1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Hvad gik galt?

Hvad gik galt?

out-in-the-blue

out-in-the-blue

2 indlæg
  • Skrevet
Hej, Min kæreste slog op med mig for 4 dage siden ud af det blå, og jeg er så forvirret omkring hvad der gik galt. Hans ex, som han var sammen med i 3 år, slog op med ham 2 måneder før vi mødtes. Vi mødtes så i forbindelse med mit arbejde i England (han er englænder), og vi havde hurtigt kig på hinanden. Det hele gik meget hurtigt, og vi blev officielt et par kun en uge efter vi mødtes. Det var mest fordi jeg stoppede arbejdet i England efter 2 uger, og vi blev enige om vi ville give langdistance en chance, så et hurtigt commitment var nødvendigt. Han sagde hurtigt at han elskede mig, og han var super seriøs. Vi snakkede om fremtiden ret hurtigt, og i starten var det mig som måtte sige at det skulle gå lidt langsommere. Så kort sagt, så virkede han super seriøs og han sagde næsten hver dag hvor højt han elskede mig, plus han fortalte mig alle hans hemmeligheder. Jeg var også forelsket, og jeg så en fremtid med ham. Derfor blev jeg selvfølgelig overrasket da jeg pludselig efter 3 måneder sammen ikke hørte fra ham i et par dage, og jeg så fik en besked hvor han sagde han ikke ville gøre mig ked af det, men han var bare ikke klar til dette forhold. En sms. Jeg prøvede at komme i kontakt med ham, men den sms er det sidste jeg har hørt fra ham, og jeg aner ikke hvad der fik ham til at skifte mening, at føle anerledes. Det skal siges at hans ex, som slog op med ham 2 måneder før os, har en ny kæreste og hans bedste ven har fortalt mig at det sluttede dårligt og han var med det samme ovre hende. Men jeg sidder tilbage med et spørgsmål. Hvad gik galt? Hvad tror I?
alien005

alien005

21 indlæg
  • Skrevet
Lang distance forhold i sig selv er meget svært
S...

S...

2 indlæg
  • Skrevet
Måske var han ikke kommet sig over sin ex eller måske fandt de sammen, men desværre ved vi ikke hvad der er sket. Jeg ved godt at det er lettere sagt end gjort men glem ham, der findes mange fyrere så måske var han ikke den rette som han nuanceret for dig.
xxmahaloxx

xxmahaloxx

818 indlæg
  • Skrevet
Desværre kan vi ikke besvare alle de spørgsmål du har i forbindelse med afslutningen af Jeres forhold. Det er i sidste ende kun ham der ved hvorfor han gjorde som han gjorde. Det kunne tyde på at det er gået meget stærkt mens du har været i England, og efterfølgende så er crashet ind i virkeligheden. Han har ikke været klar til et nyt forhold, og så endda et langdistance. Sidstnævnte kræver utroligt meget og det er meget få der faktisk kan holde det kørende over længere tid. Jeg har fuld forståelse for dit behov for at forstå hvorfor Jeres forhold gik som det gik og at det er svært bare at acceptere en beslutning han har taget og som du aldrig har fået uddybet, men jeg vil alligevel anbefale dig at forsøge at acceptere den situation du nu engang står i og komme videre. Hvis han ikke vil have kontakt med dig får du aldrig et endegyldigt svar..
  • Skrevet
Hey out-in-the-blue Jeg er rigtig ked af at høre, at det ikke gik med ham på den måde, som du havde håbet på. Langdistanceforhold er en dyd for meget få mennesker i denne verden (Jeg var heller ikke en af dem skal det siges), og det kan ofte være det, der sætter e stopper for det. At det skulle ske så brat ser jeg også som et stort mysterium, må jeg indrømme. Især hvis du ikke kender ham so men person, der i den tid, du havde kendt ham, ikke havde vist tegn på at ville kunne gøre sådan. Ofte tror jeg, at personer, der lige er kommet ud af et langvarigt forhold ofte søger en tryghed og der var du der for ham. Du indgik et forhold med ham og så derefter en fremtid, som ville kunne lade sig gøre med ham. Men som sagt, så kan ny-udkommende singler ofte tænke med hovedet under armen, da det, de var vant til med forhold, pludselig er ophørt. Jeg ved det kan være svært at indse, og det vil gøre ondt et stykke tid, men er også sikker på, at du nok skal kunne komme videre efter det her :-) Jeg hepper på dig og håber du finder en indre ro efter dette. Varme hilsner Marie <3
out-in-the-blue

out-in-the-blue

2 indlæg
  • Skrevet
Tusind tak for jeres svar. I har alle fuldstændig ret. Jeg er kommet lidt mere på afstand, og selvom jeg stadig savner ham og det stadig er hårdt, så er jeg mere parat til at komme videre.
Træet

Træet

20 indlæg
  • Skrevet
Jeg har fået og erfaret nogle dating tips i årenes løb. 2 af dem er: 1. aldrig date en, som lige er kommet ud af et andet forhold. 2. Aldrig date en englænder (dette tip kommer faktisk fra en engelsk pige, haha. Hun havde så fundet en irsk mand.) Nå men, lang distance er noget værre noget. Det lyder ikke til at være noget personligt, at han har valgt at stoppe det. Langdistance kræver så meget energi, planlægning og ikke mindst penge. Og man skal være meget "virtuelle kærester" også. Og så kan romantikken desværre nemt dø ud. Kan godt forstå, at det er super hårdt og specielt fordi det endte med en sms. Men jeg tror også, at du ville kunne finde mange fordele ved ikke at være sammen med en, som bor så langt væk. Så fokuser på de ting og overbevis dig selv om, at det var for det bedste og at han gjorde dig en tjeneste. Så tror jeg at det måske bliver lidt nemmere at komme igennem :-) Kram herfra!