1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Min kæreste har forladt mig

Min kæreste har forladt mig

Vejleknægt

Vejleknægt

1 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
jeg er en fyr på 21 år, som netop er havnet i det jeg føler som den værste sindstilstand, jeg endnu har oplevet. Min eks kæreste som jeg savner utrolig meget og jeg har ikke set hinanden i en måneds tid. Hun slog op, fordi hun simpelthen ikke nærede de samme følelser for mig i længden. Jeg har respekteret årsagen, men alligevel gøre det ondt at miste nogen jeg holdte så meget. Jeg er vel egentlig bare træt af at misse alle jeg kender. Jeg har mistet nogle af mine bedstevenner, min far og andet. Kan det virkelig passe at ingen ønsker mig? Vi havde været sammen ca. 6 måneder. Det er det bedste forhold jeg har haft, hun motiverede mig, som ingen andre har og det gør bare ondt. Jeg oplever nu, at jeg intet kan foretage mig. Jeg har svært ved at passe mit arbejde, jeg kan ikke overkomme at handle ind, og jeg har mest af alt lyst til at lægge mig til at sove, og vågne på et tidspunkt hvor jeg ikke tænker på hende mere. Det gør så ondt at tænke på hende, og jeg kan ikke lade være. Jeg sover dårligt om natten, og vågner ved at have drømt, at hun er hos mig. Når det kort efter går op for mig at hun er væk, rammer det mig som et slag, og jeg kan ikke falde i søvn selvom jeg kan mærke at jeg er udmattet. Jeg har ingen appetit, og min ellers rimelige gode form strømmer ud af mig. Jeg kunne skrive flere ting, men jeg tror at i fornemmer omfanget af mit problem. Mit spørgsmål går på, hvordan jeg kommer til hægterne igen. Og har i nogle gode råd til, hvordan jeg får gang i nogle positive tanker, når jeg eksempelvis vågner som ovenover beskrevet? Hvordan kan jeg komme videre og fungere igen? Fordi lige i øjeblikket har jeg knap sov den sidste månedstid, jeg er depressiv, selvmordstruende, ensom og ked af det.
Catwoman86

Catwoman86

1 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Vejleknægt, det er meget nyt stadigvæk, selvom der er gået 1 måned som du skriver. Forsår godt, hvordan du har det, du er ikke den første der går igennem det helvede. Du er meget ung endnu! Jeg vil råde dig til, at snakke med dine tætteste venner og familie, som kan være der for dig og hjælpe dig med det. 6 måneder er ingenting, som du kalder dig er du jo kun en knægt. Du skal opleve at stifte et rigtigt familie i fremtiden når du bliver lidt ældre, hvor man deler livet sammen i årtier og ikke kun måneder.. Se det er kærlighed..
Kaskade

Kaskade

24 indlæg
  • Skrevet
Min bedste ven havde det nøjagtig som du, da ham og hans kæreste gik fra hinanden. Han ringede til sin læge og sagde at han var bekymret over hvor svært han havde det, og fortalte om det, så lægen kunne hjælpe med at vurdere det, og han fik sovepiller så han kunne få sovet lidt. Jeg ved at det hjalp ham rigtigt meget at finde på andre ting at tænke på. Måske kan du give dig selv nogen opgaver om morgenen, så du har dem at vågne op til i stedet for tankerne om hende. Som at lave noget rigtigt godt til morgenmad eller stå tidligt op og gå en tur eller få støvsuget og vasket gulv og luftet ud :) Vær god ved dig selv og gør ting som gør dig glad :) Husk på at det her ikke er for evigt og at der er hjælp at få, hvis du ikke kan se dig ud af det mere.