1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Han liker og følger perfekte piger?

Han liker og følger perfekte piger?

Emma3683

Emma3683

44 indlæg
  • Skrevet
Hej med jer. Jeg begyndte for 4-5 måneder siden at se en fyr. Vi fulgte selvfølgelig hinanden på snapchat, instagram osv., og vi har ses rigtig rigtig meget. Vi har fantastisk sex, og dejlige dage i sengen, samt er vi gode til at komme ud og opleve og se ting. Han er helt vildt sød og dejlig... men.... Jeg opdagede i starten, at han likede rigtig mange billeder på instagram af piger. Det er de der instagram modeller, som jeg virkelig virkelig hader. Jeg er ikke direkte feminist, men igennem generationer har kvinder over hele verden kæmpet for at bevise mænd og ledere, at vi er meget mere end høje hæle og make-up. Vi har hjerner, vi kan være i lederroller, og vi kan meget mere end hvad der tidligere har været antaget af kvinder. Jeg HADER at nogle kvinder vælger at udstille sig som sex-dukker på internettet, og som ikke har andre kvaliteter end deres kroppe. Det gør mig rasende, at efter så mange års kamp for at få kvinder på ligefod med mænd, så er der stadig kvinder der er helt ligeglade, og vælger at gå imod det. Er det bare mig der har det sådan? Nå.. Men jeg fortæller ham, at jeg ikke bryder mig om det, men at jeg selvfølgelig ikke vil bestemme over ham, så hvis det er nemmere så kan vi også bare lade være med at følge hinanden på instagram. Han siger, at ''det har han slet ikke tænkt over, at han likede billeder af piger'', hvilket jo er en løgn, da han jo også følger dem, og flere gange om dagen liker billeder. Når, men han siger han nok skal tænke over det. Det hænger selvfølgelig også sammen med, hvordan jeg ser på mig selv, og hvad han leder efter i et udseende og hvad jeg selv har at byde på. Jeg er egentlig ikke utilfreds med min krop, jeg er slank og har pæn hud, og jeg er egentlig tilfreds. Selvfølgelig er der småting jeg gerne vil ændre, men det er jo meget normalt. Men min krop er også almindelig. Den er ikke perfekt, ligesom de piger er. Og det betyder selvfølgelig, at jeg kan tvivle på hvorvidt han egentlig synes jeg har en pæn krop, og om han er tilfreds med hvordan jeg ser ud. ... Han liker ikke billeder, eller.... det vil sige, han liker stadig billeder, men det er bare ikke totalt udfordrende billeder. Jeg kan ikke forstå hvorfor han ikke bare kan lade helt være, når han nu alligevel siger han ikke tænker over det. Det virker som om han gerne vil like deres billeder, og altså komplimentere de her kvinder, ved stadig at like nogle af billederne, bare ikke de helt udfordrende. Hvorfor SKAL han like nogle af dem? ... MEN, han begynder så en måneds tid senere at følge en ny model. *jeg indskyder lige, at jeg altså ikke sidder og stalker ham 24/7, men jeg følger bare med i 'venne-aktivitet' på instagram.. Han følger den her nye model og det gør mig faktisk rigtig ked af det. For jeg kan mærke, at for ham er det ikke nok bare at kigge på min krop, at tænke på den osv., det føles som om han er afhængig af at kigge på perfekte kvinder. Jeg skriver til ham, at det faktisk sårer mig rigtig meget, og at jeg simpelthen ikke kan forstå hvorfor han bare SKAL følge dem. Han reagere helt anderledes den her gang, og det ender med at vi kommer rigtig meget op at skændes. Han siger til sidst, at han nok skal unfollow hende. Jeg skriver til ham, om han ikke nok vil være sød også at unfollow de andre han følger. Det svarer han ikke på, og han gør det heller ikke. Dét, at han ikke kan unfollow dem, er det ikke lidt en form for afhængighed eller hvad? hvorfor har han det behov for at kigge på andre kvinder? Det gør mig stadig rigtig ked af det, og det ender faktisk med at vi nogle uger senere kommer op og skændes over det igen. Jeg siger til ham, at det gør mig så usikker omkring ham, og at jeg ikke forstår hvorfor det ikke er nok for ham at kigge på mig. Hvorfor min krop ikke opfylder hans behov. Han kan godt se hvad jeg mener, og han unfollower dem endelig. Det gjorde mig rigtig glad, men... sket er jo sket, og det sidder stadig i mig at jeg måtte diskutere med ham 3 gange for at få ham til at slippe dem, og det gør stadig rigtig ondt, at han har det behov for at kigge på andre piger. For bare fordi han stopper med at kigge på dem for MIN skyld, betyder jo ikke at min krop og jeg pludselig er nok for ham... åh gud. Jeg bryder mig ikke længere om at tage mit tøj af foran ham, og jeg er bare generelt meget usikker på mig selv omkring ham... når jeg tænker på de piger, så bliver jeg så ked af det. Jeg har grædt over det flere gange... Det skal nævnes at jeg ikke er en specialt jaloux type, og hvis han har en god veninde osv osv., så gør det mig ikke noget. Jeg stoler på ham.. Men det gør mig så ked af det, at han støtter sådan noget med likes og follows, at han med god samvittighed har siddet og liket billeder af piger jeg på ingen måde kan måle mig med... Jeg er så bange for, at han aldrig bliver tilfreds med hvordan jeg ser ud. Jeg overvejer at gå fra ham, pga. hvor usikker han har gjort mig omkring ham.. Jeg har aldrig haft det her problem med fyre før.. Er jeg fuldstændig latterlig, eller giver det lidt mening det hele? når jeg tænker på at han sidder og kigger på andre kvinder, så føles det som om jeg får en mavepuster, og jeg får sådan en trykken for brystet. Jeg bliver virkelig virkelig ked af det... I mit hoved er at like et billede af en eller anden sex-dukke lidt det samme som at pifte af hende hvis hun gik forbi på gaden. Jeg får det så skidt... Er jeg helt åndssvag?... Tak fordi du læste færdig.
gitte345

gitte345

557 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Jeg tror rigtig mange kvinder kender dit problem, men jeg synes, du er gået langt over grænsen. Han må selv bestemme, hvem han liker og mænds hjerner fungerer bare anderledes. Måske føler han sig som en rigtig mand ved at like dem og ved at andre mænd kan se, at han liker dem, en maskulinitetsting. Det er hans interesse og den skal du altså ikke forbyde ham. Han er sikkert vild med din krop alligevel og det at du tvivler på det, det handler om din egen selvtillid og ikke ham. Fx var jeg også vild med Magic Mike, fordi Channing Tatum er så lækker, men mine kærester har da for det meste ikke været en type som ham og alligevel har jeg tændt på dem. De fleste mænd tænder vitterligt på lidt af hvert og har en meget bredere smag end kvinder, det er MIN erfaring. Jo mere du forbyder ham, jo mere træt af dig ville han blive. Hvis en kæreste sagde til mig, at jeg ikke måtte like fotos af Magic Mike, så ville jeg da gå helt kold og slet ikke tænde på ham, fordi jeg ville se ham som en mand helt uden selvværd. Hvis det virkelig irriterede mig, så ville jeg selv begynde at followe og like alle mulige lækre mænd. Så kan han måske mærke, at det er lidt irriterende.
Emma3683

Emma3683

44 indlæg
Tusind tak for dit input. Som jeg skriver har jeg ikke forbudt ham noget som helst. Jeg har fortalt ham at det sårer mine følelser og at jeg ikke forstår hans behov. At han vælger at fortsætte 2 gange efter jeg har sagt det, begynder jeg selvfølgelig at tvivle.. Jeg har overvejet selv at gå ind og like billeder af flotte fyre, følge dem osv., men jeg synes det er en mere moden teknik at være åben om sine følelser frem for at slå tilbage. Det finder jeg egentlig lidt barnligt... eg kan sagtens se at det er lidt over grænsen, MEN jeg har det bare rigtig svært med det hele, og det er jo ikke fordi jeg gerne vil have det sådan, men det har jeg egentlig bare. Jeg tror også, at jeg generelt er anderledes i forhold til udseende og det at være overfladisk. Jeg synes for eksempel ikke at channing tatum er lækker, og jeg har aldrig set magic mike, fordi det ikke siger mig noget.. måske er det der, vi misforstår hinanden ham og jeg - at jeg slet ikke har det samme visuelle behov..
contrast

contrast

1684 indlæg
  • Skrevet
Jeg kan meget godt relatere til dig, fordi jeg ville have det på samme måde, og jeg har det lidt på samme måde som dig ift. visuelle behov. Det er desværre et vildt typisk problem, det med at mænd ser intimitet på en anden måde, som jeg tror bunder i, at det er så normalt at se porno/følge seksualiserede kvinder på Instagram osv. Mange mænd begynder simpelthen at stejle, når man fortæller, hvordan man har det omkring det at han kigger på andre kvinder, for de er blevet fortalt af samfundet, at det er en RET at se porno / følge modeller eller deslige. Jeg synes ikke, du har overskredet nogen grænse, i og med at du jo bare har fortalt, at du ikke har det godt med det. Jeg synes at den holdning, at det skulle være en "menneskeret" at gøre de ting, selv når man har en kæreste, skal udfordres. Og så skal du reflektere over, om det er noget du kan leve med. Hvis han ikke ændrer sig, kan du så leve med det? Hvis du finder ud af, at det kan du ikke, så skal du udtrykke dig meget klart over for ham, at det er en dealbreaker for dig. Og det ville det i øvrigt også være, hvis han så bare begyndte at gøre det i skjul i stedet. Ellers, så overvej alternativer. Ville du være okay med "ude af øje, ude af sind"? At du simpelthen blokerede ham på Instagram, eller lod være med at bruge Instagram, så du slet ikke kan se, hvad han følger?
Emma3683

Emma3683

44 indlæg
Tusind tak for dit input. Det er rart, at få lidt bekræftigelse i, at jeg ikke er sindssyg. haha! Jeg vil bestemt heller ikke kunne leve med at det var ude af øje ude af sind. Det hele bunder jo i princippet i, at jeg har det rigtig svært med hans behov for at kigge på andre kvinder. Hvis han synes min krop er perfekt, som han siger, hvorfor er behovet der så. Og det er netop normalen der skal udfordres, at det er okay at kigge på seksualiserede kvinder. Jeg synes det er så moralsk forkert, at jeg simpelthen kan få det fysisk dårligt af at tænke på, at han sidder og kigger på dem... Jeg er glad for, at jeg ikke er alene! Tak!
contrast

contrast

1684 indlæg
.
gitte345

gitte345

557 indlæg
  • Skrevet
Jeg er helt med på den med, at de her overseksualiserede kvinder er kvalmeagtige, men vil bare sige, at hvis man virkelig er glad for sit eget udseende og ikke måler sig med dem, fordi man ikke går specielt meget op i sit udseende, men derimod hjerne, kompetencer etc, så ser man dem ikke længere som en trussel og kan blot grine af at de bruger hele deres liv på at se godt ud på instagram...og så har man heller ikke noget problem med mænd, der glor på dem, fordi man finder det så fløjtende ligegyldigt. DOg kan man godt miste lidt respekt for manden, der gør det....men altså det er jo dybt latterligt at promovere sig selv på instagram og at sidde med musen klar til at like. Grin indeni stedet, det er lettere.
chikua

chikua

486 indlæg
  • Skrevet
Hvilken sammenhæng er der mellem han liker kvinders billeder og han ikke er tilfreds med din krop?
Emma3683

Emma3683

44 indlæg
Hvis han er tilfreds med mig, hvorfor har han så behov for at kigge på andre kvinder, SAMT komplimentere dem?
gitte345

gitte345

557 indlæg
  • Skrevet
Det har virkelig intet med hinanden at gøre. Han elsker dig og din krop, mens de er underholdning. Det er lige så vildt som at sige: Hvordan kan han lide at se "De unge mødre" når han drømmer om en kernefamilie med mig.

Mest populære tråde