1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Råd til at vinde ham tilbage

Råd til at vinde ham tilbage

Anonymx

Anonymx

5 indlæg
  • Skrevet
Min kæreste gik fra mig for ca. en måned siden, da han mente, at han havde lyst til andre piger og ikke havde de samme følelser for mig mere. Men dagen inden sagde han, at han elskede mig og jeg var hans et og alt. Så derfor giver det ikke rigtig mening for mig, at han pludselig siger, at han ikke har følelser for mig. Han er 21 og jeg 20. Han har aldrig haft det der Independent liv i byen, hvor han kan gøre hvad han har lyst til, idet vi har været sammen i 5 år. Vi var sammen 3 gange efter, hvor han behandlede mig som om jeg stadig var hans kæreste. Jeg vidste at han skrev med en anden pige, som han også har været sammen med nogle gange efter han gik fra mig. For en uge siden var vi til en fest sammen, hvor vi snakkede lidt, og aftalte at jeg skulle komme hjem til ham dagen efter. Han havde det bare skidt og derfor fik jeg lov til at tage hans bil hjem og komme senere, når han skrev. Han skrev så ikke, og da han så ville have bilen igen dagen efter, og jeg ikke lige havde tid, blev han ret sur. Jeg kørte bilen hjem til ham, alt imens jeg faktisk var midt i noget, og sagde til ham, at jeg ikke ved hvorfor han er så sur på mig, og at han skal kontakte mig når han var færdig med at være sådan og havde tid til at snakke. Dette skete i mandags. Har ikke snakket med ham siden, men ved at han har oprettet tinder og han nu skriver lidt med en anden pige, hvis veninde skrev til mig for at høre om ham og jeg stadig var sammen, for hun ville gerne vide om han var tro eller utro. Jeg ved ikke om de også har været sammen, men sagen er faktisk den, at jeg savner ham. Jeg ser en fremtid med ham. Og det er ham jeg vil være sammen med. Jeg vil gerne have råd til hvordan jeg kan vinde ham tilbage, og orker ikke at høre på at jeg skal glemme ham, for det har jeg ikke lyst til. Jeg vil gerne give forholdet en chance til, for vores forhold var sindssyg godt, og vi var hinandens bedste venner. Jeg vil ikke miste ham, og han har sagt, at han heller ikke vil miste mig. Og han har sagt, at han ikke vil udelukke, at vi ikke kommer sammen igen, da han ikke ved hvordan han vil have det om en måned.. Hvad skal jeg gøre?
Bamboo

Bamboo

18 indlæg
  • Skrevet
Det bedste du kan gøre er, at sige tingene til ham, som de er, og lade ham være for et stykke tid. Ved at han hverken hører fra dig, eller ser dig, kommer han enten til at mangle dig/savne dig, eller også bliver han endnu mere overbevist om, at det ikke skal være jer to. Du kan og skal ikke gøre mere, end at fortælle ham præcis hvor du står i forhold til ham. Du skal også kigge på hans handlinger - hvad siger han? og hvad gør han? Hænger det sammen? Vi kan jo sagtens sige en masse, uden at der ligger en handling bag, og det er ofte det sagte, der får os til at hænge fast. Dermed ikke sagt, at du skal tage stilling til noget lige nu, for du behøver ikke "give op", men du skal heller ikke "holde fast" - lev i nuet, og gør ting du er glad for, og som får dig til at tænke på noget andet. Han skal heller ikke bare bruge dig, indtil han finder ud af, hvad han vil - du skal heller ikke vente eller give dig hen til en, som slår op med dig, og er sammen med en anden. Du fortjener det der er bedre, og hvis han virkelig ville dig det bedste, så havde han opført sig lidt pænere. ;) Det kan være han bliver klogere, men hvilket udfald det giver, ved vi ikke. Man kan sagtens kæmpe for kærligheden, men det skal være sammen!
Anonymx

Anonymx

5 indlæg
  • Skrevet
Ja du har ret. Han kunne godt have behandlet mig bedre, og jeg ved ikke hvorfor han pludselig blev sådan, for da jeg kom hjem til ham med bilen var han ikke sur. Jeg ved jeg skal snakke med ham, men jeg er bare bange for at miste ham helt. Vi var også bedste venner, og det er virkelig hårdt at miste begge på én gang, så det er lidt svært for mig at se ud af det mørke hul, som jeg lige nu føler jeg er i.