1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Kan ikke finde en vej ud, og kan ikke holde til...

Kan ikke finde en vej ud, og kan ikke holde til det!

Anonymous

Anonymous

148447 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret

Hej derude.

Jeg sidder med tårerne løbende ned ad mine kinder, mens jeg skriver det her. Jeg har en ekskæreste som jeg har haft været sammen med et par gange efter vi har slået op. Han har fået at vide at han har depression, og han drikker en del. ( Han er kun 16 år ) Han har det pisse elendigt, og er hele tiden nede. Jeg vil så gerne prøve at hjælpe ham, og gør alt hvad jeg kan. Men når han så ikke svarer når jeg sms osv., bliver jeg så vred fordi jeg virkelig gør alt for at hjælpe ham! ( Jeg er selv depressiv, og lider af forskellige former for angst ) Han siger han ikke er ligeglad, men han svarer ikke på halvdelen af beskederne. Og så ind imellem skriver han bare ''fuck det hele, jeg gider ikke mere'', og så bliver jeg bare så fandens bange for, hvad han kan finde på! Og det er det der er mit problem: Jeg har jo tilbudt at hjælpe ham. Men det her med at han så ind imellem får det til at lyde som om han vil skade sig selv eller noget, nedbryder mig. Fordi jeg er så bange for at miste ham. Og jeg kan bare sidde her og bliver mere urolig og ked af det, fordi han hverken gider svare eller noget!

Det er en rigtig lorte situation, for er bange for at hvis jeg dropper venskabet, så giver han op. Men det er også bare hårdt for mig..

Undskyld hvis lyder underligt og er langt osv.. Har bare brug for råd, for jeg er helt knust! :'(

Kram xHeydude

Butterflykiss

Butterflykiss

32 indlæg
  • Skrevet

Jeg har selv stået i en lignende situation, godt nok ikke helt ligeså voldsom. Jeg havde noget kørende med en fyr, som havde et hashmisbrug. Jeg var også parat til at gøre alt jeg kunne for at hjælpe ham, men han tog ikke imod min hjælp. Det er en virkelig svær situation, men en af de vigtigste ting du kan gøre, det er at vise ham, og blive ved med at fortælle ham, at du er der for ham. Lyt til ham, snak med ham, hold af ham.

Måske skulle han overveje at snakke med en psykolog?

Anonymous

Anonymous

148447 indlæg
  • Skrevet

Tak for dit svar! Men det er som om, at ligemeget hvad jeg siger og gør, så har han bare den holdning ''Det nytter jo alligevel ikke noget. Det bliver ikke godt igen''. Jeg gør alt hvad jeg kan. Men det er svært..

Han har faktisk været til psykolog nogle gange, men han synes ikke det hjælper overhovedet. Har bedt ham om at give det en chance, for problemer bliver jo ikke løst lige med det samme. Ikke alle i hvert fald. Det tager jo tid. Men han må ikke få anti-depressivt medicin fordi han er under 18, og så føler han at alle har opgivet ham.

Det er virkelig svært, når man bare så gerne vil hjælpe, men personen ikke rigtigt vil hjælpes.. Suk.

Men tusind tak for dit svar! Gjorde du bare de ting, du skrev til sidst?

Butterflykiss

Butterflykiss

32 indlæg
  • Skrevet

xHeydude sagde:

Tak for dit svar! Men det er som om, at ligemeget hvad jeg siger og gør, så har han bare den holdning ''Det nytter jo alligevel ikke noget. Det bliver ikke godt igen''. Jeg gør alt hvad jeg kan. Men det er svært..

Han har faktisk været til psykolog nogle gange, men han synes ikke det hjælper overhovedet. Har bedt ham om at give det en chance, for problemer bliver jo ikke løst lige med det samme. Ikke alle i hvert fald. Det tager jo tid. Men han må ikke få anti-depressivt medicin fordi han er under 18, og så føler han at alle har opgivet ham.

Det er virkelig svært, når man bare så gerne vil hjælpe, men personen ikke rigtigt vil hjælpes.. Suk.

Men tusind tak for dit svar! Gjorde du bare de ting, du skrev til sidst?

Uh, jeg kan virkelig genkende de ting du skriver! Ham fyren jeg nævnte, han var også bare opgivende ligegyldigt hvad jeg næsten sagde.

Men angående psykolog, så synes jeg da helt klart at han burde give det en ordenlig chance. Rom blev ikke bygget på en dag, vel? Jeg kan godt forstå hans irritation omkring at han ikke må få anti-depressiv, men der burde også være en måde at komme ud af depressionen på uden medicin.

Ja, jeg lyttede meget og snakkede med ham hver eneste gang han havde brug for det. Men jeg støttede ham, og sørgede for at der var positive ting i hans liv. Jeg hev ham altså tit med til forskellige arrangementer, og sørgede for at lave noget forskelligt med ham tit, i håb på at han ville fokusere på noget andet, og mere positivt. Men det er ikke en sjov situation at stå i, når man vil gøre alt for at hjælpe, men de ikke vil modtage hjælpen.

Anonymous

Anonymous

148447 indlæg
  • Skrevet

Har stået i en "lignende" situation.. bare en smule anderledes, da det omhandler min mor som er misbruger af hash, piller og en masse forskellige ting.. Min mor havde været det i flere år. Kom derfor i døgnbehandling i 6 måneder, hvor jeg i mellemtiden boede hos min moster.. Min mor kom der for at blive clean. Og heel familien så frem til det, efter alle de pokkerst svære år der nu havde været. Samtidig har hun lidt af svær depression siden hun var 14 år gammel. Da hu´n fik mig og mine søskende blev vi tvangsfjernet som 7 og 10- årig.. Men da jeg blev gammel nok flyttede jeg tilbage til hende..

Da min mor kom hjem fra behandling havde hun fundet en ny fyr deroppe.. Som også var blevet clean.. Det viste sig bare at han overhovedet ikke var nået dertil, og stadig tog det ene og det andet. Min mor var tilbage idet samme igen. Det var et helvede at prøve at hjælpe hende. For hun ville intet hjælp have. Da han i 14 dage skred fra hende, med alle vores penge, værdier, dankort osv, måtte jeg sidde oppe med hende hver nat, for at hun ikke skulle begå selvmord. Jeg kunne ingen steder gå, for så ville hun gøre en ende på livt, fortalte hun til mig.

Hendes såkaldte fyr kom tilbage til hende, og hun tog imod med åbne arme. Nu er hun flyttet langt væk, og har cuttet kontakten fuldstændig til mig pga. ham..
Jeg har prøvet alt hvad jeg kan, men hun VIL ikke hjælpes! Erko, kan jeg intet gøre..

Selvom min histortie er lidt anderledes end din prøver jeg blot at sige: Det er så hårdt, at se folk man elsker ende/ være på den måde. Men lige meget hvor meget du vil siger ordsproget sig selv "Du kan ikke hjælpe en der ikke vil hjælpes". det er svært, jeg forstår det fuldt ud... men i sidste ende bliver du simpelthen nød til at passe på dig selv først og fremmest..

Mit råd er at giv udtryk for overfor ham at du er der, gerne vil lytte, og at han altid kan komme.. Men lad være med at bruge alle de kræfter på det, når det ingenting hjælper. Men vær der når han behøver!
Håber du forstår hvad jeg mener
Kram!

NinkaNinus

NinkaNinus

446 indlæg
  • Skrevet

Hvorfor må han ikke få antidepressiv medicin fordi han er under 18? Jeg fik antidepressiv da jeg var 17½ - ikke så langt fra 18, men stadig.

Det er en svær situation du står i. Selvom du bliver frustreret over at han ikke svarer, så må du ikke lade det gå ud over ham. Det kan være noget så uoverskueligt at skulle svare på sms'er (som du sikkert ved), og han får det bare endnu mere dårligt med sig selv.

Har du spurgt ham om han har overvejet at skade sig selv? Det kan måske give dig lidt tryghed

Som de andre siger, så kan du ikke gøre så meget andet end at forklare at du gerne vil hjælpe ham, og at du er der når han har brug for dig - det gør også meget

Mest populære tråde