1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Han er 10 år ældre end mig...

Han er 10 år ældre end mig...

Milly0711

Milly0711

2 indlæg
  • Skrevet
Hej alle sammen! Jeg er en pige på 19 snart 20, som har brug for jeres råd og meninger omkring aldersforskel, da jeg selv er meget i tvivl. Jeg har her det sidste stykke tid haft noget kørende med en mand, som er 10 år ældre end mig. Vi mødte hinanden til en fest, hvor vi med det samme var meget tiltrukket af hinanden og vi endte i seng sammen, hjemme hos ham. (Han boede lige ved siden af der hvor festen blev holdt). Da vi vågnede, havde jeg endnu følelsen af, at dette bare var et one night stand, men nu længere tid vi blev liggende sammen, snakkende og grinende, imens at vi delte personlige ting og interesser, fik jeg godt nok øjnene op for ham. Vi havde så meget tilfælles, trods de 10 år. Vi havde præcist samme verdenssyn og er begge meget energiske, spontane og eventyrlystne. Jeg er normalt ikke pigen, som egentlig gider noget fast med nogen, da jeg har det rigtig dejligt med bare at være single - i min alder føler jeg ikke, at det er noget som jeg burde have travlt med og jeg har i forvejen travlt med skole og arbejde. Nå, men da vi havde ligget og hygget i nogle timer, smuttede jeg på arbejde. Næste dag havde han sendt mig en anmodning på facebook og jeg accepterede. Vi har skrevet sammen uafbrudt og har set hinanden nogle gange lige siden. Jeg er sikker på, at han har en dybere mening med at se mig, for jeg kan sagtens skelne sex og interesse. Jeg kan mærke, at han er dybt interesseret i mig, og at han finder mig helt igennem enestående - jeg synes da også at han er en dejlig fyr. Men, men, men... Jeg har aldrig været sammen med en, som er så meget ældre end mig og det holder mig en del tilbage. Det plejer at være jævnaldrende + 2-3 år. Det er ikke engang fordi, at jeg som sådan tænder på mænd der er ældre, og alligevel har han vækket en dyb interesse i mig. Hvordan er jeres syn på denne situation og kan sådanne ting godt fungere, hvis det nu skulle blive til mere? Jeg er helt på bar bund, for jeg har aldrig prøvet en så stor aldersforskel før. Jeg havde forstået hvis det bare var sex, men da jeg kan mærke, at han virkelig gerne vil mig, kan jeg da slet ikke forstå, hvad han ser i sådan en ung kvinde som mig? Er der nogen der har prøvet det samme?
gitte345

gitte345

179 indlæg
  • Skrevet
Han er "dybt interesseret" i dig og du er "dybt interesseret" i ham. Det er lidt svært at forstå, hvad problemet er.
Milly0711

Milly0711

2 indlæg
Problemet er aldersforskellen, da det ikke er noget som jeg har prøvet før :-)
gitte345

gitte345

179 indlæg
  • Skrevet
Det er fuldstændig ligegyldigt. Der er da masser af par, hvor der er 10 eller 15 års forskel. De fleste mænd elsker yngre kvinder. No problem.
TheShadow

TheShadow

12 indlæg
  • Skrevet
Ser intet problem i det. Min mand er 17 år ældre end jeg.

Hvis I begge er interesserede i hinanden, synes jeg ikke du skal lade alderen komme imellem jer. 
NotAGirlNotYetAWoman

NotAGirlNotYetAWoman

258 indlæg
  • Skrevet
hvis du kan lide ham og han kan lide dig, så synes jeg bare i skal ses. se hvordan det går. lev i nuet. og hvis det går hen og bliver seriøst så det dejligt og hvis ikke, ja så tager du det til den tid. prøv at glem aldersforskellen. den har ikke nogen betydning lige nu.
love-hate

love-hate

95 indlæg
  • Skrevet
Det skal du slet ikke være bange for. Min kæreste er 9 år ældre, og selvfølgelig kan man nogle gange mærke forskellen - men det har aldrig Været et problem for os. Vi passer perfekt sammen, hvilket er meget vigtigere end et tal - som alder jo bare er. Nyd den fantastiske tid I går i møde med forelskelse og alt der følger med. 😊