1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Når ens kæreste ikk er der for en...

Når ens kæreste ikk er der for en...

Vejletøsen

Vejletøsen

50 indlæg
  • Skrevet
Jeg står i en MEGA træls situation.. Jeg er 28 år, og min kæreste er 20 år ældre, og vi har været sammen i over et år. Der har selvfølgelig været nedture, men samtidligt er vi utroligt MEGET glade for hinanden. Vi har begge haft en del kærester før hinanden, men vi er meget gladere for hinanden end vi har for de andre. Min kæreste er sådan en person med et lidt koldt hjerte. Det vil sige, at han ikk er den type som bekymrer SÅ meget sig om andre/mig og altid tænker mere på sig selv. Fordi han lider af slem stress & har haft depression, har haft en del problemer i sin barndom. Det forstår jeg godt. Han har det bedre, men døjer med stress. Problemet er at jeg kæmper med en del problemer. Jeg har ADHD, hvilket betyder kan give mig dumme tanker og jeg skærer i mig selv på armene. Jeg begyndte med det da jeg var 15-16 år, men har haft nogle lange pauser, men i år er jeg desværre startet med det igen - for alvor denne gang og snakker med en psykolog om det. - Men jeg har nogle gange allermest brug for at MIN kæreste er der hos mig når jeg kan mærke uro og lyst til at gøre det der (at skære i mig selv altså). Når mig og han skændes, så er han den type som bare ignorerer sms'er eller snakker om sig selv og sin stress hvilket jo gør mine tanker endnu værre. Jeg har forklaret ham mange gange, at jeg har en del dumme tanker end han har, osv - men han bliver ved at tænke på sig. Og når jeg beder ham om at komme hos mig (vi bor cirka 15 minutter væk fra hinanden med bil og han har bil), så gør han det ikk...... Han skriver, at han ikk kan klare det, at jeg skal flytte hjem til mine forældre, at jeg ikk burde bo alene osv osv... Jeg har ikk et specielt godt og trygt forhold med mine forældre, men det forstår min kæreste rigtigt ikk... Han er den ENESTE, som jeg føler mig utroligt behagelig og tryg hos, og det ved han. Jeg ved at nogle af jer tænker, at jeg fortjener en bedre/ slet ikk fortjener ham - og det ved jeg selv inderst nogle gange, men når vi så har det godt, så er alt utroligt rart og jeg føler, at jeg aldrig nogensinde kan finde én jeg kan føle mig meget tryg hos, hvis i forstår? Hvad tænker i? Synes I, det er ok, at han er sådan? Eller at jeg skal bare tage mig sammen og lære at klare de tanker selv med en psykolog?
existencia

existencia

394 indlæg
  • Skrevet
Jeg synes faktisk, I begge lyder egoistisk, for du negligerer hans diagnose. Selvfølgelig bør en kæreste være der for en, men måske dine seriøse problemer er mere end han kan håndtere med sin stress? Måske hans hjælp pt er forslaget om, at du finder nogen at bo med som kan passe på dig og hjælpe dig bedre end han formår.
culpa

culpa

262 indlæg
Jeg er enig med existencia, det lader til at i begge er lige gode om ikke at tage hensyn. Desuden vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved hvor godt du har det og hvor glad du er, når du er begyndt at selvskade.