1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. introvert i forhold med ekstrover. Erfaringer ?

introvert i forhold med ekstrover. Erfaringer ?

Katze.

Katze.

339 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hej, jeg slår tit opslag vedørende mit forhold til min dejlige kæreste. Jeg har ikke rigtig nogle at tale med de her ting om i virkelighedens verden. Jeg er på 2. år med en sød fyr. Han er ældre end jeg (23) jeg er 20. Han er ved at uddanne sig nu i butik. Men sideløbende har han gang i rigtig mange spændende interesser, og han bliver hele tiden meget meget dygtigere. Han er anerkendt i mange kredse. Jeg er eftertænksom og lidt for glad for mine vante omgivelser. Jeg er også sjov, men jeg har altid været forsigtig af natur, en''pæn'' pige, hvad det så end er.. Jeg elsker vores forhold, men jeg må indrømme at jeg sidder med en følelse af at være utilstrækkelig.. Jeg studerer lige nu til sygeplejerske og jeg blev student fra en gymnasial uddannelse for 1 år siden. Sideløbende med studie har jeg et job, for at tjene lidt ekstra ved siden en hjemme boende su. Det giver god mening :) Men på det sidste har jeg taget en del ekstra vagter, da jeg har en køreprøve jeg snart skal betale for. Min kæreste og flere i hans familie blander sig i min uddannelse. På det sidste har min kæreste bare kritiseret mig fordi jeg har taget et valg om at arbejde lidt ekstra. Jeg skal da studere hårdt, og hvorfor dog arbejde? Jeg har altid bare gjort det der forventes uden at stille spørgsmål eller særlig kritisk. Jeg har da mine interesser, men jeg har ikke rigtig visioner om at blive så meget bedre hele tiden. Men når jeg er sammen med min kæreste bliver jeg nogle gange bare lidt trist.. Fordi det virker som om det hele skal handle om det at blive bedre. Og tjene flere penge. Jeg er så glad på hans vegne, men samtidigt føler mig af og til utilstrækkelig og doven ved siden af ham. Taget i betragtning af det han laver. Misforstå mig ikke, jeg er ikke misundelig, jeg beundrer engagementet. Men er der nogle der har gode råd til hvordan jeg håndterer disse følelser? jeg støtter ham I de valg han træffer, men på den anden side sidder jeg med følelsen af at være en cheerleae/tilskuer i det hele. Det gør det nok ikke nemmere at vi pt. ikke har fællesvenner, og færdes i vidt forskellige kredse. Jeg beundrer at han er udadvendt og kan snakke med de fleste mennesker uanset køn. Det er smukt, og jeg er enig i man skal være der for hinanden. Måske er det okay at jeg har mit studie og de få venskaber. Jeg er næsten overkommet en lang periode, hvor jeg har været slemt deprimeret. Her i dag føler jeg, at jeg har det bedre, og jeg smiler hver dag. Er også en smule social på studiet, selvom det kniber nogle gange.. Det var lidt tanker, fordi jeg har det godt med min skønne kæreste, men jeg er i tvivl om, hvorvidt vi er for forskellige, om det er opslidende i længden ? Man siger at modsætninger mødes. I så fald, tror jeg, at der venter et stykke arbejde med mig selv, så jeg kan komme ud af min skal. vi ville flytte for at starte på en frisk i en ny by et godt stykke fra KBH Oveni det har vi talt om, at flytte sammen jeg og min kæreste. Men jeg sidder med følelsen af, om det her er helt sundt igen. Jeg er måske gammel af sind, men jeg bliver mindet om det jeg gerne vil blive bedre til i livet, når vi er sammen. Oveni det så tænker jeg, at han egentlig måske passer bedre med en der er ligeså ambitiøs. Det er nok pjat, men de tanker dukker op når man føler sig utilstrækkelig.
Katze.

Katze.

339 indlæg
  • Skrevet
Oppe
Katze.

Katze.

339 indlæg
  • Skrevet
oppe
Lemonade90

Lemonade90

19 indlæg
  • Skrevet
Jeg synes da ikke du lyder til, at være doven og uden ambitioner. 1) Du er gået hurtigt videre på en mellemlang videregående uddannelse 2) Du arbejder for, at kunne betale dit kørekort. Hvilken uddannelse i butik er det, som han er ved, at tage? Jeg føler med dig, fordi jeg er nok er den samme type som dig. Modsætninger mødes og magi opstår, så bare fordi I er forskellige, så kan det sagtens lykkes. Men ligesom du støtter ham i HANS valg, så burde han også være der for dig. Selvfølgelig må man gerne være undrende overfor ens partners valg, men du skal sku ikke have det dårligt med dig selv. Det lyder dog som om I lige skal ha' afklaret nogle ting inden I flytter sammen.
Katze.

Katze.

339 indlæg
Salgs assistent i en sportsforretning. Tak, det er rart at vide, at man ikke er helt alene om at være sådan. Han er der for mig. Men jeg tror egentlig bare, at jeg skal acceptere vores forskelligheder. Hvis vi flytter så er der 70 km fra København. Vi Håber lidt at det gavner os begge- nok mest jeg. Jeg er vokset op o en familie der ikke er helt funktionel. Men må indrømme der et rigtig mange overvejelser for mig, i forhold til ham. Også økonomisk. Jeg arbejder lige nu, og er glad for det arbejde. Flytter vi, så er jeg også nødt til at starte forfra på det plan. Han er meget bedre dækket ind økonomisk, og det er faktisk også han der kan købe boligen. Jeg synes alt i alt, at der er rigtig meget at tage stilling til. Mine forældre et muslimer og støtte mig ikke helt. :( jeg er meget på nippet til at sige, at jeg gerne vil være i det trygge. Åh det er ikke så nemt.
Katze.

Katze.

339 indlæg
  • Skrevet
Jeg har for eksempel ikke en Børne opsparing, men har selv sparet et mindre beløb op. Min kæreste forældre forstår ikke jeg vil spare op og sådan. Det nemt for dem når de ikke står i min situation, hvor hver en krone næsten skal vendes. Jeg er nødt til at være lidt egoistisk og tænke på min fremtid.
Katze.

Katze.

339 indlæg
  • Skrevet
oppe
Whineit

Whineit

1509 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Jeg forstår ikke hvorfor du mener du er uambitiøs. Som nævnt før, er du i gang med en uddannelse og har arbejde, så jeg vil mene at du er ambitiøs. Din kæreste fortjener ikke "bedre" end dig eller hvad du vil kalde det. Jeg tror bare, at du må indse at vi alle har forskellige måder at være ambitiøse. Der er virkelig mange måder at være ambitiøs. Med hensyn til at dine forældre ikke støtter dig, hvad er det de ikke støtter dig med? Jeg er selv muslim, og kender til den mentalitet. Det med hele tiden at blive bedre, og tjene mange penge er meget vigtigt i vores kultur, fordi så viser man udadtil at man har styr på det. Vi er meget gammeldags Ifht det. Ja du tjener måske ikke så meget som din kæreste lige nu, men det kan du da når du er færdiguddannet. Og Det vigtigste er, at du er glad for det du laver både mht studie og arbejde, så kan det andet altid komme. Når du bliver færdiguddannet kommer du til at tjene penge og der kan du så spare. Min kæreste er også meget udadvendt, som kan snakke med alle typer mennesker og har rigtig mange venner, hvorimod jeg er mere inadvendt, og har få tætte veninder. Jeg vil sige at jeg havde det meget svært i starten, da han altid sås og hyggede med sine venner, hvor jeg måske bare var hjemme for mig selv og havde få aftaler om ugen. Men jeg har lært, at det faktisk er helt okay, og jeg er egentlig meget glad for mine få veninder. Jeg har ikke brug for alt for mange venskaber, som jeg skal huske at pleje.
contrast

contrast

1478 indlæg
  • Skrevet
For det første synes jeg slet ikke at hans familie har ret til at blande sig i din uddannelse, så der synes jeg bare du skal sige "jeg har valgt det her, og ønsker ikke nogle kommentarer om det, for det er mit liv". For det andet, så læser jeg ud fra dit indlæg at du er ambitiøs med mange ting, du har da gang i mange projekter på en gang; du tager kørekort samtidig med at studere og arbejde ved siden af! Synes du i øvrigt at det at være salgsassistent er mere ambitiøst end at være sygeplejerske? Jeg tænker at det er lige omvendt :) og en nyuddannet sygeplejerske tjener i gennemsnit ca. 28.000 kr. om måneden, det er da en ok god løn, og jeg har svært ved at tro at særligt mange salgsassistenter kan matche det.. Men kan tage fejl, så meget ved jeg ikke om det.
Katze.

Katze.

339 indlæg
Du har ret. Jeg må acceptere at vi er forskellige. Jeg er bange for at stå i skyggen af ham. Men efter at jeg fandt ud af, hvilket beløb min kæreste har sparet op, blev jeg lidt mystisk.. jeg vil gerne flytte, men jeg er bare i en dårlig økonomisk situation ;( har nogle penge sparet sammen, men hvis vi flytter, så er det 70 km fra København. Jeg skal til at finde nyt job og ligesom starte en ny tilværelse... Har ingen opbakning fra min familie, det er en stor beslutning at være alene om som 20 årig. På den ene side håber jeg, at jeg kan lære noget og blive mere selvstændig ved at flytte. Men det er som om,min kæreste ikke rigtig forstår hvilken kæmpe belsutning det er for mig. Min familie er som sagt muslimer. Åh, det er svært ;( Jeg aner ikke om min familie vil være der for mig, hvis det alligevel ikke rigtig kan hænge sammen at flytte med kæresten. Vi har begge set lejeligheden, og vi kan spare at skulle låne i banken.