1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Parforhold problemer

Parforhold problemer

Christina279

Christina279

1 indlæg
  • Skrevet
Hej Jeg står i den situation, at jeg er flyttet fra min kæreste Vores forhold var godt til at starte med, alt kørte bare og vi brugte al vores tid sammen... man mærkede slet ikke aldersforskellen på 11 år. Vi lagde planer for når vi en dag skulle giftes og have børn (alt det man nu har lyst til med sin kæreste) det første år til 2 fungerede tingene virkelig godt her hjemme... min kæreste er lastbilchauffør og var væk mandag til fredag, så weekenderne var så dejlige når man endelig kunne ses. Vi blev enige om at prøve at få et barn sammen, den ene måned efter den anden uden held. Efter 6 måneder skiftede han arbejde så han var hjemme hver dag og det var rigtig godt i starten, han begyndte at drikke mere og mere, og blive mere og mere ubehagelig over for mig... han drak sig fuld på min fødselsdag og måtte smide ham i seng foran alle gæsterne da han simpelthen var så modbydelig at være i rum med. Drukkeriet fortsatte og nytårs aften var den helt gal igen... han svinede både mig, min veninde og min far til, fordi han ikke fik sin vilje. Efter den aften havde vi en alvorlig snak om at drikkeriet skulle ligges på hylden. Det holdet 14 dage og så var han igang igen, weekend efter weekend blev tingene værre for hver gang han var fuld, skulle jeg svines til og kaldes grimme ting igen. Vi tog på krydstogt i maj, hvor jeg havde et håb om at få en romantisk tur og genfinde de tabte følelser, jeg troede forkert. Den tur var et helvede, der var fri bar under maden så det siger vel næsten sig selv hvordan det gik. Jeg blev kaldt grimme ting og nu også truet med at få nogle på hovedet. Jeg følte mig fanget på båden, der var intet sted jeg kunne flygte hen for at få fred (har før de andre gange tingene er kørt af sporet, kørt til enten en ven eller veninde) sejlturen sluttede og vi skulle hjem, godt fuld var han og da vi landede der hjemme gik tingene over gevind, jeg blev slået, nikket en skalle og fik en lussing... i ren afmagt slog jeg ham en enkelt gang på låret. Jeg var knust efter den her oplevelse og de følelser der nu engang måtte være tilbage forsvandt. 14 dage efter sagde jeg til ham at jeg ikke kunne mere nu, mine følelser var næsten væk. Han bad om en chance og han fik den... efter den episode tænkte jeg hele tiden over hvornår jeg skulle pakke mine ting og skride, fandt aldrig de mistede følelser tilbage, jeg tænkte kun på at komme væk hele tiden. Det holdet en uges tid med drikkeriet skulle stoppe, en månedstid efter den seneste svære samtale vi havde haft, fik jeg lysten til at snakke med nogen om det, nogen som måske stod i samme situation med at være på vippen til at forlade sin kæreste. Jeg fandt en mand i den situation, vi skrev sammen om løst og fast og det var dejligt at snakke med en der forstod mig, en der selv gik igennem de samme ting. Beskederne udviklede sig dog til at vi begyndte at skrive søde ting til hinanden. Det hjalp mig i at tage min aller sidste beslutning om at nu måtte jeg gøre det forbi, ikke fordi jeg ønskede at være sammen med den "nye" fyr. Men fordi livet som single tiltalte mig, jeg kunne se mine planer og drømme komme til at blive en realitet hvis jeg var alene og ikke havde en der skulle bestemme over mig. Jeg ville være fri, nyde det at være alene... Jeg tog mig endelig sammen til at sige til min kæreste at nu var det forbi og jeg begyndte at pakke mine ting. Han fin øjnene op for at nu var det alvorligt nu og tiggede og bad om han ikke nok måtte få en sidste chance, han ville starte på antabus og så skulle alt nok blive godt. Mandag glemte han at tage den, det samme tirsdag onsdag osv.. fredag tjekkede han min telefon og fandt ud af jeg havde skrevet med den anden fyr, han blev tosset, hvilket er forståeligt. Vi snakkede om tingene og blev enige om at starte forfra, selvom jeg stadig havde lydt til at flytte, mine følelser er væk og Sys han nærmest var mere irriterende end godt er. Han drak stadig men ikke i stor mængde mere, vi havde nogle dejlige dage sammen. Han var sød og kærlig og jeg følte ikke jeg kunne give det samme igen, alt føltes dødt og ventede nærmest bare på han lavede lort i den igen så jeg kunne flytte. Om fredagen efter vi aftalte at starte forfra eskalerede tingene helt, han blev sur over jeg ville ned i byen som vi havde aftalt tidligere på dagen. Og ente med at ringe til mine forældre og bede dem hente mig da jeg ikke skulle være i hans hus mere! Blev hentet af mine forældre fredag aften og lørdag kom de og hjalp med at flytte mine ting væk... lørdagen bruger han på at svine mig til det ene minut og næste minut at spørge om jeg vil tilbage igen, jeg har svært ved at sige nej men står ved min beslutning. Søndag ringer han så og siger at han ikke kan leve uden mig og vil have mig tilbage, han gør mig i tvivl om min beslutning som jeg ellers var helt sikker på, han lover alt muligt og aner ikke hvilket jeg skal tro pp eller ikke men har ikke hørt ham på denne måde før! Vi aftaler at jeg kommer hjem til ham og sover, jeg har stadig ikke nogle følelser og alt føles mærkeligt... den ene halvdel havde glædet sig til at skulle være fri og den anden halvdel husker på det gode der svt i vores forhold... vi ender med om søndagen at ha sex, han lagde op til det... det føltes forkert, som at misbruge hans tillid nu jeg ikke har følelserne med her! Om morgenen vågner jeg i gråd, jeg skændes med mig selv hele tiden. Jeg har ikke følelserne med men han er efter hans egne ord nærmest nyforelsket igen. Jeg deler ikke den samme følelse, føler jeg har forrådt min famile ved at lade dem hoppe og springe for mig ved så måske at smide det i vasken alligevel. Mine forældre og veninder syntes det var godt da jeg flyttede, de har selv oplevet ham på nogle af de værste tidspunkter. Jeg står og er splittet og aner ikke hvad jeg skal... jeg var så fast besluttet og nu et jeg i tvivl om det nu også er det rigtige, min mavefornemmelse siger at jeg skal være alene, min hjerne tænker på de gode ting vi har haft og mit hjerte føler ingen ting, det føles tomt Puha det blev langt, ved ikke hvad jeg vil med det, måske høre om nogle har stået i lign situation og hvad i så har gjort Kh
xxmahaloxx

xxmahaloxx

864 indlæg
  • Skrevet
Du skal flytte. Du er nødt til at være konsekvent, både for din egen skyld og for hans. For hans skyld fordi lige nu lærer han at selv hvis han drikker sig i hegnet og SLÅR DIG, skal han bare siger søde ord og lover guld og grønne skove så skal du nok komme tilbage. Han lærer ikke at der er konsekvenser for hans handlinger, og derfor falder han konsekvent tilbage i gamle rutiner. Du er nødt til at sætte et eksempel for ham så han lærer at valg har konsekvenser. Og for din egen skyld, fordi ingen mand skal lægge hånd på en kvinde på den måde. Ingen skal køre en kvinde psykisk ned og ydmyge hende - og ikke blot hende, men hendes familie og venner. Du er simpelthen nødt til at være stærk og holde fast i din beslutning - du fortjener bedre end ham, han vil aldrig ændre sig. Hvis han ville havde han gjort det nu.
Bettinaputte

Bettinaputte

55 indlæg
  • Skrevet
Kold og kontant - drop al samtale med ham. Han er ikke god for dig. Han holder ik hvad han lover og alkohol er no go i mit hus da min mand ik ka styre d.
Naika

Naika

192 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Har stået i noget lignende dog mindre slemt bla en jeg havde 2 gode år,så dårlige efter,men han truede kun med volden det var psykisk,men kunne sikkert være endt voldeligt hvis jeg ikke bad ham forsvinde ud af mit liv elskede ham stadig,men vi havde slået op før det,og det kunne ikke blive,som før han havde ligesom din et problem ang alkohol,og forsvandt af,og til i dage/uger,men ringede dog,og tjekkede,at jeg ikke lavede noget om jeg var hjemme fatter ikke jeg fandt mig i det fik af vide han var utro fra kvindelige bekendte lyttede kun med et halvt øre,men tror det var sandt følte jeg skulle redde ham ud af hans misbrug det var det han ønskede,at ligge ansvaret hen på mig for,at redde ham,men blev kun drænet.......Synes du skal forlade ham alene af den grund,at han har været fysisk voldelig...min grænse går ved fysisk vold har modtaget trusler andet,men har aldrig oplevet rigtig vold det er for farligt et spil uanset hvor forelsket man er det er du ikke engang.......kontakt din familie,og få hjælp,og pas på bagefter skift nummer,drop al kontakt,og undgå steder han færdes,så meget,som muligt,så det kan fade ud han har ikke fortjent dig ønsket om,at få sat en stopper for misbruget skal komme fra ham selv det er ikke dit ansvar,men du skal væk du vil altid have minderne om den gode tid kom væk fra ham du får det bedre på den anden side <3 <3 <3 End det nu <3 før det er for sent <3 <3 <3 <3 <3