1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Hvad skal jeg gøre?

Hvad skal jeg gøre?

bette89

bette89

11 indlæg
  • Skrevet
Min dejlige kæreste og jeg har været sammen i 7 måneder. Vi har virkelig haft op og nedture, men den sidste tid har været dejlig, trods jeg har skullet færdiggøre bachelor og eksamen og han har deadline med sit. Så vi ses ikke forfærdelig meget, men ses og er altid i kontakt. Vi er meget forelskede og glade for hinanden. Her forleden dag, havde jeg brug for noget tryghed og bekræftigelse, da vi ikke har set hinanden så meget (selvom jeg kendte til omstændighederne) og jeg vi snakkede om at jeg skal flytte ind til ham, da jeg skal være ude af min lejlighed i nogle måneder. Pga dette snakkede vi om hvor vi stod osv. Vi har snakket om snart at flytte sammen - og snakker også om at vi glæder os til at få børn sammen en dag. Men i samtalen kom jeg ind på om den kvinde han har datet for nogle år tilbage(hans sidste), om hun var en vildere kærlighed for ham. Altså om han elskede hende stærkere og havde været lige så forelsket i hende som jeg. Han ville ikke svare, da han synes det er irrelevant for os. Men efter heftig diskussion i nogle timer, sagde han at hun var hans store kærlighed - og fordi han var ulykkelig som menneske dengang, følte han kærligheden stærkt og var lidt besat af hende. Han har samtidig sagt at han ikke føler noget for hende længere, han elsker mig og vil en fremtid med mig. Det KNUSTE mit hjerte at høre at han har følt kærligheden "stærkere" og forelskelsen var lige så stor i hende som i mig hvis ikke vildere. Det var et enormt dysfunktionelt forhold, og de var kun sammen i 2 måneder, men det hele varede 6 år. Jeg blev så ked af det at jeg bare gerne ville høre ham sige at jeg er hans store kærlighed, da det er mig han nu er sammen med. Og da jeg ikke er dårlig for ham som hun var, hvorfor han ikke kan sige han elsker mig højere og at hun intet er i forhold til mig. Det kan han ikke sige, for målt på tid, er hun jo hans livs kærlighed, men at jeg kan komme til det og mere endnu. Og at han elsker mig og vil mig. Han siger at der ikke er forskel på at elske og være forelsket, de gange han har været det. Han har følt det på samme måde hver gang (4kvinder), men han nu er blevet det ældre og ikke er drevet af at blive redet af en kvinde og bliver ikke besat. Det er 8 år siden han mødte hende og det varede som sagt i 6 år. Jeg er så ulykkelig over at den mand jeg elsker ikke kan se på mig og sige , fuck alle de andre , du er min største kærlighed og jeg elsker dig mere end jeg har elsket nogle af de andre før. ER JEG HELT GAL PÅ DEN? Har faktisk resulteret i at jeg har slået op. Jeg er så ulykkelig og når jeg ser på ham, føles han ikke som min længere. har rigtig svært ved at se hvordan jeg skal komme over den vide "du er ikke mit livs største kærlighed ..... men mit nye livs største" ..... Fordi han er ovre sit gamle liv. Hvordan skal jeg tackle det her piger ? Nogle gode råd. Lige pt venter han på jeg kommer tilbage til ham, men kan ikke få mig selv til det lige nu. Så virkelig en fremtid med ham. og han ser den også med mig.
chikua

chikua

464 indlæg
  • Skrevet
For mig at se har du skudt dig selv i foden med din usikkerhed. På grund af du var usikker, så tvang du ham til at sige noget han formentlig vidste ikke ville føre noget godt med sig. Jeg kan godt følge ham i at kærlighed kan føles stærkere når man tror man er afhængig af en person for at være glad.
Lius

Lius

69 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Enig med Chikua. Du skulle ikke spørge hvis du ikke ville have sandheden. Men samtidig sagde han jo også: "sagde han at hun var hans store kærlighed - og fordi han var ulykkelig som menneske dengang, følte han kærligheden stærkt og var lidt besat af hende. Han har samtidig sagt at han ikke føler noget for hende længere, han elsker mig og vil en fremtid med mig" Så hans følelser NU er at han elsker dig og vil have en fremtid med dig. Så hvorfor bekrymre sig om fortiden? Hvis det havde været dig der var din ekskæreste ville du så ikke også syntes at det var unødvendig at rive op i fortiden, for at måske komme til at ødelægge nu- og fremtiden? :)
xxmahaloxx

xxmahaloxx

1005 indlæg
  • Skrevet
Jeg er også enig med Chikua: Du skal ikke stille spørgsmål du ikke kan tåle svaret på - uanset hvad svaret er. Jeg kan godt sætte mig ind i din kærestes tankegang. Min xkæreste var også min vildeste og mest intense kærlighed - han var min første kæreste, mit første knald og den første mand jeg elskede. Og den første og eneste mand der har knust mit hjerte. Jeg elskede ham med alt hvad jeg var. Jeg forgudede ham. Var afhængig af ham. Jeg kunne ikke trække vejret uden ham. Derfor var det også et forhold dybt præget af drama, skænderier, usikkerhed og jalousi. Vi vidste aldrig hvor vi havde hinanden men det bidrog bare til spændingen og passionen så følelserne blev endnu større. Men det var således også et utroligt dysfunktionelt og usundt forhold. Mit nuværende forhold er meget mere nede på jorden: stabilt, trygt, dedikeret men jeg ved samtidig også at hvis det ikke går i mellem os (hvilket jeg selvfølgelig håber og tror at det gør) så overlever jeg det, for jeg har gjort det før - det vidste jeg ikke dengang. Jeg troede jeg skulle dø da vi gik fra hinanden. Derfor er jeg også helt anderledes i dette forhold end i mit gamle og mit nuværende forhold er derfor også meget anderledes end det med min x og vores kærlighed er anderledes - min kæreste er en anden mand og jeg er ikke den samme som dengang, så selvfølgelig er det anderledes. For mig var min x således mit livs første og mest intense kærlighed, men min nuværende kæreste er min sidste og mest perfekte. Det er ham jeg vil have børn med, giftes med og blive gammel med. Selv om vores kærlighed på mange måder er mindre intens/passioneret end den jeg havde med min x, så gør det den ikke forkert eller mindre værd. Den er bare anderledes. Og ikke mindst langtidsholdbar.

Mest populære tråde