1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Internet dating sider??? - nogen erfaringer?

Internet dating sider??? - nogen erfaringer?

thhc93

thhc93

48 indlæg
  • Skrevet

Jeg er en pige der snart bliver 20 - jeg går i klasse med en der fortalte mig, at hun har benyttet en dating side, til at finde en fyr som hun har noget kørende med nu! Jeg har tit overvejet om jeg skulle oprette en profil, på en måde føler jeg mig for "lille" til det, hvis i forstår, jeg føler lidt at det er som at bevæge sig ind på et område, hvor jeg ikke har noget at lave... jeg er efterhånden ved at være godt træt af at være single, og vil gerne snart finde en sød fyr, men jeg kender bare ingen desværre... er der ikke nogen der kan fortælle om nogle gode oplevelser, eller fraråde internet dating, jeg har brug for lidt hjælp til hvad jeg skal gøre

Håber I kan hjælpe mig

Elywin

Elywin

91 indlæg
  • Skrevet

Jeg har været på nogle datingsider siden juni sidste år, og har været på nogle dates siden dengang... Jeg har mødt nogle søde fyre, men enten var det mig der var mere interesseret i dem eller omvendt, men det er også blevet til et par nye venner igennem siderne...

Her for lidt over 2 uger siden mødte jeg så en fyr der bor kun 400 m. fra mig.. Han viste interesse for mig på min profil på single.dk, men jeg brugte lige en dags tid på at tænke over om jeg skulle vise interesse tilbage også, for jeg synes han så sød ud, men der stod næsten ingenting i hans profil... Bestemte mig så for at jeg lige så godt ku se hvad han var for en, men da jeg ville gå ind og vise interesse tilbage var min guldprofil udløbet, så jeg kunne ikke skrive til ham eller noget...

Jeg loggede så ind på min profil på dating.dk, hvor jeg så kunne se at han lige havde oprettet profil også... Jeg havde lige 2 dages plusprofil tilbage derinde, så skyndte mig at skrive til ham... Vi udvekslede skype med det samme og skrev derover... Vi sad faktisk hver aften fra den lørdag til onsdag og skrev til kl. 1-2 stykker om natten, selvom han skulle tidligt op og på arbejde

om torsdagen mødtes vi så, og vi snakkede lige så godt sammen som vi skrev sammen, og vi kyssede allerede på første date Han kom hjem til mig ved 19:30 tiden om aftenen og tog hjem 1.30

Om fredagen og lørdagen så vi så ikke hinanden, men sms'ede en del sammen... Jeg skulle spille til en konkurrence og var først hjemme sent lørdag aften... Så kom han så hjem til mig igen sidste søndag ved middagstid, og vi hyggede os hele dagen med film og serier, spillede lidt wii og hentede mad udefra, og vi nussede og puttede, og det var bare rigtig hyggeligt... Han overnattede hos mig, og så har vi faktisk været sammen hver dag siden I lørdags blev vi så enige om at vi vist godt kan kalde os kærester, og søndag formiddag inviterede han mig ud på brunch inden jeg skulle mødes med nogle veninder

Så netdating kan der godt komme noget godt ud af

missengmark

missengmark

12406 indlæg
  • Skrevet

Jeg synes absolut ikke at du er for 'lille' til at være på en dating side! Jeg har et par veninder, der er tyve eller yngre, der er på dating sider.
Jeg har selv haft en profil på dating.dk et par gange. Jeg synes det er meget sjovt og jeg har mødt en masse søde fyre derinde, dog ikke nogen, der er blevet til noget specielt. Jeg har fået venner derinde i stedet for
Du kan jo altid prøve at oprette en profil, fx på en gratis side, for at se om det er noget for dig.

Herman

Herman

3 indlæg
  • Skrevet

Enig med PrimaDonnaGirl, du er i hvert fald ikke for "lille"... Første gang jeg oprettede en konto var jeg 18år... Jeg mødtes kun med en enkelt fyr dengang, men jeg var slet ikke klar, så afsluttede det og slettede min profil. Da jeg var 20 oprettede jeg så en ny og mødtes med et par stykker og til sidst mødte jeg så min nuværende kæreste, vi har været sammen i snart 3 år... Så ja jeg kan kun anbefale det...
Man møder nogle sjove typer, men man bestemmer jo selv tempoet og kan altid bare slette sin profil igen, hvis man ikke føler det er noget for en...
De har slettet den datingside jeg var på dengang, så kender faktisk ikke nogen jeg kan anbefale dig...

thhc93

thhc93

48 indlæg
  • Skrevet

Ja, jeg tænker nemlig også lidt selv, at det jo ikke er sikkert det ender med den store kærlighed, men man kan jo godt få nogle nye venner og sådan!

Jeg tror jeg vil prøve at oprette en profil, den kan jo altid slettes hvis ikke det er noget endnu, så kan det jo være det kommer senere

Synes bare det er svært, for der er mange der virker meget skeptiske med hensyn til dating sider, men jeg synes også bare gang på gang man hører om nogen der faktisk finder det perfekte match på en dating side!

Miss_E

Miss_E

1352 indlæg
  • Skrevet

Jeg har selv været på en håndfuld dating sites - dog ikke lige med det resultat som jeg gerne ville have, men nu har online dating bare overhovedet ikke sagt mig noget.

Jeg synes at du skal finde et anerkendt firma som står bag (fx dating.dk) eller ihvertfalde søge efter dem på trustpilot, da mange af de datingsites som er i reklamerne på fb, tv og internettet (fx partnermedniveau, single.dk) har nogle virkelig dårlige anmeldelser derinde.
De fleste af de sider hvor folk også er seriøse koster penge - jo du kan oprette dig gratis og se andre/læse om andre profiler, men lige så snart du vil kontakte dem skal du betale og hvis du ikke er opmærksom kan det hurtigt blive en dyr affære.

Jeg er sikker på at man kan finde den store kærlighed på online dating - har da hørt om andre der har gjort det men for mig er det at date online bare ikke lig med virkeligheden og de mænd som jeg har været på date med, har overhovedet ikke levet op til mine forventninger eller til deres profil.

thhc93

thhc93

48 indlæg
  • Skrevet

Nej jeg har nemlig været inde og læse om nogle forskellige, og der er altså også nogle af de sider hvor man kommer ind på, der føler jeg at det ser uprofessionelt ud, altså sådan en startside som dating.dk har, den virker meget mere tiltalende for mig, og derfor tror jeg også det ender med at blive den jeg opretter mig på, en gang... for det har altså meget at sige... jeg gider ikke hvis det er sådan en hvor det egentlig bare er fis og ballade!

Jeg kunne godt forestille mig, at man i nogen tilfælde skal tænke lidt på at billeder og skrift ikke altid lever op med virkeligheden.

curious

curious

67 indlæg
  • Skrevet

Jeg har selv profiler på Dating.dk, Single.dk og PartnerMedNiveau - de har hver i sær sine fordele og ulemper. De koster alle 3 penge og som en skrev længere oppe kan det hurtigt blive en investering af de større, så gør dig den tjeneste inden du går i krig med det og afstem de forventninger du har til udfaldet af et dating site. Jeg startede med en holdning om at finde den eneste ene, men har nu fundet ud af at man skal nok et par stykker igennem, før man rammer plet. Og det har da kostet mig både tid og penge at komme dertil. Men dating sites virker, jeg har indtil flere venner der har fundet og er den dag i dag gift med nogle piger de fandt via dating sites... Men held og lykke med det

Ansjosen

Ansjosen

3011 indlæg
  • Skrevet

Jeg synes ikke, 20 er for ungt. Jeg oprettede min første datingprofil som 19-årig, hvor jeg dog - set i bakspejlet - på ingen måde var klar over, hvad jeg egentlig ledte efter. Forsøgte mig så igen i sommeren sidste år som 21-årig (og med en række mislykkede flirts i bagagen). Det var egentlig mest for sjov, og for at møde nye mennesker, men jeg endte med at finde min kæreste, som jeg har været sammen med i lidt over et halvt år nu Vi ville aldrig have mødtes bare i byen, da vi ikke kommer de samme steder, så netdating har helt sikkert været eneste mulighed for at møde ham.
Jeg havde en profil på en gratis side, der hedder endate.dk. Den er nu meget hyggelig, men der er ikke sindssygt meget aktivitet - den er dog god, hvis du lige skal snuse til datingmiljøet Et råd jeg vil give dig med også (nu jeg er i gang ) er at du skal vide nogenlunde, hvad du leder efter - ellers er det nemt bare at hygge-skrive med en masse og aldrig komme videre. Hvis der er en sød fyr, du er interesseret i, og som svarer - så tag ud og mød ham og se ham an hurtigst muligt!

Trixie

Trixie

645 indlæg
  • Skrevet

Elywin sagde:

Jeg har været på nogle datingsider siden juni sidste år, og har været på nogle dates siden dengang... Jeg har mødt nogle søde fyre, men enten var det mig der var mere interesseret i dem eller omvendt, men det er også blevet til et par nye venner igennem siderne...

Her for lidt over 2 uger siden mødte jeg så en fyr der bor kun 400 m. fra mig.. Han viste interesse for mig på min profil på single.dk, men jeg brugte lige en dags tid på at tænke over om jeg skulle vise interesse tilbage også, for jeg synes han så sød ud, men der stod næsten ingenting i hans profil... Bestemte mig så for at jeg lige så godt ku se hvad han var for en, men da jeg ville gå ind og vise interesse tilbage var min guldprofil udløbet, så jeg kunne ikke skrive til ham eller noget...

Jeg loggede så ind på min profil på dating.dk, hvor jeg så kunne se at han lige havde oprettet profil også... Jeg havde lige 2 dages plusprofil tilbage derinde, så skyndte mig at skrive til ham... Vi udvekslede skype med det samme og skrev derover... Vi sad faktisk hver aften fra den lørdag til onsdag og skrev til kl. 1-2 stykker om natten, selvom han skulle tidligt op og på arbejde

om torsdagen mødtes vi så, og vi snakkede lige så godt sammen som vi skrev sammen, og vi kyssede allerede på første date Han kom hjem til mig ved 19:30 tiden om aftenen og tog hjem 1.30

Om fredagen og lørdagen så vi så ikke hinanden, men sms'ede en del sammen... Jeg skulle spille til en konkurrence og var først hjemme sent lørdag aften... Så kom han så hjem til mig igen sidste søndag ved middagstid, og vi hyggede os hele dagen med film og serier, spillede lidt wii og hentede mad udefra, og vi nussede og puttede, og det var bare rigtig hyggeligt... Han overnattede hos mig, og så har vi faktisk været sammen hver dag siden I lørdags blev vi så enige om at vi vist godt kan kalde os kærester, og søndag formiddag inviterede han mig ud på brunch inden jeg skulle mødes med nogle veninder

Så netdating kan der godt komme noget godt ud af

Ej, en dejlig historie