1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Narcissistiske træk?

Narcissistiske træk?

Wanderlust

Wanderlust

6 indlæg
  • Skrevet
Kære læsere For en måned siden tog jeg beslutningen om at komme ud af et meget usundt forhold, hvor jeg har været udsat for både fysisk og psysisk vold, hvilket jeg aldrig nogensinde troede, jeg skulle opleve. Herunder store episoder, hvor han direkte har taget voldsomt fat i mig og fat i min hals og holdt mig ind mod en væg, og også mindre psykisk episoder såsom kommentarer om, at jeg er klam, har brug for at røre ved alle, elsker alle mennesker, tænker kun på, hvordan jer ser ud, og går kun op i at gøre mig til foran alle andre end ham OSV... Virkeligheden har været fuldstændig modsat - jeg er en meget kærlig person, der kun ønsker alle det bedste og når jeg er sammen med en kæreste elsker jeg ham ubetinget. Det har været en proces nu at nå til et punkt, hvor jeg kunne gå min vej, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det er det rigtige at gøre nu. Jeg har haft mange overvejelser siden bruddet ift. hvordan det er endt som det er, og noget siger mig, at min ekskæreste kan have narcissistiske træk - et ord, jeg ikke tidligere har stiftet bekendtskab med... For at få afklaret om min intuition vil jeg høre om nogle af jer har været i et forhold med en med samme træk? Det vil hjælpe mig meget med at få det hele til at give mening, og igen bekræfte mig i, at det er det hele rigtige at gøre at gå fra det. Han har kontaktet mig næsten uafbrudt lige siden bruddet, dvs. ca. de sidste 4 uger, og han er dybt knust over det og vil gøre alt for at rette op på tingene. Så nu siger han naturligvis alle de ting, som jeg gerne vil høre - måske med det formål at få mig ind i det samme mønster igen og gå tilbage til ham. Jeg forsøger at være meget stærk og ved inderst inde, at det kommer aldrig til at ske, for den måde han har behandlet mig på, vil jeg aldrig nogensinde kunne se mig selv i øjnene med, hvis jeg valgte at gå tilbage. Håber at høre lidt fra andre med samme oplevelse. De bedste hilsner herfra.
Wanderlust

Wanderlust

6 indlæg
  • Skrevet
Til sidst skal det siges, at det er rigtig hårdt at skulle gå fra noget, hvilket egentlig er en beslutning han lidt har tvunget mig til, fordi han har behandlet mig på den måde, og hvor jeg i 1 år har kæmpet for at tingene skulle blive bedre, men det er de aldrig blevet. Og vi ville rigtig mange af de samme ting, og jeg har aldrig oplevet at en elsker mig så meget og vil gøre så meget for mig, men spørgsmålet er, om det er ægte kærlighed, når det tidligere har været på den måde? I bund og grund er jeg bange for ikke at møde en anden, der vil mig så meget.
DenUllykkelige

DenUllykkelige

1 indlæg
  • Skrevet
Om han er narcissist er lidt svært at vurdere udfra det du har skrevet om ham, men i et hvert forhold hvor vold optræder, skal man trække sig med det samme. Du skriver han har gjort det flere gange, og det betyder jo så at det er en klar tendens han har, og i pressede situationer vil det højst sandsynligt opstå igen. Så hvis jeg var dig, ville jeg ikke vende tilbage. Narcissisme er når en person mener at hans egen rolle har betydning for alle andre mennesker omkring ham, og når han kun ser sig selv som centrum i enhver situation. Han vil typisk ikke gøre noget udelukkende for at glæde andre, medmindre han selv får det meste ud af det. Så en narcissist er et ekstremt egocentreret menneske som kun har øje for sig selv og som overvurderer hans betydning og påvirkning iforhold til andre. Man kan sige det minder lidt om psykopatiske træk, men det er dog ikke klassificeret som værende psykopatisk.
  • Skrevet
Jeg syntes helt klart at du skulle gå ind og læse om "personlighedsforstyrrelse"
DenUllykkelige

DenUllykkelige

1 indlæg
Hvem skriver du det til? Håber ikke at du mener min definition af narcissisme er forkert, for det er den ikke. Det er bare forklaret på en forståelig måde i forhold til hvordan man oplever narcissistiske træk i den virkelige verden.
contrast

contrast

1403 indlæg
  • Skrevet
De informationer vi har at gå ud fra, er: Han har været psykisk og fysisk voldelig, og har kaldt dig klam og promiskuøs. Det kan jeg ikke lige se er narcissisme..?
DenUllykkelige

DenUllykkelige

1 indlæg
  • Skrevet
Nej lige præcis. Men derfor skal hun stadig videre.
culpa

culpa

163 indlæg
  • Skrevet
Ud fra dine oplysninger om ham, har han ikke narcissistiske træk. Jeg kan godt forstå, at man efter et brud prøver at finde ud af, hvad der skete og eventuelt hvad der var "galt" med ham, men selv at prøve at diagnosticere ham med personlighedsforstyrrelser er nok ikke vejen frem.
Wanderlust

Wanderlust

6 indlæg
  • Skrevet
Tak for jeres svar alle sammen. Det er heller ikke sikkert, at det er narcissistiske træk. Jeg læste bare det her med, at en narcissist havde forskellige måder hvorpå det hele tiden ubevidst blev mig, der var problemet og langsomt fik en til at være usikker på alt. Netop fordi han har reageret så voldsomt forskellige gange blev jeg til sidst blevet så usikker på, hvad jeg kunne gøre, for jeg var altid bange for om han ville blive sur. Og så hele det her med at man håber på at det bliver bedre, og det gør det bare aldrig - jeg har forsøgt mange gange at give det en chance, men inderst inde har jeg bare kunnet gå og vente på næste gang, der ville ske noget. Men det jeg vil frem til er, at jeg på trods af det hele indimellem kan blive ked af det over, at det er endt som det er, for han vil gøre alt for at rette op på det hele, og han vil mange ting med mig. Så jeg tror et eller andet sted, at det ville være godt at høre, at det var en del af den måde hele mønstret hang sammen på for sådan, og at tingene aldrig ville ændre sig, når det har omhandlet så grove ting..
DenUllykkelige

DenUllykkelige

1 indlæg
Det med at give den anden skylden, er mere et ganske almindeligt menneskeligt træk. Altså man vil jo ikke indrømme at man selv er problemet, hvis man har en diskution, for så er der jo ikke noget at diskutere😀