1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Næste skridt i foroholdet

Næste skridt i foroholdet

Annasofie

Annasofie

12 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hej alle!

Jeg er en pige i starten af 20'erne som står midt i en vild historie. Jeg blev for lidt over et år siden kæreste med men kollega fra arbejdet. Han er i slutningen af 40 -erne og har to teenagebørn. Vi har det første halve år i vores forhold haft en del op og nedture, blandt andet fordi han er en meget følsom person overfor hans børn og det har været svært for ham at acceptere at han har forelsket sig i en ung pige fra arbejdet. Derudover har hans søn vendt ham ryggen, fordi han synes hans far er klam. Han kan slet ikke sætte sig ind i hvordan han kan være sammen med mig. Min kæreste har flere gange i løbet af de første 6 måneder prøvet at afslutte vores forhold, fordi han følte at alle andre end os to synes det her forhold er en god idé. Jeg har været den der har holdt fast og sagt at vi ikke skal gå fra hinanden, fordi det vi har er så specielt. I dag, er vi kommmet ud på den anden side, vi er lykkelige og vores forhold udvikler sig hver eneste dag. Det har været en sej hård kamp at komme hertil, men det har styrket os at komme ud på den anden side. Nu står vi så i en situation hvor vi begge har en bolig, men vi er kun hos ham pga børnene. Vi bor en halv times kørsel fra hiananden, så det ville være umuligt at bede hans børn om at tage hjem til mig efter skole. Derfor har vi i en glidende overgang skabt os en hverdag hos ham, hvor jeg også er når han er på arbejde. På grund af vores arbejde rejser vi begge RIGTIG meget. Der er mange ensomme nætter i hotelsenge med kuffteren pakket. Derfor er det for mig endnu mere vigtigt at have et hjem jeg kan komme hjem til når jeg har fri, og hvor jeg kan pakke ud og føle mig hjemme. Jeg har ikke været hjemme hos mig selv de sidste 3 måneder. Mit tøj ligger i bunker på gulvet hos ham, fordi der ikke er så meget skabsplads i huset. Jeg har nu 3 gange taget problematikken op, dels at jeg gerne vil flytte alle mine ting ind hos ham og dels at finde en god løsning til opbevaring af tøjet. Med andre ord har jeg taget hul på det store svære spørgsmål om det ikke snart er på tide at vi flytter sammen. Han kommer med sindssygt mange forskellige undskyldninger til hvorfor han har svært ved bare at sige ja. Han siger det er en kæmpe beslutning når jeg er så ung som jeg er, han er bange for at hans datter som kun er her engang i mellem, føler sig glemt osv., osv. Det skal lige siges at han siden han blev skilt for 10 år siden, ikke har boet med en kæreste. Så jeg forstår det er en stor mundfuld for ham, det kan jeg godt forstå. Samtidig så kommer fremtidsspørgsmålet op, om vi skal have børn sammen. Han er i tvivl om han vil starte forfra med bleer, barnevogne osv. Han siger det også godt kunne være han synes det ville være fantastisk at få børn sammen, men at han er i tvivl. Og han mener, at hvis vi flytter sammen så er vi et skridt nærmere børn og det skræmmer ham. 

Nå, så mit spørgsmål til jer er, hvad skal jeg gøre? Jeg elsker manden utroligt højt, vi har det fantastisk sammen, men jeg har brug for at have et "rigtigt" hjem. Hvor jeg kan komme hjem og pakke ud. Og jeg forstår ikke hvorfor det er så svært for at flytte sammen med mig, vi bor jo næsten sammen i forvejen. Det er bare ikke officielt. Så har I nogle gode råd til hvad jeg skal gøre i den her situation?
Milla88

Milla88

30 indlæg
  • Skrevet
For det første slår det mig lige at selvom du skulle blive gravid NU! Så er manden 60 år når barnet fylder 10 år, pensionist når barnet skal konfirmeres og skulle du have lyst til mere end et barn skal der ligges yderligere år oveni. 

Du har valgt at satse 100 på en mand der har gjort alt før - fundet en at blive gift med, få børn osv. 
Ofte syntes jeg at det er en knækket mand man ser efter sådan en omgang - han har troet på det hele en gang før også brast det mellem hænderne på ham - og nu beder du ham om at gøre det hele 1 gang til. 

Jeg forstår dig godt elsker man virkelig en person får man det til at fungere, men jeg tror du bliver nød til st vurdere hvad du ønsker af livet. Ønsker du ikke nødvendigvis børn  så kan det sagtens fungere. 
Bare du kan stå inde for dine valg - du må ikke blive bitter eller give ham skylden hvis du en dag vågner op som 40 årig og ikke fik dine børn osv.. 
Det er dit valg. Ingen tvinger dig til at blive sammen med ham. Men tror du skal forholde dig til virkeligheden, ikke alt det fantasi med børn, flytte sammen osv. Lyt til hvad han siger og træf dit valg ud fra det, ikke ud fra dine fantasier for de findes ikke lige pt. 
Annasofie

Annasofie

12 indlæg

Jeg forstår godt din pointe ift. til barnets/børnenes alder når de skal konfirmeres etc. Men den her udfordring i vores forhold er ikke opstået ud af den blå luft, men er noget der har været undervejs nærmest fra første date. Vi er udemærket godt klar over hvilke konsekvenser det indebærer at gå ind i et forhold med så stor aldersforskel. Men jeg synes alligevel det er lidt skarpt stillet op, at jeg ikke skal kunne ønske mig børn, eller i det hele taget en fremtid med den mand jeg elsker. 

Jeg ved godt han har prøvet det hele før, men det er 10 år siden de gik fra hinanden, så han er kommet videre, og jeg ønsker bare at starte et liv som er vores. Jeg tror det ville gøre at aldersforskellen ville føles endnu mindre end den gør i dag, hvis vi fik skabt os et fælles hjem, og et liv som er hans og mit. 

Jeg har også været tydelig fra starten af, omkring det faktum at jeg ønsker børn på et tidspunkt i fremtiden, nu er vi kommet til et punkt i vores forhold, hvor vi elsker hinanden helt utroligt højt, vi har aldrig været mere lykkelige eller harmoniske og derfor kommer det naturlige spørgsmål snigende: hvad er næste skridt?

Nej, ingen tvinger mig til at være sammen med ham, jeg har 100 pct selv valgt at være i det her fantastiske forhold, med den her fantastiske mand. Og jeg kunne ikke forestille mig andet, end at det er ham jeg vil have en fremtid med. Jeg kan ikke længere forestille mig en fremtid, hvor han ikke er i den. Jeg føler ikke jeg er urealistisk, jeg ved godt vi står overfor en KÆMPE udfordring, men jeg har ikke tænkt mig at smide det hele på gulvet nu, fordi det bliver lidt hårdt. Derimod har jeg virkelig brug for et godt råd om hvordan vi bedst kommer videre herfra :) 

Milla88

Milla88

30 indlæg
  • Skrevet
Modtaget ;) Kan sagtens høre du er vanvittig forelsket i ham og er klar til at gøre alt.
Jeg tror også det er godt at du ved det bliver en udfordring.

Hvordan i skal komme videre til næste skridt? Det må blive på hans regning. Du er efter hvad jeg læser klar til at gå all-in. Derfor er det ikke rigtig et regnestykke hvor 1 og 1 giver to, men hvor det handler om at han skal komme med. 10 år siden skilsmisse og ikke boet sammen med nogen indtil nu? Jeg tror desværre det skal stilles lidt hårdt op overfor ham. Det passer ham sikkert rigtig godt sådan som tingene er nu og ofte mener jeg ikke at mænd rykker sig hvis de er helt tilfredse. Lige nu skal han ikke tage hensyn til hvad datteren tænker, og han har alligevel dig når det passer.
Faktisk kan jeg godt lide følge ham, han har dig, hensyn til datter og sin frihed. (I forhold til boligsituation)

Derfor tror jeg du skal tage flinkehatten lidt af. Skal vi flytte sammen eller ej! Datter og andre undskylninger er udenomsnak. - Vil i hinanden skal datteren nok godkende det, børn skal da ikke styrer deres forældres liv. Det lyder lidt som en undskyldning for at trække tiden lidt ud. "Jeg vil så gerne bo med dig MEN tænk på min datter" På den måde slipper han for at tage ansvar ved at skubbe den lidt videre.
Jeg tror det skal stilles så direkte op overfor ham. Du fortjener en mand der vil dig, OGSÅ bo sammen med dig. Hvis du stiller det hårdt op overfor ham tror jeg han enten går med til at tage næste skridt for ikke at miste dig, ellers kommer han med flere undskyldninger. Hvis det er sidste del tror jeg desværre du er meget langt fra hus og børn.

shine

shine

113 indlæg
  • Skrevet
Kærlighed har ingen alder - og dog. Det kræver man er samme sted i livet.. Og især mht børn. 
Jeg kender piger der også er unge med en kæreste i 40erne. Men de er samme sted i livet. De afklarede helt fra start hvordan og hvorledes. Om de begge ønskede børn eller ej i fremtiden osv. Jeg synes ikke det virker til I er samme sted i livet, selvom I har det fantastisk sammen. Du vil gerne flytte sammen og have børn på et tidspunkt, han har det fint som det er nu. Om han rykker sig kan man ikke vide, men jeg håber ikke du rykker dig eller bliver overtalt til det er en dårlig ide med børn, hvis det er noget du virkelig ønsker.

Mht hans undskyldninger for at flytte sammen, synes jeg det er noget bullshit! Det der med børnene er altså en dårlig undskyldning. Min far fandt fx ny kæreste da jeg var 12 som jeg ikke kunne fordrage. Det stoppede ham ikke for at flytte sammen med hende og det måtte jeg jo acceptere. Min ene kollega er også flyttet sammen med en mand, hvor børnene ikke bryder sig om ham. Men som hun siger: Mit liv skal ikke styres af hvad mine børn synes. I virkeligheden var de også bare jaloux over at der pludselig kom en mand i huset, når de var vant til at have deres mors fulde opmærksomhed.
Hvordan I to kommer videre ved jeg ikke. Det er lidt op til ham. Du har lagt ud hvad du vil, også er der jo ikke andet for end enten at vente på at han (måske) også vil det samme, eller simpelthen komme ud af forholdet fordi I ikke vil det samme.
Annasofie

Annasofie

12 indlæg

Netop, er forelsket hele vejen til månen. Og jeg har fra første date, haft alle udfordringer vi måtte støde på i fremtiden, for øje. Men alligevel så er det noget andet pludselig at stå midt i en af disse udfordringer. 

Jeg føler virkelig også, at jeg har lagt alle mine kort på bordet og fortalt hvad jeg forventer og ønsker for fremtiden. Det er altid noget, at han ikke er blevet skræmt at de tanker, og jeg føler også han overvejer om den fremtid jeg drømmer om, egentlig også er den fremtid han drømmer om med mig. Og jeg ved godt, at han har prøvet det hele før, også at korthuset væltede, så der er mere på spil for ham. Han har ikke lyst til endnu et mislykket ægteskab og flere skilsmissebørn. 

Jeg er enig i, at jeg nok skal prøve at stille lidt flere krav, jeg er også bare bange for at ødelægge det vi har sammen. Og misforstå mig ikke, jeg er ekstremt lykkelig og tilfreds der hvor vi er nu, men jeg har bare brug for at vi også har en fremtid sammen (ligesom de fleste andre kvinder, tænker jeg.) Det er ikke ofte man er så sikker på at den mand man er sammen med også er ham man ser sig selv være sammen med, mange år ude i fremtiden. Jeg har ikke oplevet det særlig tit i hvertfald. Jeg ved vi har fat i noget der er rigtigt for os begge, vi har en umiddelbar kemi, som man ikke finder særlig mange steder. Han har også fortalt mig, at han aldrig har været så forelsket i nogen før i sit liv, og det synes jeg vægter ekstremt tungt, når han nu har så meget erfaring i livet som han har. 

Så måske har du ret, jeg skal prøve at "satse" lidt, ved at stille lidt flere krav til hvad vores fælles plan er. Skal vi flytte sammen eller ikke. Og ikke bare lade den ene dag tage den anden, hvor han ikke rigtig tager en beslutning og trækker tiden. 

 

 

Annasofie

Annasofie

12 indlæg
Jeg føler vi er samme sted i livet i rigtig mange aspekter. Og måske er vi også tættere på hianden mht til fremtiden end det føles, han ønsker også en fremtid med mig. Det kan jeg mærke. Han er bare langsom om at tage hvert skridt, fordi han synes de beslutninger han skal træffe indenfor en overskuelig fremtid, er store beslutninger: "Skal jeg begynde helt forfra med børn og ægteskab? Skal jeg flytte sammen med en kvinde der er halvt så gammel som mig, på trods af min søns tydelige misbilligelse af sitationen?". Det er store spørgsmål, det forstår jeg. Men jeg bliver også nødt til at tænke på mig selv der, tænker jeg. 

Har vi en fremtid sammen eller ikke? Jeg synes løsningen at gå fra ham virker helt fjern lige nu, for jeg elsker ham jo og vi er lykkelige sammen. Jeg er bange for at det ville være mit livs fejltagelse... 
Smilsmittermeget

Smilsmittermeget

1193 indlæg
Selvfølgelig skal du ikke gå fra ham; du elsker ham og vil gerne på dit livs eventyr med ham. Hellere prøve eventyret end at fortryde du ikke tog chancen senere :)!
Annasofie

Annasofie

12 indlæg
Du har virkelig ret, og livet skal jo være et eventyr med op og nedture. Det hører med...
anothergirl

anothergirl

761 indlæg
  • Skrevet

Jeg synes at de andre kommer med nogle super gode råd, så har egentlig ikke noget som sådan at tilføje :-) Tal med ham om det, og fortæl ham at du ønsker at I har et fælles "hjem".

Held og lykke med det hele! Du er sej! :-)