninger om sex, når vi ikke var fysisk sammen. Det ændrede sig til, at han kun kontaktede mig, når han kun var liderlig. Det gjorde mig ret ked af det… Derfor spurgte jeg ind til nogle perioder, om han virkelig søger kærligheden? …Fordi jeg var blevet forelsket i ham, turde jeg ikke afvise hans ønsker længere. I starten talte han om ægteskab og sagde ting og sager.. Når vi var sammen, er han virkelig sød på alle måder, men bliver så aggressiv, når jeg ikke adlyder ham omkring hans seksuelle fantasier. Hvad er det for en situation jeg er havnet i, har brug for jeres hjælp og råd…
Coldophie

Coldophie

14 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret

Hej Catwoman86
Jeg forstår virkelig godt dine frustrationer, men jeg bliver nødt til at være ligeud i dette svar.
Hvis en fyr i starten prøver at vinde dig over med "ægteskabssamtaler" osv. fordi du siger, at du søger et seriøst forhold, og han så senere vender rundt på en tallerken og kun kontakter dig når han er liderlig, så er han kun ude efter dig seksuelt og intet andet.

Om man er kvinde eller mand - hvis man ser en person 9 måneder og det ikke udvikler sig til noget andet end sex, så er det bare et sekusuelt forhold.
Havde han villet noget seriøst med dig, så havde han allerede sagt det. Mænd er ikke mere komplicerede end det.
Det lyder som om, at han leger med dig. Han ved højst sandsynligt, at du er vild med ham og det udnytter han til at få udlevet sine seksuelle fantasier.

For din egen skyld synes jeg, at du skal være hård over for ham og sige ligeud: "Hey du, jeg kan sgu mærke, at det her useriøse ikke fører nogen vegne. Vi har set hinanden i 9 måneder, og jeg gider egentlig ikke være en eller anden lolitadukke for dig. Så du kan finde ud af, hvad du vil og så kan jeg blive fri for det der umodne fis du har gang i".

Og så cut ham af. Ikke kontakte ham, ikke svare ham. Total tavshed. Og lev så ellers dit liv uden ham og prøv at komme videre.
Hvis han vil dig seriøst, så skal nok komme til dig og så må han kæmpe for dig, så du ikke bare falder ind i den samme mølle igen.

Så kan han jo mærke om han egentlig føler noget tilbage eller om han så tænker "nå pyt med hende". Og så er han jo ikke det værd.
Du vil aldrig kunne få ham til at forelske sig i dig, hvis han ikke er det efter 9 måneder, ligegyldigt hvor sød du er mod ham.

Det er mit bedste råd til dig.

contrast

contrast

1636 indlæg
  • Skrevet
Han lyder godt nok ucharmerende, undskyld jeg siger det 🤢 jeg har aldrig forstået dem, der uagtet hvad de søger, bare behandler andre som en ting, et objekt, de hiver frem når de er trængende, og FORVENTER et fix fra dem. Og så opfører sig som et kæmpe pattebarn når de siger nej. Det er simpelthen så frastødende.. Jeg synes du skal droppe ham for at redde dig selv. Han lyder ikke følelsesmæssigt tilgængelig.
Catwoman86

Catwoman86

32 indlæg
Hej Coldophie Mange tak for dit svar. Det hjælper på mit humør, at læse det.. Når man har følelser for en person, kan fornuften godt slå fra. Derfor er det, så hjælpende, at få et fornuftigt råd. Jeg er ret enig i alle de tegn. Jeg har bare været så naiv! er så sur på mig selv og har virkelig fået mindre værds komplekser på det sidste, fordi jeg har været så følelsesmæssig misbrugt. Tør ikke engang, at nævne alle de detaljer, selvom jeg fremstår anonym, er det pinligt, hvad folk kan forvente fra én og få én til at gøre ting, og hvad man så får tilbage. Har brugt, så meget af min energi, tid og penge på det her.. Hvor er det bare synd. Jeg vil tage alle dine råd til mig, især det du skriver som svar til ham, giver mig mod og bekræftigelse i, det jeg har været udsat for er noget uempatisk sv*neri.
Catwoman86

Catwoman86

32 indlæg
Hej contrast.. Du har fuldstændig ret, jeg har bare været blind, på grund af mine følelser har jeg , ikke set hans fejl.. Det er aldrig i orden, at lege med folk på sådan en måde :( Man skal virkelig passe på sig selv, i det her dating miljø.
Sommer94

Sommer94

22 indlæg
  • Skrevet
Ja, man skal virkelig passe på sig selv mht dating. Har selv prøvet noget lignende, og forstår godt du er frustreret. Man bruger meget energi på det. Mænd kan sige rigtig meget - at de vil det ene og det andet med en, men så vise sig fra en anden side, når det gælder adfærd. Hvis det var mig, ville jeg stoppe det og tage en pause fra dating for at blive glad igen alene 🙂 Held og lykke med det hele.
Supernova1

Supernova1

443 indlæg
  • Skrevet
En mand der ikke er klar til et forhold men forventer fra en kvinde at hun skal give ham forhold fordele, det er ondt, det er usselt, det er forvirrende. Han vil ikke noget seriøst med dig men han vil gerne have du skal behandle ham som din kæreste. Hold dig langt væk fra disse type mænd som ikke er værd at blive kaldt for mænd. Jeg synes du skal blokere ham med det samme og komme videre, for jo mere du involvere dig med ham, jo sværere bliver det at give slip.
Catwoman86

Catwoman86

32 indlæg
  • Skrevet
Jeg har skrevet til ham omkring mine frustrationer og at jeg ikke vil fortsætte det her mere på den her måde. Fordi jeg simpelthen ikke kan tåle det mere. Det er smertefuldt at, to mennesker har to vidt forskellige tanker og følelser for hinanden. Jeg kontakter ham ikke mere, skrev at han må finde ud af, hvad han vil. Er ret sikker på, at han ikke vil svare mig igen. Det er hårdt, men det ville være endnu mere hårdt for mig, hvis jeg en fandt ud af han måske havde gang i flere, eller droppede mig for en anden, da han ikke har følelser på spil. Jeg tager alle jeres gode råd til mig, og ser tingene fra en ny perspektiv. Glad for jeres kommentarer, mange tak for det..
contrast

contrast

1636 indlæg
Forstår godt hvis det er hårdt lige nu. På 9 måneder kan man virkelig nå at blive følelsesmæssigt involveret, så det er helt normalt at du har det sådan lige nu. Men husk på den erfaring du har fået, og at det leder dig til at finde en god og sød mand en dag :)

Mest populære tråde