1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Hvornår er det rigtigt (opråb)

Hvornår er det rigtigt (opråb)

PeterTold

PeterTold

1 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret

Tag det med lidt humor, men det er i sandheden en virkelig tildens :(

Undskyld for at være negativ på lillekoneaften.

Jeg har nu læst lidt om det med at blive skilt fra sin kone. Og er nået frem til den konklusion at det kan man faktisk ikke. Set på den måde at hvis:

 

Det er fordi i mangler sex, intensitet, nærvær eller omsorg. Så kan i aktivt altid fælles arbejde på det sammen med forskellige redskaber. Og finder du en anden kvinde eller mand i dit liv til at opfylde de manglende behov, bliver det også hverdag senere i livet med den person. Og hvad så? Så er du jo lige vidt.

Derfor brug den energi på din kone/mand i stedet for skilsmisse.

 

Er det fordi i ikke har fælles interesser, jamen så er der også bod på det, her kan i i et kompromis altså godt acceptere det, eller fx bestemme jer for at gøre noget fast sammen som interessere jer. På den måde bliver i måske også bedre holdspillere.

 

Er der aldersforskel, jamen så betyder det faktisk heller ikke noget.

 

Er din mand eller kone ikke intellektuel men måske mere primitiv anlagt, så er der tonsvis af redskaber og sjove lege hvor i begge kan vække den interesse i hinanden, og er du den intellektuelle part der ikke for det stillet at dele hinandens tankefrihed / verden sammen over et glas rødvin, hvor en af jer nok heller ikke kan lide rødvin, jamen så har du måske en god veninde eller ven at dele den intellektuelle part med. Og ja så rødvinen.

 

Er der et tillidssvigt så tøv ikke, dette kan sagtens opbygges igen men vilje, og det bedste argument er at hvis du bruger lige så meget energi på at genopbygge det i form af terapi osv, så er det faktisk nemmere og mindre omkostninger ved det end skilsmissen.

 

Og sådan forsætter indvendinger og listen er faktisk lang. Der ingen gyldig grund til at skilles med mindre det drejer sig om (VOLD / MISBRUG / SEXFORBRYDELSER / ELLER PSYKISK FARLIG SYGDOM)

 

Faktisk kan vi ende med at have renoveret hele den her gammel sokkel og hele huset ovenpå så alt bare fungere som det skal og vi trives i kompromisser, adfærdsændringer og underkastelser, velvidende om at grunden faktisk er forurenet og det fandt man måske ud af 5år efter man flyttede ind på den. Her 11.5 år senere er vi utrolig stolte over at huset står færdig.

 

Bum…..Det er da nonsens. Men jeg er altså blevet skilt, efter at have manglet nærvær, omsorg, sex, intellektuel snak, rødvin, fælles appetit, livssyn og mange mange andre kerneværdier der ikke stemte over ens. Og jeg har fundet en ny sød og mere i øjenhøjde pige som jeg deler nogle stunder med og interessere mig for….Men jeg har fandme stadig skyldfølelse over at forlade min ekskone for 7 måneder siden, for kunne man have gjort mere, ja det kunne man jo nok godt.

Alisa85

Alisa85

1 indlæg
  • Skrevet
Men Hvorfor er det vigtigt for dig, at nogen ser sådan på det, at man altid kunne have gjort eller prøvet noget mere? Hvis du ikke var lykkelig med din eks var det jo ikke det rigtige for dig. Jeg er selv stor fan af at man prøver at løse tingene, men kan man ikke og er følelserne der ikke, er det jo bare sådan det er.
Catwoman86

Catwoman86

6 indlæg
  • Skrevet
Jeg tror også en af grundene til, at han ser sådan på det kan skyldes, at han synes folk opgiver hinanden uden, at analyserer grundigt over, hvorfor man går fra hinanden. Hvorfor man tror én anden kommer til, at være bedre for én. Det er jo ikke alle der finder en kæreste som de bliver med, folk skifter partner op til flere gange, og vil måske altid blive ved med det. Derfor burde man måske også vende den lidt indad og reflekterer over ens egen handlinger, forventninger, personlighed osv.. måske ligger den der, i stedet for at tro, når man skifter partner ordner det hele sig. Den tid vi lever i, opfordrer også mere til, at opgive hinanden og prøve den næste. Måske derfor han prøver, at sætte fokusset et andet sted, som vi ikke er vant til idag.

Mest populære tråde