1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Min kæreste ryger hash, og jeg ved ikke hvad je...

Min kæreste ryger hash, og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op

perce

perce

20 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hej Gitte345 Jeg vil bare sige tak for dine råd. Nu har jeg gjort det som jeg ikke troede jeg kunne.. Jeg sagde til ham at vi ikke kunne være kærester så længe han røg hash, så det var enten det eller mig. Overraskende nok, sker der det, at han siger at han synes jeg er åndssvag osv og at han lige skal tænke over om det så skal være os. Var fuldstændig mundlam...😱 Forstår slet ikke man kan sige sådan... Han sagde vi kunne lave et kompromis.. Hvis han ikke må ryge, så må jeg heller ikke gå i byen - mega åndssvagt han sammenligner de to ting, men det gjorde han altså. Jeg sagde til ham at det kunne jeg ikke gå med til, så lige nu tænker han på om vi skal være sammen, og vi har ikke set hinanden siden skænderiet... Jeg har det ok med det hele, men er stadig bange.. og aner ikke helt om det er godt at finde sammen igen, hvis han så vælger at sige stop med hash, for jeg ved jo ikke om han gør det i hverdagene anyways??? Er ret forvirret, og på nogle punkter kan jeg godt føle mig urimelig, fordi jeg netop har kunne acceptere det førhen..
gitte345

gitte345

179 indlæg
  • Skrevet
Men du er allerede tilbage i det. Du tilgiver ham igen og om et halvt år har I samme problem igen. Du kan ikke bede en mand, der står midt i et misbrug om at vælge misbruget eller dig. Han vælger misbruget eller misbruget og dig. Du skal gå. NU. Hvis han vil have dig tilbage, så kan han få det, når han har været røgfri i 3 mdr. Du leger med ham og du ydmyger dig selv på den her måde.
perce

perce

20 indlæg
  • Skrevet
Nu er jeg gået fra ham. Slog op med ham i går, og jeg har det faktisk overraskende okay???? Er det forfærdeligt at jeg har det sådan? Jeg glæder mig bare til at komme til min studieby, og få et liv der! - føler mig tom, men jeg ved det nok skal gå. :-) Har det slet ikke så forfærdeligt som jeg gik og var bange for at jeg ville få. Det er faktisk helt fint, og jeg er afklaret med at det er bedst sådan her. Kommer min sorg senere, nu når jeg ikke rigtig har fået den endnu? Er mega bange for at det lige pludselig rammer mig. Og tak fordi du har besvaret alle mine kommentarer, selvom jeg synes kommentarerne var lidt hårde, så indser jeg nu at det virkelig har hjulpet mig at du har skrevet de ting som du har.
gitte345

gitte345

179 indlæg
  • Skrevet
Sejt. Ja, det bliver hårdt på et tidspunkt, når du føler dig ensom. Du vil nok også føle, at du har svigtet ham. Din hjerne vil gerne snyde dig til at finde tilbage til ham, fordi han er dit drug. Men du er nødt til at redde dig selv. Ja, jeg er hård, men har også taget mine tæsk i dette liv, kan jeg love dig for:). Flot!!:)
Naika

Naika

79 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hold øje med ham hans adfærd hvis du har mulighed
har han nogensinde vist tegn på selvskadende adfærd?
4 års minder er ikke noget,som forsvinder ud i den blå luft
vil du sande
det er skidt timing,som du siger
du elsker ham stadig,men håber ikke du fortryder dit valg
håber situationen ender lykkeligt ud for jer begge
perce

perce

20 indlæg
  • Skrevet
Jeg har ikke været sammen med ham i snart en måned nu, og det er sådan set gået fint. Lige indtil i dag... :-( Han skrev en laaaang besked til mig, hvor han forklarede hvor meget han hadede sig selv, ikke kunne stå op om morgenen, ikke så nogen fremtid, ikke kunne lide sig selv osv. Alle mulige forfærdelige ting. Jeg blev så bekymret og svarede selvfølgelig på det. Jeg har det jo okay som det er lige nu. Jeg savner ham da, men alle de ting som jeg ikke kunne acceptere har jo bare fyldt for meget, samtidig med distancen fra hinanden og det at han ikke ville flytte sammen osv. 

Nu står jeg så i en situation hvor jeg har den grimmeste smag i munden. Jeg har SÅ dårlig samvittighed, og jeg er virkelig bekymret for ham, for han har jo "ikke noget liv". Han er jo ikke igang med noget og sidder bare på sit værelse derhjemme sikkert. Jeg går både i byen og er begyndt at skrive lidt med ham den anden fyr, hvilket jeg også har dårlig samvittighed over. Den anden fyr vil jo gerne mig, helt vildt. Jeg vil også når jeg tænker på hvor nederen min eks var overfor mig, men ligeså snart jeg tænker på alle de gode minder, så vil jeg bare slet ikke... 

Mit spørgsmål er bare: 

Kan jeg gøre noget for min eks og mig selv så jeg ikke har det så skidt? Og er det dumt jeg er begyndt at skrive med ham den anden fyr????

gitte345

gitte345

179 indlæg
  • Skrevet
Du er nødt til at være hård. Jeg forudså jo, at du ville få dårlig samvittighed. Du skal bare klø på med den nye fyr:). Ligesom din eks har selvdestruktiv adfærd, så har du det også. En del af dig vil gerne tilbage til ham, fordi du så kan få lov til at ødelægge dig selv ved at bruge al energi på ham. Det er ikke sundt, det er ikke kærlighed eller omsorg. Det er dig, der ønsker at ødelægge dig selv. Kom ud af det.
xxmahaloxx

xxmahaloxx

813 indlæg
  • Skrevet
100% enig med Gitte345: Det er nu du holder fast. Du fortsætter i det gode spor og dropper igen kontakten til din x. Bevares, det er da en træls situation for ham, men han har selv sat sig i den - det er ikke dit ansvar. Han er nødt til at lære at samle sig selv op når livet er hårdt og ikke trække dig med ned, ligesom du er nødt til at lære at blive stående og ikke falde i knæ bare fordi han trækker. Du har knoklet så hårdt for at nå til det her punkt og han skal ikke have lov at ødelægge det. Du er simpelthen nødt til at være stærk. Det gavner ingen af Jer at dvæle ved fortiden. Jeg synes du skal fokusere på dit nye liv. Du skriver med en sød fyr, du går i byen, du har det egentligt godt. Det skal du ikke have det skidt over! Det er helt okay at have det godt selvom x'en måske skranter lidt - han tog nogle valg dengang og nu må han tage konsekvensen og ligeså må du. Det bliver nemmere og nemmere, men du må bare holde fast. Du fortjener at have det godt.
perce

perce

20 indlæg
  • Skrevet
Tusind tak for jeres svar. Når i skriver det så kan jeg jo også godt se at i har ret. Jeg har ikke skrevet mere med min eks og ja, som i siger, så er han selv skyld i den situation som han sidder i nu. Synes bare det er så underligt at tænke på en ny fyr, men kan mærke at det er den dårlige samvittighed, der gør at jeg synes det er underligt.. For ham den nye fyr, er så skøn og jeg kender ham rigtig godt, fordi vi har været venner i mens jeg og min eks var sammen. Synes bare det er hurtigt at være sammen med en ny, hvis i forstår? Tænk hvis jeg kun er sammen med ham for at komme over min eks og det så går i vasken :-D Har hørt om så mange, der har gjort det, og det føler jeg ikke jeg kan byde ham. Han ved jo godt alt det med min eks, hvilket også gør at jeg er mega tryg ved ham.. 

Tror bare jeg er nået til et punkt, hvor jeg bare er skrup forvirret!
densejesteiverden

densejesteiverden

37 indlæg
  • Skrevet
Søde dig. Du kan ikke holde ham fra at tage stoffer, lige meget hvor meget du gerne ville have han lod vær. Taler af erfaring. Du bliver nødt til at gøre op med dig selv om du kan leve med ham som han er nu ellers så skal du gå fra ham. Du kan ikke ændre på ham og hvad han har lyst til. Begrænser du ham ender det med at han gør det bag din ryg og det gør nok bare tingene værre. Jeg synes du skal gøre op med dig selv om du kan acceptere sådan som han er fordi det er umuligt at påvirke en person som er påvirket, til at bruge sin tid på noget andet. Typer som ham kommer nok ikke videre, med mindre der sker noget helt vildt...