1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Min kæreste flyttede væk fra mig for et godt job

Min kæreste flyttede væk fra mig for et godt job

Kvinde1995

Kvinde1995

2 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hej, Min kæreste og jeg havde kendt hinanden i 6 måneder og været sammen i 3 måneder, da han fik et godt job på Sjælland. Det var en virkelig god mulighed for ham, som han ikke ville takke nej til. Det skal dog siges, at han selv havde søgt det, men ikke forventede at få det. Jeg blev meget ked af det, da han fortalte mig, at han ville flytte væk fra jylland. Men elsker ham virkelig meget, og han er den perfekte fyr for mig, så jeg blev, selvom jeg måske irrationelt føler mig forladt. I starten sagde han, at han kun vil være der i et halvt år, så blev det til et år og nu 2 år. Nu har han så boet på Sjælland i et år, og jeg er virkelig i tvivl om, jeg kan fortsætte i forholdet, da jeg savner ham så meget, når vi ikke er sammen. Han er virkelig perfekt, når vi er sammen. Han tager meget hensyn til mig, men jeg har stadig brug for at have ham i min hverdag og ikke bare som weekendkærester. Jeg er ikke altid særlig sød, når vi ses, da jeg ikke kan styre min frustration over, at han ikke vil komme tilbage til Jylland. Eller han vil gerne flytte tilbage til jylland, hvis han får et lignende eller bedre job her. Hvortil han er begyndt at søge lidt, men det virker stadig som om at hans plan er at blive der et år mere. Det er virkelig forvirrende for mig, da han som sagt ellers er perfekt og virkelig omsorgsfuld. Vi taler heletiden om at flytte sammen, men som sagt sker det kun, hvis han kan få et andet lignende job på jylland. Jeg ved ikke, om jeg skal vente på, at han kommer tilbage eller skal gøre det forbi? Jeg har meget svært ved et langdistance forhold, da jeg har brug for en i min hverdag. Jeg græder heletiden, når vi ikke er sammen, fordi jeg ikke helt kan forstå, om det er mig, der er noget galt med eller ham. Andre har kunne klare et langdistance forhold, så hvorfor kan jeg ikke? Jeg er både bange for at vente på ham et år mere for at finde ud af, at vi ikke kan bo sammen og dermed bare ikke skulle være os. Dvs. have udholdt det savn/smerte, jeg føler for intet. Eller slå op for at have mistet manden i mit liv, fordi jeg ikke kunne klare et lille år mere. Hvad synes i, jeg skal gøre?
Smaek-kys

Smaek-kys

2089 indlæg
  • Skrevet
Er der ingen mulighed for at du flytter ind hos ham?

Hvis det eneste der er galt i jeres forhold er afstanden, og du slår op med ham på grund af det, så vil du fortryde det tænker jeg. Du siger jo at han prøver at finde arbejde i jylland igen. Uanset hvornår det er, så viser det stadig at han gerne vil have en fremtid med dig.
gitte345

gitte345

567 indlæg
  • Skrevet
Jeg kan sagtens forstå dig og har oplevet præcis det samme. Jeg var også fuldstændig knust og jeg kunne ikke bo på Sjælland, vidste jeg, så jeg var nødt til at slå op. Jeg var rigtig ked af det i et år, men nu har jeg det fint med det, og nu er det nærmere ham, der kan se, at så vigtigt burde det job vist heller ikke have været. Jeg er dog videre og har ikke lyst til en mand, der synes at jobbet er så vigtigt. Hvad hvis man køber hus sammen og han så finder et nyt attraktivt job, som han igen vil flytte for? Eller får børn, der er glade for at gå i skole et sted og så skal de flytte fra deres venner, fordi far har fået job et andet sted? Hvis han prioriterer sådan nu, så prioriterer han sikkert sådan fremtidigt. Jeg ville se det som et tegn på, at så kompatible er I heller ikke og jeres forhold har ikke samme vigtighed for ham, som det har for dig.
Kvinde1995

Kvinde1995

2 indlæg
Jeg har ingen omgangskreds på sjælland. Og jeg skal højst sandsynlig tage min kandidat i Aalborg til sommer. Jeg har sagt, at vi sagtens kan finde en lejlighed sammen nær Aarhus, så må jeg bare pendle til skole, når det kommer dertil. Jeg føler også at han gerne vil mig i fremtiden, men jeg bliver ked af det, når at det kun kan ske, hvis han kan få et lignede eller bedre job. På en måde kan jeg godt forstå ham, at han ikke vil nøjes, når han har et godt job nu, men igen så har jeg også svært ved at se, hvorfor at det skulle være præmissen for vores forhold i fremtiden. Hvis han virkelig elskede mig, så kan hans karriere vel godt vente lidt. Det er jo ikke fordi, at der ikke er lignede muligheder på jylland i fremtiden. Jeg har jo allerede støttet ham i et år. Det forvirre mig, at han forlanger, at jeg venter på ham indtil, at han har fået sit job. Jeg har svært at se, hvordan han kan forlange det af mig, når han kan se, hvor dårligt jeg har det.
1987-male

1987-male

2541 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Den er svær. Kan sagtens både se det fra hans side og din. Fra hans: Det er fedt med luft/space i forholdet, hvor man kun mødes i weekenderne. Nu taler jeg ekstremt generaliserende nu, men jeg ved ikke hvor mange gange jeg har hørt fra mine mandelige venner og bekendte, at der intet luft er i forholdet. Han går på arbejde, når han kommer hjem vil han gerne bare være sig selv, det arbejdsstress skal altså tages med et eller andet, fodbold, aktiviteter med venner, netflix osv. I snakker når i føler jeg flade, vi pakker os og taler med ingen, indtil energien er oppe igen, og det er den oftest i weekenderne fordi man har rummet arbejdsugen ved at koble af hjemme alene. Der er altså nogen mænd der trives bedst sådan, så i stedet for at tage space snakken med dig, har han lavet sin egen løsning - han har dig i weekenderne og max space i hverdagene. Han har dig, han har et arbejde, han har det godt. Og det der med, at man burde snakke om tingene først, "at man har brug for space". Igen ekstremt generaliserende: nævn mig een mand der snakker om hans forhold med en kvinde, ikke for at lufte utilfredsheden, men for at finde en løsning SAMMEN. Han handler i stedet, fordi i hans hoved er problemet hurtigere løst der. Jeg overdriver ekstremt her, men håber du forstår hvor jeg vil hen. Det er en ting - den anden ting - karriere. Hvorfor arbejder vi mænd i nogle perioder som narkomaner uden at have nogen føling for noget som helst omkring os - for at være sammen med JER, sådan så man en dag kan have alt man ønskede før, og ikke bruge andet af ens tid end at sidde på et forum og drikke kaffe hele dagen eller bruge tid & penge på dem man holder af omkring sig. At kunne gøre det, krævede en investering før, hvor man vidste, at man gik et skridt tilbage og måske endda sårede dem man holdte mest af, MEN for at tage to skridt frem bagefter og se frugterne af ens investering, mens alle andre kun gik 1 skridt frem af gangen - HELE livet. Det er den investering han tager nu. Det er meget simpelt. Er du der ikke, når han vil bruge sin investering, er der en anden han vil bruge den på. Du går fra drømmemand (personlighed) der ovenikøbet VIL dig (interesse), og du gør det fordi fordi du ikke vil give ham tid til at bygge en rede til jeres liv fremover. I stedet fylder du ham med stress (hvornår kommer du) og forsinker hans plan i at vende tilbage til dig. Pas nu på. Ok, så vender jeg lige på en tallerken, og argumenterer for din side: Nej, det er ikke ok det han har gang i. Han prioriterer job fremfor familie ved ikke at sige "hey, jeg skal væk nu i 3 år, men jeg vil gerne være sammen med dig. Jeg kan ikke finde ud af at sige, at jeg har behov for space, så jeg gør det, at jeg sørger for, at du bor hos en jeg kender i kbh, og så kan vi mødes i weekenderne og i nogle få hverdage. På denne måde er vi stadig sammen og tættere på hinanden, og så kan du studere/arbejde i kbh." Altså havde han virkelig villet dig, så havde han også fundet en løsning i forhold til at trække dig med til kbh og givet sig selv space samtidig. Eller, i det mindste sagt til dig, jeg SKAL være i kbh, vil du med? Men du finder dit eget sted at bo. Han kunne havde gjort det, og hvis han så havde haft brug for space, blot kommet med en undskyldring i hverdagene "jeg skal arbejde over i dag, kan ikke ses". Ergo, i havde begge været i kbh, tæt på hinanden og han kunne havde løst sit spaceproblem på denne måde, hvis den er der. Det kræver intet af ham at sige det, "hey, du kan bare flytte derned også". Så konklusion: der hvor jeg ikke kan læse den er, om han (A) reelt tror, at det gør jeres forhold bedre, at han lige kører arbejdsnarkomani på 3 år og så er tilbage hos dig og skruer ned for arbejde, eller om han (B) rent faktisk gerne vil have en permanent ændring i forholdet i form af, kun at ses i weekenderne uden at sige det, og så kommer han faktisk "aldrig" tilbage til det gamle "hverdagsliv" med dig. Hvis det er A, vent på ham, hvis det er B, accepter eller gå fra ham. Ak, hvis vi bare vidste HVAD præcist han tænkte :) Du kommer nok ikke nærmere på svaret her, men nu har du mine reflektioner som det "modsatte køn" :-)
Hello-Mr.

Hello-Mr.

144 indlæg
  • Skrevet
Du mener HAN skal vende tilbage til Jylland...... Har du overvejet at følge ham til Sjælland?

Mest populære tråde