1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Han er overbeskyttende

Han er overbeskyttende

Hannahbanana

Hannahbanana

2 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hej med jer, jeg har en rigtig skøn kæreste, og vi har været sammen i to år. Alt fungerer, vi skændes meget sjældent og vi komplimenterer hinanden rigtig godt, og jeg elsker ham rigtig højt. Han er meget beskyttende af natur, og det er her problemerne nogle gange kommer frem. Vi går ofte i byen sammen, fordi vi godt kan lide hinandens venner og omvendt, men han har meget svært ved at tackle når drenge lægger an på mig (hvilket jo er helt fair, da det ikke står i panden på mig at jeg er optaget), når de tager mig på røven (hvilket jo kan ske på dansegulvet) osv. Han har lært at styre sig, når det kommer til fliteri, men når de rører mig fysisk tænder han helt af. Han farer op, har før klasket en af dem op af væggen og har to gange uddelt en knytnæve. Jeg er selvfølgelig glad for, at han passer så godt på mig, og jeg tror også at det kommer af min egen nervøse natur (jeg kan godt sige fra, hvis nogen tager mig på røven, men jeg bliver hurtigt utryg så snart jeg er blevet berørt ufrivilligt). Jeg bliver tit bange for hans egen sikkerhed (en enkelt gang er jeg blevet skubbet ned af en trappe udenfor en klub, hvor han ikke lod sig skræmme af at ham der gjorde det var en kæmpe bodybuilder-agtig type, og dermed selv fik en på kassen), og jeg vil heller ikke have at han får unødvendige pletter på sin straffeattest. Vi arbejder selvfølgelig på det, og han er normalt et meget roligt og omgængeligt menneske, men det er som om at hans temperament løber helt af med ham, hvis nogen prøver "at gøre mig noget". Derfor søger jeg råd her, har i prøvet noget lignende med jeres bedre halvdel? Og hvor går grænsen? Er det i orden at han gør det meget klart overfor nogen der faktisk krænker mig seksuelt, hvordan landet ligger? Osv. Håber i har nogle input.
xxmahaloxx

xxmahaloxx

1021 indlæg
  • Skrevet
Jeg ville blive tosset hvis min kæreste opførte sig sådan. Jeg tænder helt af på vold, det er det mest usexede i verden. Fint hvis han gerne vil passe lidt på mig og bede en fyr holde fingrene for sig selv, men at rende og slå på folk, kaste folk op af vægge osv - jeg ville flegne skråt på ham og absolut ikke have ham med i byen. Jeg har før datet en fyr som næsten altid kom hjem med et par på hovedet når han havde været i byen fordi nogen kommenterede noget grimt om hans søster, eller hans venner og bror kom op at toppes med nogen og så var han jo ‘nødt til’ at reagere, men den reaktion var bare altid fysisk og det kunne jeg slet ikke forholde mig til. Min nuværende kæreste har aldrig været oppe at slås, selvom han da til tider er blevet konfronteret. Han vender sig bare og går. Hvis jeg oplever ubehagelig opførsel fra andre mænd tager jeg selv konfrontationen og ellers fjerner jeg mig fra situationen. Min kæreste skal ikke kæmpe mine kampe. Jeg har en enkelt gang bedt ham komme hvor vi var i byen hver for sig, to forskellige steder, og en af mine veninders ven blev ved med at lægge an på mig og tage på mig selvom jeg havde gjort det klart at jeg havde en kæreste og at den opførsel ikke var okay. Da kom han bare over, kyssede mig godt og grundigt foran ham vennen og så holdt han sig i nærheden, men festede videre med sine venner og jeg med mine. Jeg har også oplevet at han er blevet lagt kraftigt an på mens jeg stod lige i nærheden. En gammel skoleveninde tilbød at de kunne knalde i en gyde somewhere og da han svarede at han havde en kæreste og at jeg altså stod lige derovre sagde hun bare ‘og hvad så, hvad hun ikke ved har hun ikke ondt af’. Derefter gik han over til mig og bad mig kysse ham godt og grundigt mens hun stod og kiggede så hun ligesom kunne se at der var lukket. Hvis din kæreste har så svært ved at håndtere det burde I måske ikke gå i byen sammen hvis det er dét der trigger ham. Eller lave en aftale om at du simpelthen håndterer dine egne problemer. Hvis han så oplever at han har svært ved at holde sig tilbage må han (og du) fjerne Jer fra situationen - gå udenfor og tæl til 10, gå hjem, whatever, men simpelthen undgå at komme i klammeri. For en eller anden dag går det galt og han kommer til skade eller får en plet på attesten, og den forsvinder altså ikke som er blåt øje.
Supernova1

Supernova1

456 indlæg
  • Skrevet
Jeg synes det helt i orden og forståeligt at han forsvarer dig ved at bruge fysisk angreb, jeg synes faktisk at det ville være så svanset hvis der var nogen der tog på dig og han bare stod og kiggede på. Bae er ikk bae hvis han er ligeglad😝
pinnemand

pinnemand

2 indlæg
  • Skrevet
Hej.

Jeg genkender mig selv utrolig godt i, hvad du skriver, og jeg synes, der er flere måder at se dette på.

Min barndom har været præget af, jeg var "manden" i huset, da jeg er opvokset sammen med min mor og søster. Samtidig med dette, så har min mor haft flere kærester, som har været voldelige overfor hende, og der har været en del mængder med alkohol involveret. Dette resulterede i, at jeg har haft en barndom, hvor trygheden absolut ikke har været optimal ( der er andre ting, men de er ikke så relevant i denne sammenhæng) og jeg har haft rollen af ham, der skulle passe på pigerne i familien. de oplevelser jeg har haft i min barndom, har gjort, jeg er meget overbeskyttende overfor min kæreste, ja faktisk piger generelt.

Har din kæreste haft en tryg barndom med tryghed?

En anden ubehagelig ting, som en sådan barndom kan give en med videre, det er sjalousi, som jeg iøjeblikket arbejder intens med at kontrollere og fjerne fra mit liv, og jeg tænker faktisk, at din kæreste har en del af det, når han reagere så voldsomt, kan det tænkes?

Det der hjælper for mig, det er at have en dialog om det med min kæreste, og at hun siger tydeligt fra(kan du måske øve dig på). Med det mener jeg, at hun retter henvendelse til fyren, som klapper hende i røven, og giver besked om, at det er klamt, og han skal lade være. vores udfordringer er, at hun ikke siger fra, men hun flytter sig fra situationen, hvilket også er godt, men der er ingen tvivl om, at det der fungere klart bedst for mig, det er når fyren bliver sat på plads.

Jeg vil lige tilføje, at hvis man er sjalou, så er det ofte pga. egen usikkerhed og en bevidst tanke om, at ens kæreste er for god til en, og at det dermed kun et er spørgsmål om tid, før man mister hende, og det skaber en masse skrækscenarier oppe i hovedet, hvilket gør, at man reagere meget voldsomt på små ting.

Jeg har selv flere gange, både kastet med fyre og slået dem, når de har taget på min kæreste, men jeg synes jo, at det skal være absolut sidste udvej!! Hvis jeg har overreageret, så har jeg det ekstremt dårligt efter episoden (dagene efter) 

så mit råd til dig er, snak med din kæreste, fortæl ham hvordan du selv vil håndtere situationen, fortæl ham hvorfor du ikke har lyst til, han skal slås, og i kan jo evt. aftale, at du kommer til ham, hvis fyren ikke forstår budskabet. Men for guds skyl ikke bebrejd ham for at passe på dig, det er at hælde mere benzin på bålet.

Jeg vil dog gerne pointere at en del fyre ofte er nogle svin rent ud sagt, og det er langtfra alle situationer, hvor de fatter budskabet, og her vil jeg til enhver tid forsvare min kvinde fra overlast, og det synes jeg egentlig er, hvad en mand skal være for en kvinde. Det skal dog være sidste udvej, og ofte kan det håndteres ved, man går hen til kæresten og grov snaver.

banditqueen

banditqueen

124 indlæg
  • Skrevet
Hvorfor skal en mand forsvare dig? Du har vel selv evnen til at råbe og sige klart fra overfor de her fyre? Hver eneste gang jeg er blevet befamlet, får de en kæmpe skideballe og står som små skoledrenge bagefter og siger undskyld. Der er ikke nogen der skal komme i nærheden af mig på nogle måder, så er jeg selv klar på at forsvare mig af bedste evne. Når det så er sagt, så er det rart at have en mand der viser at han har mig hvis du forstår. At han er stolt osv. Men at slå på andre, ville gøre mig ekstremt nervøs og utryg. Og jeg ville faktisk være flov over at man mand skulle komme helt derud pga mig og noget jeg sætter i gang.