1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Min nu x-kæreste

Min nu x-kæreste

Bamboo

Bamboo

18 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret

Tak for jeres svar, sidst jeg oprettede en tråd - det hjalp mig rigtig meget! Jeg håber, at i endnu engang vil skubbe mig på plads, på trods af, at jeg har snakket godt med veninder. Men.. jeg har brug for nogle, som ikke kender mig. Kort og godt: Udfaldet af det hele med at min eks og jeg holdte pause m.m var, at vi blev kærester(han vidste ikke, om han elskede mig nok, men kom springende efter 14 dage). Men, kun et par måneder. Set i bakspejlet, burde jeg være smuttet. Der har været mange bump på vejen, hvor jeg bla. fandt ud af, at han i hans forvirrede periode havde skrevet med andre piger, og været på tinder. Ikke en reel opførsel over for mig, så at sige. Faktisk, har han været en rigtig idiot på den front. Så han har været en god blanding at "kærligheds" tider, og "utro" tider. Mine følelser har været op og ned, jeg har fundet mig i mange ting. Situationen er nu, at han meget hurtigt fandt en anden pige, som han kunne give alt - selv kærestetitel, efter meget kort tid. Jeg har nok bare været den der "jeg har dig, til jeg finder noget bedre", på trods af at vi var til familiekomsammen m.m.. føler han har holdt mig hen.

 

Da han pludselig gjorde det officielt med hende den nye, skrev jeg en kort besked til ham "at du kunne være det bekendt... farvel"(vores måneder forinden havde været svingende), and no more, jeg havde brug for at skrive det - kort og godt. Derefter slettede jeg ham på face, og blokerede ham. Så der ikke var chance for, at han hverken skrev eller at jeg kunne følge med i hans liv mere - og det har hjulpet mig meget. Jeg føler mig oven på, hvad det angår. Men Jeg er stadig så abnormt skuffet.. Han var hans eks utro, også mig (ved at skrive med andre piger) og hans søster, har heller ikke store udsigter for ham, mht det nye. Hun tror, at han vil gøre det samme, over for hende.. Og det lyder jo ikke særlig fedt, når selv familien giver udtryk for, at han kunne finde på det igen. Efterfølgende skriver han beskeder (på mobil) om, at han så gerne ville "snakke med mig om det hele", og at han synes, at jeg er et fantastisk menneske, og at han gerne vil være venner m.m. Jeg giver ham en sviner på den "pæne måde", hvor jeg understreger det, som jeg før har sagt, at jeg ikke vil være venner med ham, - det var ikke mit formål med at møde ham. Jeg ved, at det bare trækker min pine ud. Han synes sikkert, at jeg er en sur skank pga det. :P

 

Efter det, synes han bare, at jeg har taget det barnligt, fordi jeg har cuttet forbindelsen til ham. Jeg sagde, at han havde haft al tid, til at snakke med mig om tingene. At hans ord ikke hang sammen med hans handlinger. Omvendt gav jeg ham chancen for, at tale ud... Men ville han snakke, måtte han komme til mig. Omvendt er jeg både i tvivl og ikke i tvivl om, hvor vidt en samtale overhovedet er nødvendig - måske for at afslutte det på en "god måde", selv om jeg ikke rigtig tror på, at noget kan stoppe godt oven på alt det her. Han skal ikke tro, at han kan "snyde" mig mere. Jeg finder mig ikke i mere. Jeg ville aldrig kunne blive venner med ham, - men omvendt føler jeg også en abnorm vrede, som jeg jo egentlig er kommet ud med via besked til ham, men som jeg ikke ved, om tiden heler, eller om en snak face to face ville "hele" denne vrede.. Sagen er nu, at jeg har givet ham chancen for en snak... Men han har jo slet ikke sat en dag af, ergo holder hans ord igen ikke stik. Og nu er det trods alt en måned siden, at vi sidst skrev om, at snakke. Lige i øjeblikket tænker jeg meget på, hvad en samtale ville bringe med sig? Om det over hovedet ville være godt for mig på lang sigt, eller, om det bare ville "irritere" mig? Jeg mener, det ville da være skudt i hovedet, at det er mig der "bringer" samtalen på banen igen, nu hvor det er ham, som "havde så meget at sige". - Men, kunne det hjælpe mig videre? Hvis han ville snakke, havde han jo kontaktet mig igen.

 

Mine håb for ham er brændt, jeg ønsker ham ikke tilbage, og kan nu se, hvordan det hele har været. Hvad havde i gjort i denne sammenhæng, og er det virkelig barnligt, at cutte en, som jeg har gjort? Jeg aner ikke, om det er skudt i hovedet omkring samtalen, og det er nok også derfor, at jeg spørger jer til råds, inden jeg gør noget som helst. Det skal jo være for min skyld, og ikke hans... Mit hoved er forvirret omkring det. Jeg vil bare gøre det bedste for mig selv - om det hjælper at snakke, eller ej, aner jeg ikke. Jeg er bare sur, og glæder mig til at være ovre på den anden side af dette. Hvad er jeres andres erfaringer?? Glæder mig til at høre fra et par kloge hoveder. :)

Jjmd

Jjmd

22 indlæg
  • Skrevet
Jeg tror ærlig talt ikke at du vil få noget ud af en samtale med ham. Jeg kan godt forstå det er fristende i og med, at du ikke aner hvad han ville sige, men hvis det var mig, så ville jeg lade være. Har siddet i ca samme situation hvor jeg også både slettede og blokerede og da jeg endelig tog mig sammen til at mødes med ham og høre på ham, blev det til en masse "pege fingre" hvor jeg skulle sidde og retfærdiggøre hvorfor jeg slettede ham og hvordan jeg havde det med at han slet ikke var ked af vores break-up fordi han havde fundet en anden.... når det så er sagt, så Fuck da ham! Se det positive - du er sluppet af med en upålidelig idiot det allerede er hoppet videre til en pige han kan lege med... du kommer helt sikkert til at være ked af det i noget tid, men tiden heler virkelig alt. Allerede om et par uger er tingene lysere og om 3 måneder vil du tænke hvad fanden du lavede med sådan en som ham. Ude af øje, ude af sind og hvis det kommer til at være lige gyldigt om 5 år, så brug ikke mere end 5 minutter på at bekymre dig om det :))
Bamboo

Bamboo

18 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Årh, Jjmd, tusind tak for din kommentar! ;) Også fordi, at det netop var en kommentar som din, jeg ønskede mig - ærlighed, og erfaring. Og endnu en bekræftelse i, at det jo er total stupid at tænke på, at en samtale ville kunne gøre den store forskel på et ødelagt forhold.. Selv om det er trælse ting, at skulle igennem, så lærer man konstant. Og du har fuldstændig ret i det du skriver - hvorfor bruge tid med en, som måske bare vil "pege fingre" og som alligevel er "videre". Hvor lang tid tog det dig, at komme helt over? Jeg er godt på vej, jeg kan mærke det dag for dag, min glæde og min energi bliver større - og den bliver endnu større ved, at jeg indser hvor hurtigt det er begyndt at gå. - roser mig selv ;P + Det hjælper at dele og høre fra andre herinde. Er der flere, som har oplevet samme, og som har erfaringer at dele ud af?? ;)
ebach

ebach

21 indlæg
  • Skrevet
Da min eks og jeg gik fra hinanden havde vi også sådan en samtale. Det var dog kun en uge efter bruddet, og for mig hjalp det med at få en lukning. Jeg kunne forklare ham præcis hvad jeg havde følt gennem vores forhold og han kunne forklare hvad han havde følt. Det gav nogle svar på hvorfor ting endte som de gjorde. Men når jeg læser dit opslag, så tror jeg ikke at jeg ville give ham mere af din tid. Han har fundet en anden, han er vel glad (eller vil i hvert fald fremstå sådan). Det kunne nemlig gå hen og blive en konkurrence om at pege fingre ad hinanden, som der også er blevet nævnt tidligere. Der udover er der gået så lang tid nu og han har ikke taget kontakten, hvis han virkelig gerne ville snakke med dig, så havde han taget sig sammen til at finde en dag og gøre det. Nu er du selv ved at komme over ham, så hvorfor risikere at han charmerer sig ind på dig igen og du skal starte forfra med din proces. Giv det noget mere tid, og du vil indse at du er gladere uden ham :) Jeg håber at alt vil gå vel
Bamboo

Bamboo

18 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Tak for din kommentar Ebach. Det giver god mening, at du havde brug for en samtale, - det lyder også til, at i havde et bedre/sundere forhold.. Hvor tingene ikke blev fordrejet eller gjort på de mest åndssvage måder. :) Det er nemlig i en situation som din, jeg havde tænkt, at en samtale ville have været godt.. Men da jeg så og ser mit eget forhold som idiotisk - på en måde, var jeg i tvivl, om det over hovedet kunne være godt med sådan en samtale. Og derfor er svar udefra gode. For at se det oppefra. :) Det er nu rart at vide, at man ikke er den eneste, og at det er sket for mange - selv om det selvfølgelig ikke er sjovt at stå i.

Seneste tråde