1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. I klemme mellem fyr og veninde

I klemme mellem fyr og veninde

Nuser

Nuser

8 indlæg
  • Skrevet
Jeg har virkelig brug for lidt hjælp her!! Men veninde så en fælles bekendt, men de kunne ikke få det til at fungere, da de ikke var helt samme sted i livet. Det er et par år siden efterhånden. For lidt over en måned siden begyndte han og jeg så, at flirte lidt. Og jeg ved godt man skal holde sig fra venindernes eks'er men blev virkelig draget af ham. Der skete dog ingenting mellem os, fordi jeg blev ved med at tænke på hende. Til sidst tænkte jeg, at jeg ville prøve at snakke med hende om det, være ærlig og sige det som det var, at vi altså var begyndt at flirte lidt og at vi måske gerne ville se hvad det kunne blive til. Jeg sagde at hun skulle være helt ærlig omkring sine følelser om det. Hun siger så, at hun ikke ville have noget imod det, men at hun ville lige advare mig om nogle ting. Det tænker jeg så lidt over, men beslutter mig for at give ham en chance. Nu her en måned efter skriver en fælles veninde så til mig, og spørger om jeg har tænkt mig at fortælle hende, at vi har været sammen. Det tænker jeg ikke umiddelbart jeg ville, fordi jeg ikke ligefrem tænker det er noget hun har lyst til at høre. Så skal jeg så høre fra vores fælles veninde, at hun åbenbart slet ikke er okay med det, men hun faktisk har det rigtig dårligt med det, og hun synes jeg skal fortælle hende det, for ikke at ødelægge vores venskab. Nu ved jeg slet ikke hvad jeg skal gøre. Har det rigtig skidt med, at hun har det sådan, men tænker så at det kun vil gøre det værre hvis jeg fortæller at vi har været sammen så. Hvad burde jeg gøre? Fortælle det og risikere at miste et venskab eller holde mund og risikere at hun finder ud af det selv? Og jeg ved godt jeg har været en dårlig veninde ved at være sammen med en eks, men troede virkelig jeg gjorde der rette ved at spørge hende inden, for havde hun været ærlig fra start, havde jeg virkelig ikke gjort det...
gitte345

gitte345

179 indlæg
  • Skrevet
Hende der leger mellemmand er kun ude på at skabe drama. Ignorer hende. Du har taget samtalen med hende, der drejer sig om, og så slutter den der. I er voksne mennesker og hun havde muligheden for at sige, at det ville hun have det dårligt med. Lad være med at tænke mere over det.
contrast

contrast

1478 indlæg
  • Skrevet
Enig med Gitte. Du har snakket med veninden, hun fik chancen til at sige om hun var OK med det eller ej, og så er den altså lukket og slukket. Så kan hun ikke lige pludselig komme og bebrejde dig alligevel. Det kan godt være, det er den anden veninde, som bare kører en stemning op. Ignorer det :)
Nuser

Nuser

8 indlæg
  • Skrevet
Synes jo også det er latterligt, vi er voksne mennesker så troede da virkelig vi kunne snakke ordentlig om det, og at hun ville være ærlig. Og hvis hun så ændrede mening, så i det mindste lige hive fat i mig og snakke med mig om det. Vores fælles veninde fortæller så yderligere, at en aften vi var i byen, har hun åbnet op over for hende, at hun slet ikke var okay med det. Samme aften havde hun snakket med mig om det. Problemet er så, at vi åbenbart har forstået hvad hun sagde på to forskellige måder. I hendes verden har hun givet udtryk for, at hun ikke var okay med det, hvorimod jeg forstod det som at hun kom med en advarsel om ham, hvordan han er og sådan. Føler bare jeg er totalt på røven uanset hvad jeg gør...
gitte345

gitte345

179 indlæg
  • Skrevet
Get over it:). Folk må lære at sende klare signaler. Den tredje veninde elsker bare dramaet og vil gerne splitte jer ad, så lyt ikke til hende, hun gør det kun værre. Bare være cool og fortsæt som om intet var sket. Det er dem, der laver drama.
vaniljestang

vaniljestang

170 indlæg
  • Skrevet
Jeg synes at hvis den fællesveninde blander sig mere, skal du sige til hende "Den tager jeg med xxx (din veninde det drejer sig om)" Der kommer kun misforståelser ud af det andet, og den fællesveninde er ikke en del af det. Jeg synes du skal tage en snak med din veninde om det. Uanset om I har misforstået hinanden eller ej, så synes jeg ikke du har gjort noget forkert. Hun har selv sagt, at hun ikke ville have noget imod det, men blot advare dig. (Advare dig om hvad?) .. Jeg synes det lugter lidt af at din veninde måske bare er lidt jaloux over at hendes eks flirt kan få det til at fungere med dig, og ikke med hende. Selvom det er nogle år siden, så er det jo aldrig sjovt hvis man har haft følelser indblandet med en fyr, der hellere vil ens veninde. Men helt ærligt, så kunne hun have sagt det start.