1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Kærest overdrevet afhængig mor

Kærest overdrevet afhængig mor

G1998

G1998

4 indlæg
  • Skrevet
Hej allesammen! Jeg er en pige på 20, som har en kæreste, jeg har været sammen med i ca. halvandet år. Han er 24 år gammel. I vores forhold har vi mange konflikter og skænderier bl.a. da han fremstår utrolig overlegen/narcissistisk, går og fortæller alt og alle om sine vilde fremtidsplaner, der i virkeligheden aldrig bliver til noget, hans umodenhed osv. Vi er gået fra hinanden utrolig mange gange, på den tid vi har været sammen, hvor jeg har gjort det forbi stortset alle gange. Dog er et af de største problemer i vores forhold, at han er utrolig afhængig af sin mor. Da jeg mødte ham var jeg 18, og han var 22. Jeg boede i en etværelses, han boede hjemme, hvilket han nægter mere eller mindre, da han ikke mener, at man bor hjemme, hvis man ikke er der særlig meget. Af samme årsag mener han, at han flyttede hjemmefra som 15 årig, da han brugte meget tid med venner osv. Altså han har et stort behov for altid at overgå mig, selvom det han siger ikke passer. Fx hvis jeg flyttede hjemmefra som 18 årig, så gjorde han det pludselig som 15 årig osv. Jeg gik på gymnasiet på da vi mødte hinanden, han havde sin egen virksomhed, som han dog lukkede efter kort tid. Hvorefter han havde "ferie"/ var arbejdsløs i 7 måneder. I denne periode underholdt han alle på sin vej om sine store planer, som ikke bliv til noget. Hans mor havde derimod ufattelig travlt med at sende jobforslag til mig, der var blevet student 1 måned forinden og ikke ham, der gik ledig i flere måneder. Før jeg mødte min kæreste havde han fået frakendt sit kørekort, og jeg har aldrig haft kørekort, hvorfor jeg altid ofte tager bussen. Min kæreste derimod får sin mor til at køre sig 24/7, hvis han har glemt 1 trøje derhjemme, ikke gider at gå 300m ned og købe panodiler osv. Flere gange er hun kommet kørende 2-3 gange på én dag. Hun bor ca. 15 km fra os. Vi bor i MIN studielejlighed på 30kvm, da han bare er flyttet ind i sin tid. Hvis vi snakker om at finde noget andet tager han intet initiativ, og det skal helst være i den by hans mor bor, selvom både mig og ham arbejder/studerer i en anden by 1 time væk i offentlig transport. Min kæreste blev på et tidspunkt opereret i ballen, hvor hans mor skulle tage fri fra arbejde hver onsdag 4 uger i træk, for at køre ham til kontrol, hvor hun i øvrigt gik med ind, og gik helt tæt på og kiggede, når han fik fjernet sting i RØVSPRÆKKEN. Hvilket for mig er meget grænseoverskridende, at man som en 24 årig MAND ønsker ens mor skal se. Alt dette tiltrods for, at der går en bus 300m fra os, direkte hen til sygehuset. Derudover har hans mor i perioder ringet og vækket ham dagligt, og hvis han ikke tog telefonen, ringede hun til mig i stedet kl 07 om morgenen, når jeg havde fri. Hvis jeg gør det hele klar, hvis vi skal noget, vækker ham, vækker sågar hende, hvis vi er derhjemme, går med hunden og alt andet, mens han bare sover. Så skal hun samtidig kommentere på, hvor træt han ser ud og at det bliver dejligt for ham at komme hjem at sove. Velvidende jeg ikke har kunne sove og kun har sovet 3 timer og han har sovet 9-10 timer. Da jeg skulle til min sidste studentereksamen, bad hun mig endda gå ind UDEN at vække min kæreste, finde hans bukser og vaske dem. Mens han sov og jeg gjorde mig klar til min SIDSTE eksamen. Han var på daværende tidspunkt arbejdsløs. Hvis min kæreste og jeg har skænderier, og det kommer hende for ører, så begynder hun også at opføre sig som en eller anden børnehavepædagog, der vil have at "vi alle skal tage en snak om det". Hvilket jeg på ingen måder synes er passende, da vi er voksne mennesker, og vores problemer på ingen måde er noget hun skal blande sig i. Hvis min kæreste og jeg skal ud at spise, blander hun sig også i, hvad det koster, og om "det ikke er for dyrt?". Tiltrods for, at det naturligvis ikke er hendes penge vi skal bruge. Hvis jeg har købt en eller anden lille ting, skal hun også rigtig dømmende spørge, hvad den har kostet. Generelt blander hun sig sygt meget i vores økonomi. Og så er min kærestes og hendes økonomi blandet fuldstændig blandet sammen, så hvis jeg skal låne nogle penge af min kæreste til fx vores aftensmad, så beder han mig ringe til hende og få hende til at mobilepaye mig, og før vi mødte hinanden tjekkede hun hans e-boks for ham. Han har desuden adresse hjemme hos hende. Hun sender også altid min kæreste mad med hjem, som om vi ikke kan klare os selv. Foreslår os at søge julehjælp osv, selvom det på ingen måde er noget vi har brug for. Så generelt er hun bare ret nedladende omkring vores økonomi, tiltrods for at jeg er på SU og min kæreste har et helt ok job. Da min kæreste snart havde fødselsdag, spurgte jeg ham også, om vi ikke skulle finde en større lejlighed inden da så vi kunne holde hans fødselsdag selv. Men nej nej, det var helt fint at den blev holdt hjemme hos hans mor, da den altid var blevet holdt der. Han holder så meget fast i fortiden, at det ikke er til at holde ud. Fx. hvis vi skal på ferie, så vil han til det sted han har været på ferie som barn, selvom jeg vil noget andet. Han vil købe sin mors hus. Han vil have nogle stole fordi hans far har nogle lignende (og han vil KUN have dem fordi de ligner hans fars), have lædersofa fordi hans mor har en osv. Vi så endda på lejlighed i samme by som hans mor, men jeg afslog den, da den lå langt fra alle butikker osv, det mente han dog ikke var noget problem, for vi kunne bare handle sammen med hans mor. En "mulighed" som andre overhovedet ikke engang ville overveje. Altså HELE vejen igennem er vores liv bare SÅ gennemsyret af hans mor, at jeg ikke kan holde det ud! Har snakket med ham om det flere gange, men han mener at det er heeelt naturligt, og at det er fordi de hjælper hinanden i hans familie. What to do?
chikua

chikua

439 indlæg
  • Skrevet
Det lyder virkelig ikke som om du gider være sammen med ham
G1998

G1998

4 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Jeg har da også mine tvivl, hvilket også er grunden til vores on/off forhold. Dog føler jeg, at hvis det her problem med hans mor ikke var der, så ville det være langt nemmere for os som par. Når der er ikke er en tredjepart, der skal involveres i absolut alting.
banditqueen

banditqueen

121 indlæg
  • Skrevet
Tænk dig rigtig godt om. Det der ændrer sig ikke, så du skal virkelig overveje om du vil bruge resten af dit liv med sådan en vatpik. Overvej hvad Du vil I fremtiden og tag det seriøst. Du har ét liv og det er spild af tid at spilde det på et pjok der er så afhængig af sin mor. Jeg er sammen med en mand der har en mor der rigtig gerne vil alt det der. Hun er storslem og her er manden 29. Jeg går fra ham i weekenden. Jeg gider det ikke.
ppetersen

ppetersen

24 indlæg
  • Skrevet
Følg din mavefornemmelse. Du fortjener ikke at blive ved sådan en "vatpik".. Lev DIT liv, uden at spilde det på ligegyldige ting. Der findes en masse andre søde mænd derude :)
G1998

G1998

4 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Har også haft en rigtig dårlig mavefornemmelse igennem det hele og den der "er det her det rigtige?"-følelse i baghovedet hele vejen igennem. Men elsker ham, og har svært ved at såre ham og at se ham ked af det. Men jeg tror, at I har ret i, at det aldrig ændrer sig :( Og især også fordi, at han ikke kan se det forkerte/underlige i det.
gitte345

gitte345

473 indlæg
  • Skrevet
Det lyder virkelig helt forfærdeligt! Ej men kom ud af det. Det ændrer sig aldrig!
Milly0711

Milly0711

6 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Det kommer nok ikke til at ændre sig, nej... Personligt ville jeg nok råde dig til at mærke godt efter, for husk på, at du jo HAR taget snakken med ham, men han kan ikke selv se problemet i det.. Jeg ville gå fra ham
G1998

G1998

4 indlæg
  • Skrevet
Har mærket godt efter og har valgt at gøre det forbi. Jeg bliver aldrig lykkelig i det her forhold.
EmotionS

EmotionS

24 indlæg
  • Skrevet
Godt!!

Mest populære tråde