1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Jeg elsker min kæreste - men er jeg forelsket?

Jeg elsker min kæreste - men er jeg forelsket?

Emma3683

Emma3683

15 indlæg
  • Skrevet
Hej med jer.... For at gå direkte til sagen: Min kæreste og jeg har været sammen i godt og ved 2,5 år, og vi er begge to rigtig glade for hinanden. Vi bor i en dejlig lejlighed, og snakker ofte om vores fremtid sammen, om uddannelse, ægteskab og børn osv.. Jeg føler dog på det sidste, at jeg ser andre veje. Jeg kigger bevidst efter flotte fyre at flirte med i byen (nok se, men ikke røre), og jeg elsker at få opmærksomhed fra det modsatte køn. Når mine veninder fortæller om deres sommerflirts, og deres 'de-første-3-måneder'-forelskelse, så stikker det i mig af jalousi. Jeg føler at alt er blevet til hverdag. Romantikken er væk, og spænding er der absolut ingen af.. Udover dette så har jeg aldrig lyst til ham. Han tænder mig simpelthen bare ikke. Der skal ihvertfald en rigtig god flaske vin og en eller to flotte fyre til i fantasien, før vores sex er godt hvorimod det til hverdag er forceret, eller ikke-eksisterende. Jeg kom for noget tid siden i kontakt med en gammel 'flirt'. Vi har aldrig lavet noget, men vi snakkede om det flittigt. Og det er vel på en måde en fantasi jeg aldrig har fået indfriet? Åh den fantastiske sex jeg kunne have med ham.. Dét snakker vi dog IKKE om - jeg holder mig meget tilbage, og har flere gange informeret ham om, at jeg IKKE er den utro type. Det er jeg bare ikke.. Nu har han dog ikke svaret på min seneste besked i nogle dage - og jeg tror at kontakten stopper her. Det er fair, men problemet er. Jeg er faktisk lidt skuffet og ked af det? Jeg ville gerne forsætte det - og det er forkert når man har en kæreste. Jeg lagde endda mærke til forleden, at jeg får lidt sommerfugle i maven, når jeg kan se at der tikker en besked ind fra ham... Sådan har jeg ikke haft det med min kæreste i et år eller deromkring.. Alt i alt - jeg forsøger at finde småfejl ved min kæreste, som retfærdiggøre at jeg har lidt kontakt med ham, og eller at jeg ser lidt efter andre fyre. Han er kedelig - ser mest TV eller spiller playstation osv. - udover det, så er han bare faldet hen i den der 'mande' stemning med en hånd i bukserne på sofaen, imens han ser et eller andet åndssvagt i TV, og hvis man forsøger at være spontan så er svaret altid 'nej.' eller 'haha hvorfor vil du det, det er da åndssvagt' - uanset hvilken idé men kommer på, af ting vi kan lave sammen.. Jeg har fortalt ham, at jeg ikke føler vores forhold er det samme længere, og at jeg savner vores 'flamme', men det virker slet ikke til at han tager mig seriøst. Jeg har endda spurgt ham direkte ''hey du. Elsker du mig egentlig kun, eller er du også forelsket i mig?' - for det føles som om at vi er bedre som venner. Problemet er, at jeg virkelig elsker hans familie. Han har den dejligste familie, som jeg holder rigtig meget af - og når man slår op, jamen så siger man jo også farvel til svigerfamilien.. Jeg har lyst - lyst til dejlig, hed sex .... med alle andre end ham, og jeg har lyst til at flirte, at kysse en tilfældig i byen - at møde en ny og fortælle veninderne om det.. Hvad gør jeg? For jeg er jo også bange for, at selv hvis jeg finder en ny om nogle år - og er nyforelsket osv.. at det så bliver det samme igen og igen og igen - uanset hvem jeg vælger.. er det bare en del af livet? Er på bar bund....
Kavisse

Kavisse

1 indlæg
  • Skrevet
Hej Du fik sat rigtig gode ord på nogle følelser som jeg genkender 100% fra mit eget forhold. Selv har jeg været i forholdet i næsten 4 år. Og stiller mig selv spørgsmål som; "skal det være os to?", "skal han virkelig være min sidste kæreste?" "Kan det passe at jeg i en alder af 21, allerede har fundet min fremtidige mand?" Og samtidig tænker jeg, måske er det i så fald bedre at afslutte det nu fordi jeg jo gerne vil prøve at være single, men alligevel har en ide om at jeg vil giftes og have børn inden jeg bliver 30? Måske er det bare lettere at blive i forholdet, men er det den rigtige indstilling? Jeg elsker min kæreste, men min kæreste ELSKER mig, ja nærmest forguder mig. Jeg er meget nysgerrig på dette punkt for jeg føler mig "fanget" i de samme problemer som du. :-)
safire

safire

247 indlæg
  • Skrevet
Det er yderst sjældent at man stadig er direkte forelsket efter et par år sammen. Men jeg vil bestemt ikke mene, at man skal føle som du føler! Jeg har været sammen med min kæreste i over 3 år, og jeg har stadig lyst til ham hver gang vi ses og jeg savner ham konstant + vi elske at lave ting sammen! Men vi er så heller ikke flyttet sammen endnu, så skal ikke kunne sige om det er fordi der ikke er gået total hverdag i den endnu. Det lyder det som om der er for jer. Det er ganske normalt at føle spænding når det modsatte køn viser interesse for en. Vi er jo "programmeret" til altid at søge efter det bedste og mest attraktive for os. Har i haft en virkelig, og jeg mener virkelig, oprigtig og lang snak om jeres forhold? Ikke sådan en man tager over en film i fjernsynet, men en snak man tager face to face, mens man kigger hinanden i øjnene. Hvis i begge to virkelig er indstillet på det, kan jeres dårlige vaner måske reddes. Det lyder som om, at der ikke er ret meget initiativ eller engagement mere, men hvis man virkelig indser at man er derude, hvor man så småt begynder at se sig om efter en anden partnet, men samtidig ikke vil miste ham man har, så er det noget man er nødt til at prøve af. Hvis du ikke føler det er det værd, eller hvis du ikke orker det, så tror jeg du skal se at komme videre fra ham. Både for din egen og hans skyld :-)
xxmahaloxx

xxmahaloxx

864 indlæg
  • Skrevet
Som Safire skriver er det sjældent at man stadig er decideret head-over-heels forelsket efter flere år sammen. Tilgengæld bliver forelskelsen som regel erstatter af en dybere kærlighed, tillid og lyst til at være sammen. Min kæreste og jeg har 4-årsdag om en måned og har boet sammen i 3,5 år. Jeg elsker ham overalt på jorden og kan ikke forestille mig en tilværelse uden ham. Herhjemme er der helt sikkert gået hverdag i den - vi har som sagt boet sammen i 3,5 år - men... Jeg elsker vores hverdag! Vi kysser hinanden hver dag, flere gange om dagen. Vi skriver sms'er sammen hele dagen om at vi glæder os til at ses senere (selvom det kun er 10 timer vi ikke ses). Vi hjælper hinanden med det praktiske og går og driller hinanden imens. Vi putter tæt på sofaen og nusser og kysser til en god film. Vi går ture hånd i hånd med hunden, tager på køreture ud i det blå, inviterer hinanden på dates og arbejder generelt for at forholdet netop ikke skal blive 'kedelig-hverdag', men 'sjov og aktiv hverdag' - og det er arbejde, det er ikke noget der kommer af sig selv. Hvis man konsekvent ligger sig i hver sin ende af sofaen med hver sin telefon og ingen kontakt, hverken fysisk eller psykisk har med hinanden, er det klart at romantikken og lysten daler. Et godt forhold kræver arbejde, bevidste valg og prioriteringer. Jeg tror din kæreste og dig trænger til at tage arbejdsbukserne på og kæmpe for at redde forholdet - eller blive enige om at gå hver til sit. I førstnævnte tilfælde skal der to til tango - I skal begge ville redde det og I skal mene det oprigtigt.
Emma3683

Emma3683

15 indlæg
Lige præcis det du skriver der, giver rigtig god mening for mig. Dét med at invitere hinanden ud på dates - at køre ud i det blå osv osv. Det er virkelig sådan noget jeg drømmer om. Jeg har sagt til min kæreste tydeligt, at jeg synes han bruger sin mobil for meget, det er nemt for ham bare at tage den op og tjekke den - også selvom vi sidder midt i en samtale osv.. Når jeg siger til ham ''Skat, jeg keder mig. Skal vi ikke lave noget, vi kan kører en tur?'' så lyder den, og tro mig - det har jeg hørt mange gange: ''Ej, det er spild af benzin, hvor skulle vi dog køre hen?''.. Jeg føler selv at jeg gør meget for netop at gøre det til 'sjov og aktiv hverdag', men min kæreste er slet ikke interesseret... Vi kysser dog også tit til hverdag, og krammer og griner osv, det er slet ikke det, men det er ikke nok for mig. Jeg har brug for mere aktivitet og 'spas'- altså at tage på nye dates osv. Til fødselsdage, mærkedage mm., det ender altid med middag på den samme restaurant og så en tur i biffen. Jeg trænger til mere!... Men tak for dit svar, netop den hverdag du oplever er det jeg virkelig kæmper for..
Emma3683

Emma3683

15 indlæg
  • Skrevet
Hmm okay..... Jeg snakkede med min kæreste igår, som siger at det er 'plat' og 'spild af tid' at bare gå en tur med sin kæreste, og at det er ''åndssvagt'' at åbne en god flaske vin og spille et spil sammen en aften, frem for at se tv.. Æv, jeg er helt ulykkelig. Jeg må nok bare indse, at jeg aldrig bliver hundrede procent tilfreds med vores forhold, på trods af hvor højt jeg elsker ham og omvendt. Vi er måske bare for forskellige.... Hvad gør jeg?.. er helt tom for ord. Han tager mig slet ikke seriøst, og han blev rigtig sur og provokerende, ja nærmest barnlig, da jeg sagde at jeg godt kunne tænke mig at få mere ud af den tid vi bruger sammen. Det er typisk ham at være så barnlig, frem for at føre en voksen og moden diskussion og samtale...
anastasia96

anastasia96

57 indlæg
  • Skrevet
Hej, efter at have læst din sidste besked, synes jeg virkelig det lyder som om i er forskellige steder i livet og at i er groet fra hinanden.. Tror du skal tænke over, om hvorvidt i skal fortsætte forholdet, og derefter tage en alvorlig snak med ham, da det jo kan være han er faldet i "komfort zonen" af forholdet, hvor han tænker alt er godt og køre fint, derfor skal der ikke gøres noget, men hvor du savner en smule spænding og lidenskab, frem for sofahygge. Synes du skal snakke med ham, og måske stille dig selv spørgsmålet, at hvis han havde sex med en anden, ville du så blive ked af det, hvis ja, så ved du at du elsker ham, og gerne vil kæmpe lidt endnu. Og ellers ønsker jeg dig held og lykke med det hele :)
vaniljestang

vaniljestang

246 indlæg
  • Skrevet
Hej trådstarter :) Jeg har lige læst debatten og svarene og ville lige komme med mine tanker. :-) Jeg synes det lyder som om at DU gerne vil holde knisten i forholdet, gøre noget for at det bevare spændingen og at I kan udvikle jer sammen. Dog ser det ud til din kæreste overhovedet ikke er samme sted. Sikke noget pjat at sige at det er åndssvagt at åbne en flaske vin med sin kæreste når man skal spille? Det er som om han slet ikke kan se hensigten, altså at du bare gerne vil hygge med ham og få lidt mere liv i forholdet, inden det går dødt. Jeg synes, som en anden også skriver at det lyder som om I er vokset fra hinanden på et eller andet punkt og at I vil forskellige ting. Hvis det var min kæreste, så ville jeg sætte en god portion tid af til at snakke med ham, hvor han ligger den mobil væk, fjernsynet er slukket osv. Forklar ham at det ikke handler om den flaske vin, men det handler om at du savner at I laver noget hyggeligt sammen. Forklar ham at for dig er det vigtigt at I ikke bliver et "sofapar" der sidder og spiser i hver sin ende af sofaen og falder i søvn foran flimmeren. Hvis han synes alt køre fint som det er nu og stadig ikke kan se det hyggelige I at lave noget sammen, så synes jeg virkelig du skal overveje at gå fra ham. Der er ikke noget galt i at han ikke vil de ting, men så kommer det jo ikke til at fungere på den lange bane når man er så forskellige ift hvad man vil i et forhold.. Min veninde og hendes kæreste har været sammen 4 år. De laver ALDRIG noget sammen. Han spiller computer hver dag når han kommer hjem og hun sidder i stuen og ser tv. De sover ikke engang sammen, for ham kæresten spiller hele natten lang, så un sover på sofaen. For mig lyder det dødsygt, men for dem fungere det fint. De er ikke typer der gider ud og lave alt muligt, men er glade for hinanden og på hende lyder det som om at det er bare sådan de er og det fungere for dem. Når de skal hygge sig, sidder de sammen i stuen med hver deres computer og spiller mod hinanden. Så jeg tror det handler om at man finder en som deler de samme holdninger om hvordan et forhold skal fungere og har samme interesser.